Danmarks Breve

BREV TIL: Lorentz Dietrichson FRA: Julius Henrik Lange (1885-10-31)

TIL PROF. L. DIETRICHSON (i
Kristiania
).
Kbhvn., 31. Okt. 1885.

Kære Ven!

.... Jeg har naturligvis nok set, at du for Øjeblikket har en fremskudt Stilling i en hidsig Kamp 2 , skønt jeg først af dit Brev ser, hvilke Invektiver der flyve dig om Ørene. Det glæder mig, du tager dem med en vis rolig Ironi, der er det bedste Panser mod den Slags Skyts. Til Opmuntring i Kampen vil jeg fortælle dig en Historie fra min Ungdom. Min Fader, Prof. Fr. Lange, var en ualmindelig rolig Mand, hvilket kom af, at han i sin Ungdom havde været meget hæftig, men med Aarene tilkæmpet sig et meget sikkert Selvherredømme. Det sidste havde han god Brug for, da han i mange Aar var Formand for »Samfundet til den danske Litteraturs Fremme«, hvis Bestyrelse uafbrudt blev angrebet af »Jøden Levin«, »Sprog-Levin«, der i en Piece bl. a. kaldte min Fader »det værste Exempel paa litterær Usædelighed i det 19. Aarhundrede«. En Aften kom Fader, meget vel til Mode, hjem fra en Generalforsamling i »Samfundet«. Da han s. 205 havde sat sig ved Thebordet, udbrød min Moder: »Men Gud, hvor er din ene Bakkenbart bleven af?« — »Hvad behager, min ene Bakkenbart?« — Det viste sig virkelig, at den var borte, afmejet som med en Le, skønt paa en noget uregelmæssig Maade. Han kunde, ved at huske sig om, ikke forklare sig Sagen paa anden Maade end følgende. Han og Bestyrelsen vare blevne paa det voldsomste angrebne af Levin. Det tilkom egentlig ham som Formand at svare; men et andet Bestyrelsesmedlem, der var og endnu er af en yderst hidsig Karakter, var strax faret op og havde taget Sagen paa en Maade, som Bestyrelsen slet ikke kunde være tjent med og som min Fader ganske misbilligede. Mens den anden havde Ordet, havde han siddet med en Papirsax og i Tanker, for at dæmpe sin Utaalmodighed, bearbejdet sin ene Kind med den. Nu vel, Utaalmodigheden blev dæmpet og Bølgerne bagefter bragte til Ro; men Bakkenbarten var foreløbig borte, et Offer paa »den danske Litteraturs« Alter. — Det er altid et Husraad.

Venligst Hilsen til dig og dine.

Din hengivne
Jul. Lange.