Danmarks Breve

BREV TIL: Martin Clarentius Gertz FRA: Julius Henrik Lange (1883-09-14)

TIL PROF. M. C. GERTZ.
Kbhvn., 14. Sept. 1883.

Kære Ven!

Jeg har idag faaet din Tilsigelse til et Fakultetsmøde Mandag Kl. 6. Igaar fik jeg en Tilsigelse til et Møde i Kunstakademiet til selvsamme Klokkeslet. I Akademiet er der som de første Numre paa Dagsordenen opført 2 Valg af Professorer, i hvilke jeg gerne vilde deltage. Blandt Fakultets-Sagerne er der én, som interesserer mig overordentlig meget, nemlig Rosenbergs Ansøgning om en Slags Professorpost. Ansér du det ikke for muligt at tage denne Sag sidst, for at jeg kunde komme med til dens Behandling? Jeg henstiller det kun under den Forudsætning, at Rækkefølgen i Sagerne ellers er ligegyldig, da jeg naturligvis ikke ønsker, at der skal tages noget særligt Hensyn til mig. Hvis du mener at kunne føje mig, haaber jeg ikke, du bekendtgør, at det er for min Skyld, du ansætter Rækkefølgen, da det kunde se noget fordringsfuldt ud.

Jeg vil med det samme udtale mig for dig angaaende den Rosenbergske Sag i det Haab, at vore Tanker kunne mødes om den. Jeg sympathiserer i det hele slet ikke med Rosenbergs Syn paa Tingene og betragter ham ikke som en Mand af gennemgribende Tænkning. Men jeg har megen Agtelse for hans rene og alvorlige Villie og store Flid. Jeg mener, at han har gjort nok til at fortjene en saadan Ansættelse som den, han ønsker. Hvad der kan og bør vække Betænkelighed imod ham, er, at han er en umaadelig ensidig Mand, næsten en Fanatiker. Det forekommer mig, at Fakultetet ikke kan lade være at gøre opmærksom herpaa og at fremhæve, at Staten formentlig bør være varsom med at give en saadan Ensidighed en begunstiget Plads ved Universitetet. Hvis Staten af Hensyn til Mandens Flid og Kundskaber vil være saa liberal at gøre det, saa synes der at være meget stærk Opfordring til med det samme at vise en lignende Liberalitet mod andre Ensidigheder, især naar de repræsenteres af en langt større Begavelse. Jeg sigter naturligvis til Brandes. Jeg tilstaar, at jeg for min Del vil betænke mig paa at give min Stemme til, at der indgives Universitetet en saa stærk Dosis Grundtvigianisme og s. 186 Nationalitets-Dyrkelse, som Rosenberg repræsenterer, uden at der med det samme indgives det et modvirkende Middel. Jeg fra min Side betragter det desuden som langt ønskeligere, at Brandes, end at Rosenberg ansættes, men finder det netop rimeligt, at de ansættes samtidig.

Mener du ikke, at der kunde være nogen Rimelighed heri? I saa Tilfælde tror jeg, at der kunde samles nogle Stemmer for en saadan Opfattelse, og at den muligvis, naar den strax meldte sig klart og moderat, ikke vilde have mange imod sig.

Din hengivne
Jul. Lange.