Danmarks Breve

BREV TIL: Georg Lange FRA: Julius Henrik Lange (1885-11-22)

TIL DEN ÆLDSTE SØN (i
Skaane
).
Kbhvn., Søndag Middag 22. Nov. 1885.

Kære Georg!

Tak for dit Brev, som gjorde mig glad! — Herregud! læser I endnu Cæsar! Jeg gratulerer dig til at komme til Catilinarerne, de ere meget morsommere; saa skulde I, hvis jeg maa raade, i Forbindelse dermed læse Sallusts Catilina, det vilde da med det samme være en god Slump Historie efter Kilderne.

»Det er første Del, det vil knibe med«; men saa Herregud! Kil paa første Del! Løs mathematiske Opgaver i hundredevis! Naar man først har Grebet paa det, er det jo morsomt. Og det var dog visselig altfor ynkværdigt og latterligt for Alverden, om du dumpede til den første Del, og det skulde da vel snarest være i Mathematik. Der er noget sjælelig godt i at kunne løse mathematiske Opgaver : saa véd man, hvad man véd, og at man s. 206 ikke er noget Vrøvlehoved. Ønsker du flere Opgavesamlinger, skal jeg sende dig saa mange, jeg kan overkomme. Arbejd ret paa Sikkerhed i den Ting, gør det, jeg beder dig indstændig derom! Du vil have godt af det ...

Hvis jeg havde nogen Popularitet blandt den yngre Kunstnerverden — hvilket er muligt, da jeg hver Forelæsning har mit Auditorium stoppende fuldt —, saa har jeg formodentlig sat den overstyr i Tirsdags, da jeg kom stærkt ind paa det Thema, at van Eycks Malerier hverken vare impressionistiske eller »viftede«, men meget bedre, end om de vare det. Jeg er bleven saa ked af denne Slisken for Ungdommen, som mange halvgamle Mennesker give sig af med, ret som om de derved fik Haarene til atter at gro frem paa deres skallede Isser. Jeg vilde ønske, at jeg havde Tid til at holde et Foredrag eller skrive en Artikel, betitlet: »Om det nye, det nymodens, det moderne, det unge, det ungdommelige, det gamle, det gammeldags, det forældede, samt om Fremskridt, Tilbageskridt, Stilstand m. m. m.« ...

[Slutningen af Brevet mangler.]