Danmarks Breve

BREV TIL: Emil Viggo Hannover FRA: Julius Henrik Lange (1888-09-13)

TIL SAMME.
Kbhvn., 13. Sept. 1888.

Kære Hannover!

Det var kedeligt, at De ikke var paa Ny Carlsberg forleden Aften. Det vilde i alt Fald have glædet Dem at se Dubois 1 og »mes enfants», Fruen ikke at forglemme. Jeg har senere været med ham paa Thorvaldsens Museum, men ikke med større Udbytte for min Erkendelse, end naar jeg har gaaet der med Jens — De husker maaske min yngste Søn. Jeg ved virkelig ikke, om Dubois i en saadan Situation er meget klog eller meget naiv. Han er maaske bange for at faa Bank af os danske Barbarer, hvis han ikke finder alt charmant; eller maaske finder han det altsammen charmant, hvilket det jo ogsaa fra en vis Side set er, og han er uden Tvivl nok Mand for at se dets stærke Side. Men dette Ord kom lidt ensformigt fra ham. Endog Gratiegruppen fandt han charmant, men da jeg sagde, at den dog vist ogsaa var en Smule tør, var han ligesaa enig deri. — Forresten er jeg meget forelsket i hans Person ligesom i hans Værker. Man faar s. 242 Indtryk af, at han er en meget lykkelig Mand mellem Kone og Børn; men han er svagelig — c’est la vieillesse, siger han ....

Deres hengivne
Jul. Lange.