Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Georg Frans Schwartz FRA: Julius Henrik Lange (1882-04-22)

TIL MALEREN FRANTS SCHWARTZ.
Kbhvn., 22. April 1882.

Kære Schwartz!

Eders 1 Komité-Betænkning var ret vel bekendt for flere Medlemmer af Akademi-Komitéen, da vi igaar holdt Møde.

Følgen af den var først og fremmest, at jeg i hele denne Forhandling har mistet alt Fodfæste og igaar udtalte, at jeg ikke længere uden haard Nødvendighed vilde deltage i Debatten. Der byggedes de mest smilende Luftkasteller i Retning af den gamle Sæbekælders Genoprettelse. Dette er virkelig sandt. Det er i Sandhed ikke min Mening, at man havde en Forpligtelse til at slutte sig til mig i alting; men man skulde alligevel i sin egen Interesse omgaas lidt økonomisk med mig, da jeg indenfor Akademiet har været den virksomste og dygtigste Talsmand for en Reform i frisindet Retning. Nu er jeg aldeles kastet ud af enhver Position i denne Sag, endog faktisk af mit Embede.

2) Eders Forslag indeholder, skønt det ikke positivt siges, at jeg for Fremtiden skal opgive min Stemme i Akademiet. Jeg synes dog, at jeg har underkastet mig noget for Reformens Skyld. Men jeg takker for Venligheden, særlig dig, hvem jeg ikke havde ventet den af; der er mange, af hvis hele Maade at betragte Litteratur og litterære Mænd paa jeg bedre havde ventet det. Jeg er ikke bleven rigtig opmærksom paa denne Sag før nu.

Ere I nu ganske visse paa, at Folk udenfor Kunsten ikke sige ligesom mange i Akademiet: »Ja, det er jo intet Under, at de, som ere Repræsentanter for Krethi og Plethi i Kunstens Verden, ikke holde Fanen højere og ikke se nogen Nødvendighed for at drage nogen bestemt Grænse mellem den gode Kunst og den ikke gode Kunst; s. 174 det er jo ikke andet, end man kunde vente«? Der findes ganske vist et Par Kunstnernavne i eders Komité, der som saadanne fortjene og nyde megen Agtelse; og jeg for min Del kan med Sandhed sige, at alle de i Komitéen, som jeg kender nøjere, ikke træffes af denne Beskyldning, da de netop have et mere idealt Sind for Kunsten end de fleste ældre. Men jeg tror alligevel, at den Situation, hvori I have staaet, da I lavede eders Forslag, har udøvet en tvingende Magt over eder: at I ikke have kunnet frigøre jer for at føle jer som Repræsentanter for meget blandede Interesser.

Din Ven
Jul. Lange.