Danmarks Breve

BREV TIL: Karl Johan Warburg FRA: Julius Henrik Lange (1895-06-03)

TIL PROF. KABL WABBUBG (i
Göteborg
).
Kbhvn., 3. Juni. 1895.

Kære Ven!

Tak for »Bellman og Danmark« — der er bra! Jeg har læst den idag til min store Underholdning og til Belæring oven i Købet.

Er det med Villie, at du har forbigaaet Christian Winther som Efterligner af Bellman? Han har da i alt Fald leveret én Bellmaniade (paa Mel. »Ben kalad«). Den findes i hans anden Digtsamling (»Nogle Digte«, saa vidt jeg husker; jeg har ikke Bøgerne ved Haanden) og kaldes vistnok Vandring ved Furesøen el. desl. (»Skønt forvænt til By og Bur — Skal De gaa med mig en Tur — De skal se en kraftig, fyndig, — Frisk og yndig — Skovnatur, osv.). Det er maaske hverken Fugl eller Fisk, hverken Bellman eller Chr. Winther; men forresten anbefaler jeg en Sammenligning mellem disse to Digtere til din Opmærksomhed, da Chr. Winther i alt Fald havde en eminent Evne tilfælles med Bellman, nemlig Evnen til poetisk Landskabsmaleri. I denne Henseende er han vistnok den af alle vore Digtere, som bedst kan s. 327 maale sig med Bellman — skønt næppe ganske; han er mere udpenslet og har ikke Bellmans magiske touche.

Jeg sympathiserer naturligvis med, at du giver Erik Bøgh Bet i hans Polemik mod Bosenbergs halvgale Halvfilosofi. Erik Bøgh har (indenfor meget snævre Grænser) en udmærket klar Forstand og er desuden en virkelig Virtuos med Hensyn til Sprog- og Versekunst. Allerede derved har han jo en Adkomst til at tale med om Bellman, og hans Definition af Bellmans tekniske »Opfindelse« forekommer mig udmærket. Ikke desmindre tvivler jeg om, at han nogensinde ret har forstaaet det bedste ved Bellman — hans Hjertes dirrende Strænge, eller hvad jeg skal kalde det (det besynderlige længselvækkende, som Heiberg kaldte det). Thi Erik Bøgh er i al sin Herlighed en tør og flad Aand, en Stok-Filister, og jeg har aldrig forstaaet, at I Svenskere, som kunde kalde den aldeles unique Bellman eders Landsmand, kunne døje Erik Bøgh saa godt, netop fordi der er Berøringspunkter.

Jeg haaber, du har tilgivet mig, at jeg ikke fulgte din Indbydelse — det kunde ikke være andet denne Gang. Mine allerbedste Hilsener til Fruen! Jeg haaber at faa eder at se i Sommer.

Din hengivne
Jul. Lange.