Danmarks Breve

BREV TIL: Therese Bentzon FRA: Julius Henrik Lange (1893-03-23)

TIL FRU BENTZON (i
Skaane
).
Kbhvn., 23. Marts. 1893.

Kæreste Therese!

Man kan dog engang imellem ogsaa gøre en Skælm Uret. Da jeg havde modtaget dit sidste Brev, skrev jeg et langt Brev til dig, der vist ikke var synderlig indholdsrigt — det handlede bl. a. om Ildebranden paa Kongens Nytorv 6 1 —, men som i hvert Fald var godt ment. Jeg tilkendte dig ogsaa nogle Laurbær og Medailler for din gode og menneskekærlige Færd under Epidemien derovre. Det gør mig ondt, at du ikke har faaet dette Brev. Jeg tror ikke, at jeg selv har glemt det; min Ungdoms Anlæg til Distraktion er grundig rystet af mig paa mine grumme mange og hyppige Rejser, hvor der er svær Straf, endog Livsstraf, for Distraktion. Somme Tider betror jeg Pigerne her i Pensionen Breve til at besørge i Postkassen, og det er jo muligt, at de have gjort sig skyldige i en Forsømmelse.

I Aften faar jeg ikke Tid at skrive synderlig mere; Kl. 8 skal jeg hen paa Charlottenborg og holde en Forelæsning. Mathilde Schiøtts lille Hæfte om Henrik Ibsens »Solness« har jeg anskaffet; men oprigtig talt tror jeg ikke, at du skal blive klogere af det. Det er naturligvis livligt og kløgtigt og indeholder mange Meninger (i Dialogform), men ingen rigtig Mening. Jeg for mit Vedkommende er ellers en intensiv Beundrer af Stykket, nemlig Ibsens eget, og betragter ham som frygtelig stor. Om jeg for staar det? Ja, saaledes som man forstaar Poesi: den bedste Poesi kan ikke udtømmes ved »Forstaaelsen«.

Hils din Mand mange Gange!

Din
Julius.