Danmarks Breve

BREV TIL: Karl Madsen FRA: Julius Henrik Lange (1887-03-14)

TIL KUNSTHISTORIKEREN KARL MADSEN.
Athen. 14. Marts 1887.

Kære Karl Madsen!

Hermed mine bedste Lykønskninger til din Fødselsdag. »Dem Heldengreis im Siegeskranz« i Berlin agter jeg ikke at sende nogen Lykønskning, da jeg staar i et spændt Forhold til ham og ikke vil være med til at berolige hans slette Samvittighed; derimod ønsker jeg alt godt over Jens og over dig og haaber, at I maa blive 90 Aar (hver).

Jeg kunde hilse dig fra Parthenon og de andre gamle Bygninger hernede. De ere aldeles ikke byggede i japansk Stil, og de se ud, som om de vare ganske stolte over ikke at være det. De have heller ikke udtrykkelig bedt mig om at hilse dig; men jeg tror, at du kunde have godt af at komme ned og gøre Bekendtskab med dem, for at du om muligt kunde blive »vendt om«, inden det bliver for sent. Det er meget godt, at der — af Kunst — aldeles ikke er andet at se paa hernede, end hvad der er originalt og veritabelt gammel-græsk, uden nogen Forfalskning eller Restauration: det giver en dejlig Ro og Enhed i Indtrykket. Og deraf er der meget: foruden Monumenterne selv 3—4 udmærkede Museer. Der kunde endnu blive Haab om dig, hvis du kom herned; og hvad mig angaar, kommer jeg uden mindste Tvivl herfra som en endnu mere forstokket Gammel-Europæer, end jeg kom herned. Jeg rækker Næse ad Kina og Japan. Kunde jeg nu ogsaa komme til Ægypten, vilde jeg ikke alene blive forstokket, men aldeles forstenet, og maaske om 10000 Aar blive udgravet — som en lille sort, men vel konserveret Statue — af et eller andet underjordisk Gravkammer. Hvis du saa til den Tid var bleven forvandlet til en lille gul eller sort japansk Figur, saa kunde det være morsomt at mødes og forny Rekendtskabet.

Hils din Hustru mange Gange, item Johansens, naar du ser dem. Jeg haaber, at Viggo Johansen har tilgivet mig, at jeg ikke kunde »staa« endnu en Gang; men det var mig virkelig en »fysisk Umulighed« — og der er intet, man mere maa respektere end saadanne.

Din hengivne
Jul. Lange.