Lange, Julius BREV TIL: Lange, Georg FRA: Lange, Julius (1886-03)

TIL DEN ÆLDSTE SØN (i
Skaane

).
[Kbhvn., Marts 1886.].

Kære Georg!

Jeg vilde gerne takke for dit sidste Brev; men det var mig saa vanskeligt at komme over, at du havde skrevet Æschines i Stedet for Æschylos. — Klassisk Dannelse, véd du nok!

.... Din Tegning! Naar jeg sammenligner den med de lidt ældre Ting, jeg har af dig, ser jeg forresten en Del Fremskridt. Gør nu en Figur, som jeg helt kan bruge, saa skal den nok blive brugt!

At Thorvaldsen somme Tider gjorde sine Hoveder lidt for store, kan ikke nægtes. Det kommer af, at han selv havde et stort Hoved. Det er en bekendt Ting, som tidt er iagttaget og desuden bekræftet ved udtrykkelige Udtalelser af Leonardo da Vinci, at alle Kunstnere, som fremstille Menneskikkelsen, have en Tilbøjelighed til at fremstille den i deres egen Skikkelse. Han giver udførlige og snurrige Raad om, hvorledes man skal lære at undgaa den Ulykke, hvilket er saa meget mere underligt, som han selv var en udmærket skøn Mand og der altsaa ingen Ulykke var i, om hans Figurer kom til at ligne ham.

Det skulde være mig umaadelig kært, om du ved egne Anstrængelser kunde faa lidt Færdighed i at læse Græsk. De fleste forholde sig saa ængstelig og slavisk s. 218til den Opgave, som om der intet var i den ud over Examen. Det er der dog visselig, og du mangler jo aldeles ikke den Evne at kunne tilegne dig et Sprog og blive noget fortrolig med det. Om Tilegnelsen af et Sprog gælder det jo, at Færdigheden og Udbyttet tiltager i meget stærkt voxende Progression, saaledes at det lønner sig at gaa fremad ....

Jeg læser i denne Tid et stort Værk om St. Frants af Assisi og hans Betydning for Udviklingen af Kunsten. Deraf har jeg oversat det vedlagte, som er det eneste, man har ordret tilbage af ham. Jeg synes, det er saa inderligt og ejendommeligt. Men send mig det tilbage!

(Slutn. mangler).