Danmarks Breve

BREV TIL: Jacob Helms FRA: Julius Henrik Lange (1892-01-19)

TIL PASTOR J. HELMS (i
Skjellerup
).
Kbhvn., 19. Jan. 1892.

Kære Pastor Helms!

Der er for mig ingen Tvivl om, hvad De jo ogsaa selv er tilbøjelig til at mene, at Niels Langes og Abel Skeels Monument 1 ikke er af florentinsk, men af neder- s. 275 ländsk (flandersk) Kunst. Paastanden om, at det skulde stamme fra Florents, synes jo heller ikke at bunde i en Tradition, der kunde have nogen Autoritet. Det umiddelbare Indtryk af Skulpturens Stil, saaledes som den er gengivet af Koch i hans gode Tegning, peger for mig aldeles i samme Retning som Monumentet, De anfører, det paa Herlufsholm, eller som Kristian Dis Monument i Roskilde, udført af Cornelis Floris i Antwerpen.

Dertil kommer endnu det højst usandsynlige i, at der i Florents mellem 1560 og 1570 skulde være udført nogen liggende Gravfigur i den fra Middelalderen nedarvede, strængt rette og stive Stilling. I Mellemitaliens Gravmæler afløstes denne Stilling allerede fra det første Aarti af det 16. Aarh. af en friere og mere bevæget. Jeg har paa flere Rejser i Italien havt særlig Opmærksomhed for denne Udvikling; og det første Exempel, jeg har set, paa den friere Stilling i slige Figurer, er et Gravmæle fra 1505 ved Sideindgangen til Ara Celi i Rom. (Jeg formoder, at Michelangelos oprindelige Projekt til Julius IIs Gravmæle, der netop hidrører fra dette Tidspunkt, allerede har indført Forandringen ved Pavens liggende Figur; men jeg kan ikke dokumentere det). Fra 1508 have vi saa Andrea Sansovinos berømte Kardinalgrave i Sta. Maria del Popolo med liggende Figurer i fuldt bevægede Stillinger. Her er vel Tale om Monumenter i Rom; men de ere udførte af florentinske Billedhuggere, og Florents som den egentlige Fremskridtsby blev da heller ikke tilbage i denne Udvikling. Og naar man tænker paa Udviklingens Fart og Retning, tør man nok sige med temmelig Sikkerhed, at der halvhundrede Aar senere ikke vilde findes nogen florentinsk Billedhugger, som vilde have forholdt sig konservativt til den middelalderlige Tradition, som Tilfældet er med Gravfiguren i Hunderup. Derimod bibeholdt Nederlændere og Tyskere hele Aarhundredet igennem — og endnu længere — den gamle Strænghed i de liggende Gravfigurers Stilling, medens de i andre Henseender aldeles fulgte den italienske Benæssances Stil i Behandlingen af Formen, hvad der jo ogsaa gælder om det her omhandlede Monument. Hvis man vil indskrænke sig til at sige, at det er udført i italiensk Stil, saa er det ikke aldeles uden Føje.

s. 276 .... Jeg haaber nu, at De er fri for Influenza, og at De vil føje Deres Venner i at befinde Dem vel. Selv forbliver jeg med venlig Hilsen

Deres hengivne
Jul. Lange.