Lange, Julius Henrik BREV TIL: Holm, Peter Edvard FRA: Lange, Julius Henrik (1893-01-15)

TIL PROF. E. HOLM.
Kbhvn., 15. jan. 1893.

Kære Professor Holm!

Da jeg skrev mit sidste Brev 2 til Dem, var jeg — som altid, naar jeg skal skrive Ansøgninger om Penge (Tiggerbreve i videre Betydning) — til Mode omtrent som en Japaner, naar han skal efterleve den sørgelige Borgerpligt at sprætte sin Mave op. Sligt kommer for mig saa lidet som Stemningsudbrud, at jeg tværtimod har en virkelig stærk Kamp mod min Stemning at bestaa for at skrive disse Breve. Det er jo undertiden en Nødvendighed, om s. 291ikke just for Existensens, saa for det videnskabelige Arbejdes Skyld.

De maa ikke tro, at Deres Brev i mindste Maade har svækket min Tro paa Deres Interesse for mig personlig eller for mit Arbejde — en Interesse, der, ligesom i sin Tid Madvigs, har havt en stor og uforglemmelig Betydning for mig. Naar De ikke mener, at det lader sig gøre, saa maa jeg jo ikke tvivle om, at De, med Henblik paa alles Tarv, har Bet, og det gør jeg i Sandhed heller ikke. De maa heller ikke tro, at jeg har tabt Modet; tværtimod har jeg lige efter at have modtaget Deres Brev taget med frisk Mod og ret haardnakket fat paa Fortsættelsen af mit Arbejde. Og for Tiden har jeg ikke Grund til at plage Dem og ønsker allermindst at gøre det; men jeg kan kun sige saa meget, at jeg dog ikke med rigtigt Haab kan imødese Fuldendelsen, der vil kræve mere Tid og Ro — og derfor gunstigere Forhold, end jeg nu tør gøre Regning paa.

Deres hengivne
Jul. Lange.