Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Julius Henrik Lange (1894-12-24)

VERS TIL DATTEREN.
Kbhvn., Jule aften 1894.

Til Bibbe.

Paa Sletten udenfor Assisis Høje
et Kloster ligger fjernt fra Verdensvrimlen.
I Haven, gemt imellem Klostrets Fløje,
der voxer Rosenbuske, som af Himlen
— saa siger man — fik den Vidundergave:
at Roser vel, men Torne ej de have.
s. 314 Sankt Frans har plantet dem, og du maa vide,
de havde dengang Torne, saa der stænked
lidt af hans Blod paa Bladets grønne Side
— det ses endnu — ; men ham Madonna skænked
den Naade, at blandt Boser hans alene
gro uden nogen Torn fra deres Grene.

Saalunde lønned hun hans fromme Hjerte,
og fin og kvindelig var hendes Gave;
Symbol paa Salighed foruden Smerte
blev denne torneløse Bosenhave.
Hvo elsker ikke Boser! Hvo vil ikke
helst være fri for Tornene, der stikke!

En høstbrun Morgen, medens Skyer svæved
om Bjergets Side, saa jeg Bosengaarden,
vel gitret til — og Gitret ej jeg hæved — ;
saa fik jeg Tvivl, om alting var i Orden :
om torneløse Bosers Aabenbaring
dog ikke stred for meget mod Erfaring.

Hvem véd, om ikke fromme Fingre pilled
de Torne væk, som denne Kvist mon bære!
Jeg plukked den ej selv, jeg har kun villet
til dig den bringe med den lille Lære:
tro ej, der Boser uden Torne gives;
pluk Bosen, selv om du af Tornen rives!

Jeg ønsker ikke Torne dig — hvor kunde
jeg ønske dem! — Jeg ønsker dig kun Glæde.
Men fuldt og fast jeg tror, at ingenlunde
den Vej bli’er torneløs, som vi maa træde.
Vær modig! Lad fra Bosen ej dig skræmme,
om end du Tornens Stik faar at fornemme!

Fader.