Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Ludvig Heiberg FRA: Julius Henrik Lange (1889-03-02)

TIL DR. PHIL. J. L. HEIBERG 2 .
Kbhvn., 2. Marts 1889.

Kære Dr. Heiberg!

Det brænder lidt paa min Samvittighed, at jeg sagde om N. N. i VI. Kl., at han forekom mig at »række Tunge indvendig«. Det var et graverende Udtryk, som jeg er uberettiget til at bruge, og som, nøjere beset, heller ikke svarer til mit Indtryk. Det gaar snarere ud paa, at han er en meget prosaisk Natur og derfor maaske noget utilgængelig for — og atter som Følge deraf noget uvillig imod — den Art Kundskab, som jeg er sat til at meddele (forsaavidt den ikke gaar ud paa blot positiv Kundskab). Heri tror jeg ikke, at mit Indtryk ganske skuffer mig; men jeg overvurderer virkelig heller ikke dette Indtryk, da jeg jo egentlig kender ham saa grumme lidt. Han ender maaske alligevel som en stor Digter.

Der er i begge Klasserne adskillige unge Mennesker, som jeg paaskønner meget og som virkelig bide godt paa Krogen — hvis jeg maa bruge dette Billede i god Betydning — ; men jeg tror nok, at der er andre, som ikke s. 247 ere komne til Ro med det Problem, hvad de egentlig skulle med dette. Deriblandt er der ganske vist nogle løje Fyre, som overhovedet ikke have synderlig Appetit paa Videnskaben; men der er maaske ogsaa flinkere Folk iblandt dem, som have Anlæg i andre Retninger. Derover er der forresten intet at klage; og ved enkelte Lejligheder — navnlig naar jeg har forevist Samlingerne — har jeg en fornøjelig Følelse af, at alle ere godt med. Med Hensyn til det personlige har der aldrig været en Pille i Vejen, uagtet jeg et Par Gange har haanet de meget magelige.

Jeg kan ikke noksom opmuntre Dem til at give os Stederne af Aristofanes paa Dansk.

Deres hengivne
Jul. Lange.