Fra Faderen.
Fredericia, den 25. Marts 1848.
Tak for Din kjærlige Lykønskning til min Geburtsdag. Dit Brev kom netop den 18. Marts, og fandt os Alle ved Helbred og Velgaaende. Nu har jeg altsaa oplevet mit 45. Aar. Hvormange Dage, der endnu kunne være tilbage inden Afskedstimen, staaer i Guds Haand, men jeg takker Gud for hans Godhed ....
Det er en urolig og stormfuld Tid, Du er kommen til Kjøbenhavn i, men for Menneskets Udvikling og Erfaring kan saadanne Omstændigheder tjene til Gavn. Selvstændighed og Kraft udvikles derved. Det er en ypperlig Forandring i Ministeriet, de nye Kræfter, især de borgerlige Medlemmer, tænker jeg, ville ryste al det gamle Støv og den gamle Slendrian af sig, og virke hæderlig for gamle Danmarks Velfærd og Ære. Dertil trænges der ogsaa højeligen, ellers var vi som Folk snart kommen paa Undergangens Rand. — Jeg forestiller mig, at det maa have været gribende Øjeblikke i Kjbhvn. i disse Dage, hvor Folket træder op som et Folk i Bevidsthed om sig selv og med Kraft, som f. Ex. ved Deputationen til Kongen, især da Skaren indesluttede i sin tusindfoldige Midte de oprørske holsteenske Sendebud, og dog lod dem gaae urørte, som godt var for vor egen Æres Skyld. Men jeg tænker vel, at Regjeringen, som den kan med Rette, beholder disse Dumdristige i passende Forvaring indtil videre. Heri Byen er ingen Uorden. De Militaire ere i fuld Activitet med Rustning og kunne nu snart marschere. Man mener, at 12. Bataillon er temmelig paalidelig, men 13. Bataillon er næppe til at stole paa. Der begynder nu ogsaa at komme noget Liv i Patriotismen heri Staden. Kammerjunker Holck, Auditør Lund og jeg have stillet os i Spidsen for at s. 18foranstalte en Declaration affattet til Slesvigerne — forfattet af Pastor Kallenbach — hvori vi udtale vor Sympathi for Fædrelandets Sag hos dem. Den er underskreven af 289 Indvaanere af alle Stænder, og sendt til den slesvigske Forening i 1000 trykte Exemplarer, som skulle udbredes i Hertugdømmet. laften ere de unge Mennesker, Handelsbetjente etc. samlede for at danne et Fri-corps. Damerne virke Haandgjerningssager, som skulle sælges og Pengene bruges i patriotiske Øjemed.
Hvorledes Du, min kjære Søn, skal handle som Student i Fædrelandets Sag, tænker jeg, at jeg roligt kan henstille til Din egen Forstand og Conduite, da Du vel ikke er tilbøjelig til Excentriciteter, thi dertil skal Du ikke lade Dig henrive, end ikke i den bedste Sag. Hold kun fast med Ungdomskraft paa gamle Danmarks Ære, men lad ikke Brushovederne i Eders Studentervæsen rive Dig mere bort end nødvendigt fra Studeringerne. Var det muligt at faa Examen paa Bagen, mener jeg det var ønskeligt 1).