Danmarks Breve

BREV TIL: Søren Ludvig Tuxen FRA: Julius Henrik Lange (1888-10-10)

TIL FILOLOGEN S. TUXEN.
Kbhvn., 10. Okt. 1888.

Kære Ven!

Dit venlige Brev og Tilbud takker jeg for. Min Utilbøjelighed til at holde Kursusforelæsninger for Damer maa ikke forstaas urigtigt, som om jeg betvivlede, at Kvinder have samme Ret som Mænd til at drikke af Kulturens bedste Brønde. Jeg fik navnlig i tidligere Aar en Mængde Anmodninger af den Slags fra mange Sider, ogsaa om journalistisk Arbejde, Oversætter- og Udgiver-arbejde m. m. m. Jeg tror, at jeg handlede klogt og rigtigt mod mig selv ved at vise mig tilbageholden. Spørgs-maalet var om at leve enten fra Haanden i Munden med alle den Slags Ting, eller — endog med nogle Vanskeligheder til en Overgang — virkelig at leve med sit Videnskabsfag og at samle sig om en god Produktion, som holdtes i Ære og Anseelse. Jeg tror, at jeg i alle Henseender har staaet mig bedre ved det sidste. Og navnlig har jeg havt en ligefrem Aversion for at producere for meget i Tale og Skrift i mit Fag. Det hører til dem, som ikke bør behandles ganske tørt som Mathematik eller Grammatik; men naar der skal holdes vaagent Liv og Aand deri, saa kan man heller ikke give et større Antal Undervisningstimer i det om Ugen. Mit Hverv har det været at skulle holde Faget højt blandt de øvrige Videnskaber her i Landet, som i det hele slet ikke vare tilbøjelige til at se mildt paa det (saaledes i lang Tid Madvig, for ikke at tale om Schiern o. a.), og det er ikke rent mislykket for mig; men vær overbevist om, at det vilde være mislykket totalt, baade i det indre og i det ydre, hvis jeg ikke havde holdt det en Smule »fornemt« i videnskabelig Henseende! Det kan være, at en stærkere Kraft end jeg kunde have forenet det ene med det andet; men jeg tror ikke, at jeg vilde have kunnet det. Hvad Damer som Tilhørere ved Universitetsforelæsninger angaar, saa s. 243 har jeg kun engang imellem ved særlige Æmner gjort Indvendinger; men somme Tider har det nok ærgret mig lidt, at Damerne var i saa stort Overtal over Mændene; dog har min Ærgrelse mest gældt Mændene, der ikke syntes at betragte dette Fag som noget, der er værdt at rejse sig for.

Venligst Hilsen.

Din hengivne
Jul. Lange.