Danmarks Breve

BREV TIL: Georg Lange FRA: Julius Henrik Lange (1887-02-27)

TIL DEN ÆLDSTE SØN (i
Skaane
).
Rom, 27. Febr. 1887.

Kære Georg!

Tak for dit Brev, som fornøjede mig! Hæng godt i, min Dreng, saa gaar det nok!

Nu har jeg været her i Rom i 8 Dage og havt dejligt Vejr, mildt og foraarsagtigt, for ikke at sige sommerligt, som man undertiden nok kunde kalde det. Idag har det været Scirocco (Søndenvind fra Afrika med mørk Luft, tungt og lummert), i Aften regner det stærkt. Rom er storartet som sædvanlig: stort, bredt og frit, mægtigt og prægtigt; her er saa dejlig megen Plads i Modsætning til disse snævert byggede, aandrige Byer Florents og Venedig. Og Solen skinner saa glad.

Du ved maaske, at jeg har truffet din tidligere Lærer, Hr. Chr. Jørgensen fra Metropolitanskolen hernede. Tirsdag Eftermiddag tænke vi at rejse sammen til Neapel, derfra over Brindisi og ind gennem den korinthiske Bugt til Korinth; saa over Landtangen til Athen.

Igaar var jeg ude i Villa Borghese udenfor Porta del Popolo, en stor, dejlig Park af Stenege og Pinier, med et temmelig stort Skulpturmuseum. En Masse Publikum fra alle Jordens Lande; den første, jeg saa ved Indgangen, var Coquelin med det kloge Hoved, som ligner Biskop Monrad. Han giver Forestillinger hernede (nemlig Coquelin, ikke Monrad). Da jeg gik derfra, mødte jeg Kong Umberto, kørende selv en lille Vogn. Jeg kan ganske godt lide denne Konge, som flere Gange har vist, at han har Mod og Hjerte, men rigtignok, hvad Grimhed angaar, i Verdenshistorien kun er bleven overtruffet af sin berømte Fader Victor Emanuel. Jeg har drevet Studiet af mine antike Mandsfigurer flittig og med en hel Del Udbytte; egentlig skulde jeg have længere Tid til Italien, hvor dog de fleste findes. Derfor ransager jeg næsten udelukkende Antiksamlingerne, har ikke engang været hos Rafael og Michelangelo i Vatikanet og kommer der heller ikke. Jeg har ogsaa faaet megen mærkelig og udmærket Arkitektur at se paa denne Rejse og faar mere og mere Interesse for den Kunst. Jeg beundrer saa meget den antike Arkitekturs Evne til at samle Sindet; i det moderne Væsen synes alting opsat paa at sprede det.

s. 233 Jeg har truffet en hel Del flinke Kunstnere hernede: Hasselriis, Aarsleff, Joakim Skovgaard, Irminger, Kabell o. m. a. I Fredags Aftes gjorde de skandinaviske Kunstnere en lille Fest til Ære for min Ringhed i »Foreningen«. Hasselriis udbragte min Skaal, Irminger havde skrevet en lystig Vise og Joakim Skovgaard tegnet en Adresse til mig. Det var meget hyggeligt og venligt.

Det gaar ellers rask for sig med Roms Omkalfatring. Nede ved Tiberen blive hele Kvarterer nedrevne, disse Tilflugtsteder for den Bergsøeske Romantik. Men jeg klager ikke, saa længe de ikke forgribe sig paa noget af det udmærkede, og det har de endnu dog ikke gjort.

Lad mig nu se, at du tager dine sidste Skanser med Storm! Bajonetten paa, et livligt Hurra, saa vinder du nok Sejr.

Din
Fader.