Danmarks Breve

BREV TIL: Valdemar Vedel FRA: Julius Henrik Lange (1889-02-27)

TIL CAND. JUR. VALD. VEDEL.
Kbhvn., 27. Febr. 1889

Kære Hr. Vedel!

Jeg takker Dem for den tilsendte Anmeldelse og er fra min Side meget vel fornøjet med den, baade hvad Indhold og Toneart angaar.

I Deres Brev synes De at overvurdere min Kompetence med Hensyn til den foreliggende Opgave i en for mig beskæmmende Grad. Jeg vil paatage mig at læse en hel Del Filosofi af forskellige Arter; jeg er ikke bange for at bide paa nogen Naturvidenskab eller Mathematik — naar den ikke er altfor høj —; men noget, der tilsigter Definitioner af »det skønne«, kan jeg virkelig ikke indlade mig paa med nogen alvorlig Interesse. Jeg ved ikke engang, om jeg er saa loyal at sige som gamle Molbech, at »alene en udtrykkelig Befaling fra Hans Majestæt Kongen« skulde kunne formaa ham til at se et vist Theaterstykke; jeg tror ikke engang, at en allerhøjeste Befaling kunde faa mig til at studere systematisk Æsthetik. Saa hellere Galejslave.

Jeg har nok »kiget lidt« i min Ven Wilkens’ Bog, og jeg mindes nok fra min Ungdom noget af den Slags; men fra den Tid, da jeg kom ud i Verden og fik de første Begreber om Historiens Virkelighed, har jeg faaet en uhelbredelig Afsmag for denne »impotente« Videnskab.

Dermed mener jeg ikke, at enhver Ting, som er kommet frem under den æsthetiske Videnskabs Etikette, skulde være kassabel — det vilde ogsaa være meget arrogant af mig at mene det — ; men det forekommer mig, at Opgaven er den at faa de æsthetiske Problemer ind i Historien. De tilhøre den i Virkeligheden og have hvert til sin Tid været brændende og bestemmende for Udviklingen. Historien skal være noget mere end den tørre Biografi eller Katalog, den skulde være en forstaaende Genoplivelse af Udviklingen og de Tænkningens Kampe, der have været Omdrejningspunkterne i den.

Det er min Mening, som jeg tillader mig at komme frem med, fordi De har spurgt mig.

Deres ærbødige
Jul. Lange.