Danmarks Breve

BREV TIL: Emil Viggo Hannover FRA: Julius Henrik Lange (1885-02-03)

TIL KUNSTHISTORIKEREN EMIL HANNOVER.
Kbhvn., 3. Febr. 1885.

Kære Hannover!

Tak for det tilsendte! Jeg kan nok trænge til, at nogen aabner mine Øjne for Klingers Storhed, eftersom jeg, overladt til mig selv, er meget udsat for at anse ham for en temmelig uselvstændig og tvivlsomt begavet Efterligner af Böcklin og Goya. Den meget stærke og omfattende Paavirkning fra Böcklin vil da intet Menneske kunne miskende, og jeg kan ikke finde det rigtigt, at der skrives om Klinger, uden at Böcklins Navn nævnes. Jeg finder heller ikke, at der hører særligt Mod til at træde tæt i en meget anerkendt Forgængers Fodspor.

Da jeg for 10 Aar siden først gjorde Bekendtskab med Böcklin som Kunstner, havde jeg meget at overvinde for at yde ham Retfærdighed. Der er noget ved hans Retning, som er mig meget frastødende, og som jeg aldrig vil kunne forsone mig med. Men jeg anerkender, at s. 196 Böcklin i en ganske særegen Retning, den landskabelige Komposition, er stor og genial, og at der ogsaa kan være udmærkede Ting i hans Figurer, betragtede under Synspunkt af Natur-Staffage.

Klinger derimod falder mig altfor vanskelig, jeg har ikke Hoved nok til at følge med. Hvis jeg ikke havde Venner ved Siden, som sagde mig, hvad jeg skulde tænke og føle om de forskellige Ting — med meget faa Undtagelser —, saa vilde jeg være rent forloren. Det er mig umuligt at være andægtig ligeoverfor saa aabenbare og fortvivlede Anstrængelser for at lave Etwasnochniedagewesenes, og som saa endda falder ud til Efterligning.

Deres hengivne
Jul. Lange.

Hvis De ikke finder mig altfor »umulig« med min Filistrøsitet, saa kunne vi jo ved Lejlighed tales nærmere ved om Fænomenet.