Lange, Julius Henrik BREV TIL: Lange FRA: Lange, Julius Henrik (1893)

TIL DATTEREN.
[Berlin. 1893.]

(Brudstykke.)

. . . Her i Galleriet er der et mageløst Billede af Giovanni Bellini: Kristus siddende i den aabne Sarkofag, som Lig og med lukkede Øjne, og dog egentlig tavst levende. Bag hver af hans Skuldre en lille Engel, der holder ham oprejst, ikke disse snottede Fedtklumper som de senere Engle, men gode, artige venetianske Børn med Haaret kæmmet pænt ned i Panden. En af dem tager hans Arm og viser hans gennemborede Haand frem for Beskueren til Skam og Bebrejdelse for de onde Mennesker, som have baaret sig saaledes ad imod ham. Og saa ser Englen ikke ligefrem, men drejer Øjnene lidt til Siden — ud i det blaa, rigtig som et uskyldigt Menneske kan gøre, naar Talen er om noget hæsligt og afskyeligt. Sligt havde disse gamle Malere Følelse for.

Farvel, kære Bibbe! Jeg hører hver Dag paa Posthuset efter Brev fra eder.

Fader.