Lange, Julius Henrik BREV TIL: Weis, Andreas Peter FRA: Lange, Julius Henrik (1892-01-22)

TIL FULDMÆGTIG A. P. WEIS.
Kbhvn., 22. Jan. 1892.

Kære Ven!

Du synes at gaa ud fra, at Hørup og jeg i det hele kende hinanden og undertiden tales ved. Det forholder sig ikke saaledes: det eneste i den hele vide Verden, jeg har talt med ham om, er Bevillingen til Brandes: da den Sag laa for, søgte jeg ham udtrykkelig ad hoc og talte længe og ret venskabelig med ham; senere ved Nytaars-tid 1891 vexlede jeg paa Gaden nogle Ord med ham om det samme Æmne, voilà tout. Hvis jeg nu søgte ham i Anledning af Bevillingen til Afstøbningerne, vilde han muligvis respektere den videnskabelige og kunstneriske Interesse, jeg har for Sagen; men denne Interesse er jo allerede vitterlig for ham gennem de til Rigsdagen indsendte Bilag. I hvert Fald vilde det være meget vanskeligt at fingere, at jeg her var upaavirket fra Kultusministeriets Side, da jeg jo ikke er indviet i Finansudvalgets Hemmeligheder, og da jeg desuden virkelig har ondt ved at fingere nogetsomhelst. Jeg maatte jo desuden for at udrette noget hos ham optræde som en Slags Partifælle af ham, og det ønsker jeg aldeles ikke at udgive mig for, da det er meget langt fra, at jeg er det, om end hans og mine Anskuelser har enkelte Berøringspunkter.

Venlig Hilsen.

Din
Jul. Lange.