Lange, Julius Henrik BREV TIL: Høffding, Harald FRA: Lange, Julius Henrik (1887-01-24)

TIL PROF. H. HØFFDING ¹Brevet er Svar paa nogle Bemærkninger om et Afsnit af Langes Skrift om »Menneskeskikkelsen«, som han havde bedet Prof. Høffding læse i Manuskript. Dette og to andre Breve til samme i det følgende ere offentliggjorte i »Tilskueren« 1898, hvortil ogsaa maa henvises m. H. t. to Breve af 1876 og 1878 til Prof. Høffding: et Svar paa dennes Kritik i »Nær og Fjern« af Langes Theori om »Kunstværdi« — og en Udtalelse om Forholdet mellem Billedkunst og Digtekunst, der stemmer med den længere Udvikling i sidste Afsnit af Langes posthume Skrift: »Menneskefiguren i Kunstens Historie«..
Kbhvn., 24. Jan. 1887.

Kære Høffding!

Megen Tak for dine Bemærkninger til mit Kapitel.

Dit Krav til, at Kunsten skal give »virkelige individuelle Skikkelser«, forekom mig unægtelig i Begyndelsen »ultrarealistisk«, og jeg ved ikke, om det egentlig kan fra-s. 231lægge sig Beskyldningen. Det forekommer mig interessant som en kæk Ensidighed. Jeg vil slet ikke nægte, at Fremtiden maaske vil give dig Bet; men foreløbig henhører det under »Fremtidsmusiken«. Du vil indrømme, at mit Standpunkt maa være noget forskelligt. Mit Kapitel henhører til Kunsthistoriens Propædeutik; det har in mente hele Mangfoldigheden af de faktisk foreliggende — allsaa af Fortiden producerede — Fænomener, og søger at faslslaa det rette Synspunkt for den videnskabelige Betragtning af dem. Derfor maa jeg nødvendigvis tage ligesaa meget Hensyn til den generaliserende, idealistiske Opfattelse af Menneskeskikkelsen som til den individualiserende og realistiske.

Fra Fortidens Historie kunde der maaske forøvrigt virkelig fremdrages Forhold, som pegede i den Retning, du antyder. I Retning af Generalisering synes allerede den græske Kunst i visse Gudebilleder (f. Ex. den Ludovi-siske Hera) at have sagt le dernier mot, medens Individualiseringen, i alt Fald som Udtryk for en dybere psykologisk Opfattelse, mere tilhører nyere Tider. Det forekommer mig rimeligt nok, at Fremtiden ikke vil give sig meget af med Generalisering eller i alt Fald, hvis den skal bruge den, vil benytte Fortidens. Men jeg tilstaar, at det strider imod mine egne æsthetiske Erfaringer saavel som mod almindelige Anskuelser, at det individuelle skulde uden videre kaldes det bedste (det, hvor Forestillingsevnen havde naaet Højdepunktet af sin Funktion). Jeg er nu en uforbederlig Beundrer af Antiken og især Parthe-nonsfrisen, og paa den kan man dog vanskelig anbringe Begrebet Individualitet.

Den Galtonske Theori om Tilvejebringelsen af Gennemsnitsforestillinger havde jeg svær Lyst til engang at gøre Bekendtskab med. Men som umiddelbar Forberedelse til en Rejse i Grækenland vilde den vel heller ikke være anvendelig, til Trods for Gennemsnitsmenneskets Betydning for Grækerne.

Endnu engang Tak!

Din hengivne
Jul. Lange.