Danmarks Breve

BREV TIL: Georg Lange FRA: Julius Henrik Lange (1886-01)

TIL SAMME.
[Berlin, Jan. 1886].

.... Da jeg efterhaanden paa mine Rejser har faaet mere Lyst til at gøre Bekendtskaber, gjorde jeg ogsaa Visit hos Direktøren for det store Galleri, Prof. Woermann, og gik med ham i Galleriet. Men jeg var lige ved at fortryde det igen, eftersom vi inden 5 Minutters Forløb kom saaledes paa Kant med hinanden i Samtalen, at det nær var blevet Skandale. Saa gik vi lidt og surmulede og afkølede os og blev artige mod hinanden igen, og da jeg inden min Afrejse sagde ham Farvel, var han rigtig elskværdig. Det var oven i Købet mig, der i det væsentlige havde havt Uret med Hensyn til Indholdet af vor Disput; men han kørte paa med et vist hertugeligt Grand-seigneur-Væsen, som irriterede mig, og som maaske hidrører fra, at han skal være en hovedrig Mand, der har store Besiddelser i Kamerun, hvilket jeg jo ikke kan rose mig af at have.

Her i Berlin omgaas jeg med min Landsmand Dr. Hoffory, der er ansat som Docent i Oldnordisk ved Universitetet; han er en flink og begavet Mand, kun 30 Aar gammel; hvad jeg har imod ham, er, at han er aldeles tysk i sin Tænkemaade og ret godt har vænnet sig til at s. 214 sc ned paa sit lille Fædreland. Jeg har ogsaa talt med den Mand, der skal oversætte mig paa Tysk, Wilhelm Lange, Oversætter af Ibsen, Bjørnson, Sardou osv. osv., saa at jeg forsaavidt kommer i godt Selskab. Han er et godt Hoved med en forbavsende Læsning i nyere Litteratur, bl. a. vor egen — han kendte ogsaa godt mig som Forfatter i Forvejen og karakteriserede mig meget fornuftig for mig selv. Men han fører nok ellers en løjerlig Menage. — Saa har jeg truffet mine ærede bekendte, de grossmægtige Direktører oppe i Museet, som jeg forresten holder meget af. Det er saa sundt for mig at komme herned og tale med Mænd, der kende saa meget i mit Fag, som jeg ikke kender. Bode er aldeles beundringsværdig i Henseende til skarp og nøjagtig og umaadelig omfattende Viden og desuden den gemytligste Berliner, man kan tænke sig. Han fortalte mig strax med det mest fornøjede Ansigt om, hvor skrækkeligt han var bleven skældt ud i et Tidsskrift, og vilde endelig have, at jeg skulde læse hele Artiklen, hvad jeg ogsaa maatte tjene ham i. — Idag har jeg specielt studeret den japanske Samling med særligt Hensyn til den Pligt, jeg har paataget mig, at skrive en større Anmeldelse af Karl Madsens Bog. Jeg har nu læst samme Bog nøjagtig igennem og finder den meget god. Der er mange særdeles træffende Ting i hans Karakteristik og Opfattelse. — Jeg besøgte ogsaa med særlig Tilladelse det mageløse ethnografiske Museum, der er under Omflytning og ellers utilgængeligt, — naar det engang bliver færdigt, naada! Alene en Samling af Sager fra det vestlige Nordamerika, indsamlet af en norsk Sømand, Jakobsen, der specielt udsendes af Berlinermuseet for at samle! Den Samling var næsten saa stor som Halvdelen af vort ethnograflske Museum.

Naa min Dreng, nu er Klokken halv 1, og jeg skal til Køjs. Imorgen rejser jeg fra Berlin og hjemad, tænker dog at blive en Dags Tid i den Stad Lüneburg, som skal være saa mærkelig og som jeg aldrig har set.

Din
Fader.