Danmarks Breve

BREV TIL: Emil Viggo Hannover FRA: Julius Henrik Lange (1886-06-15)

TIL KUNSTHISTORIKEREN E. HANNOVER (i
London
).
Kbhvn., 15. Juni 1886.

Kære Hannover!

Tak for Deres Brev, som det glædede mig at modtage!

Hertfordhouse maa De naturligvis absolut have at se, og jeg ønsker Dem til Lykke med Nydelsen og Fornøjelsen, som jeg haaber, at De maa opnaa mere end én Gang. Jeg formoder, at Sir James Pagets Anbefaling vil være tilstrækkelig for Dem saavel til dette som til andre gode Huse (glem ikke Bridgewaterhouse), men jeg kan jo rigtignok ikke vide det. Jeg havde i 1882, som jeg har fortalt Dem, stor Fordel af Falbes Anbefalinger, men alligevel har jeg paa en temmelig sikker Fornemmelse, at min Anbefaling til denne store Mand ikke vil have synderligt at betyde. Da jeg imidlertid ikke vil have paa min Samvittighed at have svigtet Dem, vedlægger jeg et Brev til Falbe for det mulige Tilfældes Skyld, at De ikke kan bane Dem Vej ved Pagets Hjælp. Kan De det, beder jeg Dem holde mit Brev til Falbe tilbage; kan De det ikke, beder jeg Dem bruge det. De bliver vist i saa Tilfælde nødt til at gøre ham en personlig Visit. Gesandter usurpere gerne Titel af Excellence.

Jeg havde et »on ne peut plus« empresseret Brev fra Plon til Tak for min Bog, hvori han ogsaa beder mig s. 225 undskylde ham for monsieur mon ami, fordi han havde været saa ganske særlig optaget, dengang De besøgte ham.

Ja, National Gallery!!! Selvfølgelig er jeg ganske enig med Dem i, at Afdelingen til højre mange Gange opvejer den til venstre; jeg kan den til højre ret godt udenad og føler alligevel en skrækkelig Længsel efter den, blot ved at skrive om den. Men det forekommer mig, at De gør Turner megen Uret, skønt han var lidt af en gal Mand. Naar De kommer ind i den første lille Turnerstue, saa kig til venstre for Indgangsdøren efter et lille moon-shine — Ungdomsarbejde, svagt nok i det hele; men indrøm, at Maanen skinner i det som i meget faa Maaneskinsbilleder! Og naar De kommer ind i den sidste Turnersal, saa kig ligeledes om i Hjørnet til venstre for Indgangsdøren og se et Syndflodsbillede, som Böcklin og I. A. Koch maatte være stolte af at have komponeret! Jeg arbejdede mig ifjor et ikke lille Stykke ind i ham og fik megen Interesse for ham. Han er dog i det hele ingenlunde nogen Fejltagelse af Englænderne.

Jeg gætter paa, at den Landskabsmaler, som De har glemt Navnet paa, er John Crome (»old Crome«) — han er god!

Ser De ikke noget af Marinemaleren W. L. Wyllie? Ham fik jeg voldsom Interesse for ifjor — mest af Ting, jeg saa i Paris; men ogsaa af noget i London.

Glem ikke Dulwich-Gallery ude i Omegnen af Krystal-Paladset!

Hvis De overhovedet faar den i British Museum siden ifjor opstillede ethnograflske Samling at se, saa tjen mig i at tage et Oversyn over, om der findes meget af figurlig Kunst. At der findes noget, ved jeg nok; men jeg vilde være spændt paa, om der findes noget meget fyldigt. Men De maa ikke besøge Samlingen blot for det Spørgsmaals Skyld.

...... Jul. Paulsen har udstillet nogle kvindelige Modeller, som holde Hvil i et Atelier: et Billede uden Aand. Tanke og Sammenhæng, men navnlig for en enkelt Figurs Vedkommende saa stort og skønt malet og dejligt i Farven, at jeg aldrig har set Mage dertil paa en dansk Udstilling. — Hammershøj har en i flere Ting fint følt, men som Maleri betragtet aldeles affekteret »gammel Kone«. — Jo- s. 226 hansen et godt Portræt af Hostrup og en udmærket Børnescene i Akvarel.

Karl Madsen kommer vel snart over til Dem. Han venter blot paa, at hans Kone skal blive færdig med »noget, som kan indtræffe i de bedst ordnede Familier« — jeg venter hver Dag at høre fra ham.

Da jeg aldeles ikke hører til de sentimentale Politikere, saa kan jeg ingen venlige Hilsener sende til the great old man; derimod beder jeg Dem trykke Chamberlain i Haanden, hvis De ser ham.

Deres hengivne
J. L.