Lange, Julius Henrik BREV TIL: Lange, Jens FRA: Lange, Julius Henrik (1896-07-08)

TIL DEN YNGSTE SØN (paa Øvelsesskibet »Georg Stage«).
Naaheim, onsdag 8. Juli 1896.

Kære, søde Jenne!

Jeg blev rigtignok glad igaar Aftes, da Liftdrcngen bragte mig dit Brev fra Aberdeen. Og det var maaske nærved, at jeg ikke havde faaet det; thi du havde uden-paa skrevet »Deutschland« ; og hvis ikke en anden Haand havde rettet det til »Germany«, saa var Brevet maaske ikke gaaet rigtig….

Jeg er glad over, at du allerede paa den første Tur faar saa meget smukt og mærkeligt at se. Tænk engang, om du kommer gennem hele Skotland og til Liverpool! I de Egne har jeg aldrig været — og Liverpool er jo en af Verdens betydeligste Handelsbyer; jeg tænker mig, at den er meget prosaisk og forrøget, men alligevel storartet og morsom ….

Engelsk lærer du vel ikke noget af, skønt det kunde være saa rart, nu da du er i engelsk Farvand og engang imellem sætter Foden paa dette stolte og berømte Land, der hersker over den halve Verden omtrent. Hvis du skulde træffe den engelske Premierminister Lord Salisbury, saa maa du naturligvis bukke ærbødig for hans Herlighed; men vil du ikke strax efter give ham en Næsestyver med Bemærkning om, at den er fra din Fader, som glæder sig, hver Gang hans Herlighed bliver til Aal (og det bliver han hyppig i den sidste Tid). Disse high-tories holde vi slet ikke af. Ned med dem!

Nu er jeg snart færdig her i Nauheim. Jeg er vel nok bleven lidt bedre, men somme Tider synes jeg rigtignok, at det er grumme lidt; dog man siger jo, at Virkningerne først ret komme bagefter. Paa Fredag rejser jeg alter Nord paa; jeg standser en Dags Tid i Kassel for atter at se den store og udmærkede Malerisamling der, og lidt i Lübeck, men ellers ikke før i København For en Ugestid siden var jeg en Dag sammen med Pro-s. 346fcssor Heiberg i Frankfurt; vi havde sat hinanden Stævne der, og det var meget fornøjeligt; vi saa i Forening Galleriet og Domkirken og spiste Frokost og Middag, inden jeg tog tilbage til Nauheim. For et Par Dage siden tog jeg en Tur til Marburg, der ligger en Times Jernbane mod Nord fra Nauheim. Marburg har jeg set før; det er en af de morsomste og smukkest beliggende Byer, jeg kender, bygget ved en Flod, op og ned ad Bjergene, der ellers ere helt skovbevoxede. Der er en dejlig gammel Kirke til Ære for den hellige Elisabeth, som levede omtrent samtidig med Valdemar Sejr og var en virkelig udmærket Kvinde, der grundede mange milde Stiftelser og var god mod de fattige. Jeg skal vise dig Fotografier af hendes smukke Monument inden i Kirken.

Men nu maa jeg holde op med mit Brev, da jeg snart skal hen og gøre Gymnastik; det bestaar ikke i, at vi springe paa Hesten eller desk, men vi blive hakkede paa Ryggen og dunkede paa Maven og lide alle Slags sunde Fornærmelser.— Farvel for denne Gang, min kære Dreng, vær rask og flink og god og husk altid paa mig, naar du har lidt Tid til at skrive et Brev!

Fader.