Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Peter Weis FRA: Julius Henrik Lange (1891-01-13)

TIL FULDMÆGTIG A. P. WEIS 1 .
Kbhvn., 13. Jan. 1891.

Kære Ven!

Tak for Brevet! Hvor stort et Kvantum Moralitet en Mand bør være i Besiddelse af for at stille Gibsfigurer paa deres Plads, er et Problem, som maa henregnes til Ethikens mest indviklede. Efter min Mening kan en Mand meget godt f. Ex. have slagtet sin Bedstemoder og fortæret hende i Form af Sildesalat — hvilket dog almindelig regnes for ganske utilladeligt — eller have gjort mange andre Ting, der i ligesaa høj Grad strider imod Moses’s, Zara-thustras, Confucius’s, Manus, Lykurgs, Solons, Numa Pom-pilius’s, Harald Heins og Kristian den femtes Love, og alligevel fortræffelig egne sig for det omtalte Hverv. Heller ikke vil jeg have omtalt vor fremragende Medborger N. N. som en i Almindelighed uhæderlig Person — navnlig har jeg høje Forestillinger om hans skjulte Dyder. Men det forekommer mig, at han som gammel og højt fortjent Prytanist sikkert er utilbøjelig til at underordne sig. Forresten er det jo for mig et uhyre »akademisk« Spørgsmaal. Men rent akademisk taget tror jeg ogsaa at turde paastaa, at nye Opgaver kræve nye Kræfter. Det kan ogsaa være, at jeg ligefrem siger til Rosenørn, at jeg haaber, jeg kommer til at lede Opstillingen; jeg antager, s. 267 han ikke kan finde det andet end rimeligt. Det, som i denne Sag for Sagens Skyld er mig magtpaaliggende, er gjort med, at jeg, hvis min Plan bliver accepteret, ogsaa kommer til at udarbejde den i Enkelthederne, det vil sige udvælge alt, hvad der skal indkøbes, og anordne det i Lokalet. Det er noget, som i Sagens og Fornuftens Navn virkelig ligger mig paa Sinde; forresten at kæmpe mod Vejrmøllerne i vort Statsliv er noget, som jeg vil overlade til Don-Quixoterne.

Men jeg synes, at I skulde bruge Becketts gode og friske Kræfter og loyale Villie.

Venlig Hilsen.

Din
J. L.