Danmarks Breve

BREV TIL: Jens Lange FRA: Julius Henrik Lange (1896-06-19)

TIL SAMME.
Bad Nauheim, Hotel de l\'Europe, 19. Juni 1896.

Min kære, søde Jenne!

Nu har jeg rigtig faaet dine to Breve, begge til min store Fornøjelse; jeg er inderlig taknemlig for, at du er rask og stærk og trives godt. Og nu skriver jeg til dig igen, fordi jeg ikke vil lade det være; men jeg siger til mig selv, at det vist kan vare meget længe, inden du faar det, eftersom du jo agter dig paa de lange Bejser, over Nordsøen til Skotland og Hamburg. Hernede har jeg det saa forskelligt, som man tænke det, fra dig; her er ikke det mindste Hav; og jeg tripper ængstelig omkring paa tørt Land og gaar aldrig til Vejrs, undtagen ad en Elevator, — hvis du véd, hvad det er for en (»ein Personenaufzug«, som det hedder paa Tysk, »a lift«, som det hedder paa Engelsk) — der hejser hjertedaarlige Folk fra Stueetagen op i de øvre Begioner. Den styres her i Hotellet af en flink Dreng paa 14 Aar, som jeg godt kan lide i Mangel af dig; og naar jeg faar Brev fra dig, saa giver jeg ham Drikkepenge til hans Sparebøsse.

Forresten er her rigtig smukt og venligt, en dejlig Park at spadsere i, med saa mange forskellige Slags Træer, s. 343 som jeg vist aldrig før har set paa én Gang, og mangfoldige smukke Fugle; om Aftenen ser man ogsaa mange Ildfluer flyve omkring mellem Buskene som smaa, meget klart grønlig lysende Prikker; jeg kan ellers ikke huske, at jeg har set dem andre Steder end i Italien (og maaske Grækenland). Her er to gamle rare Folk fra Aalborg, en Tobaksfabrikant Obel og hans Kone; de ere nok temmelig rige. De invitere mig til Køreture og deslige. Ogsaa nogle flinke og rare svenske Herrer og Damer.

Nu er jeg avanceret op til de rigtige Sprudelbäder, der ere fulde af Kulsyre ligesom Sodavand eller Champagne; de ere meget behagelige, og erfarne Folk sige, at det skal være de kraftigste Bade, man faar nogensteds. Naar de nu blot ville hjælpe mig! Endnu har jeg dog meget tilbage af de stygge Smerter om Hjertet, som jeg havde i København; men det kan vel ikke komme altsammen paa én Gang. Jeg staar op hver Morgen Kl. 6 og drikker Mineralvand og spadserer lidt, og det er i hvert Fald meget godt.

Saa Farvel, min kære Dreng, jeg tør jo ikke regne paa snart igen at faa Brev fra dig, da du vel nu faar nok at gøre med de store Bølger paa Nordsøen ; men jeg stoler paa, at du skriver, naar du har en Smule Tid dertil. Fortæl mig om alting!

Fader.