Danmarks Breve

BREV TIL: Valdemar Vedel FRA: Julius Henrik Lange (1895-11-22)

TIL DR. PHIL. VALD. VEDEL.
Kbhvn., 22. Nov. 1895.

Kære Ven!

Da jeg modtog Deres Brev, satte jeg mig strax til at skrive en Billet, hvori jeg ganske oprigtig udtrykte min Glæde over Deres Plan at komme til mig Onsdag Aften. Det var den unge’ Mand i mig, som gav sig Luft — der er nemlig endnu en saadan Herre indeni mig, som Englene eller Djævlene engang, naar Vejret rent er gaaet fra mig, ville hale ud af Munden paa mig for at svide og knibe ham paa forskellige Maader. Men saa slog den gamle s. 334 Mand indeni mig til Lyd og holdt med svag og sprukken Stemme et længere og meget kedsommeligt Foredrag om, at naar jeg havde holdt Forelæsning Tirsdag Aften (paa Akademiet) og skulde holde Forelæsning Torsdag Morgen (paa Universitetet), saa kunde der ikke Onsdag Aften blive tilstrækkeligt Forraad paa Vejr og Liv til at turnere med en saa drabelig Ridder som Dem, saaledes som det ellers er min Lyst. Det gamle Fæ endte sit Foredrag med at opkaste det Spørgsmaal: »om gamle Folk ikke ogsaa skulde leve«, hvilket han øjensynlig ansaa for en Vittighed. Da jeg nu maa holde Styr baade paa den gamle og paa den unge, vilde jeg som lin Politiker foreslaa et Kompromis, der skulde gaa ud paa at lokke Dem til mig en Torsdag eller en Fredag Aften — saa skikke vi den gamle Mand betids i Seng og beholde kun den unge tilbage. Det slemme er, at det saa kan falde Dem mindre bekvemt; men det sande Venskab skal man kende paa, at det overvinder Hindringer.

Vær saa elskværdig at gaa ind paa mit Kompromis!

Deres hengivne
Jul. Lange.