Fra Broderen Skat Rørdam.
Fredericia, den 1. Juni 1848.
.... Endelig ere vi fri for de Bæster. Jeg vil begynde min Beretning med »Bombardementet« Mandag den 8. Maj. Du veed vel, at der 10 Dage før havde været en Kanonbaad, som havde skudt en Snes Skud efter Flagstangen, hvoraf dog ingen traf, men Kuglerne ødelagde en Kanon for Preusserne. Dengang stod jeg paa Volden nede ved Stranden og saa paa det. Da jeg nu paa denne Mandag stod og just havde faaet mine Bøger opstablede og skulde til at trave i Skole, hørte jeg det første Skud, men saa tænkte jeg, nu er det ikke værd at gaa i Skole, og i den Tanke, at der var noget paa Færde ligesom sidst, løb jeg ned til Stranden. Just som jeg kom om Hjørnet ved Palaiet, kom der en Granat ind i Taget hos Ahlstrøms og sprang der og tændte Ild, hvilken dog snart blev slukket ved Repsdorfs Conduite og Raskhed. Imidlertid fortsatte jeg min Gang, men da jeg kom tæt ned til Volden, styrtede hylende Koner og Mænd ud paa Gaden, hvilke alle raadede mig fra at gaa videre. Jeg vendte derfor om, men da jeg kom forbi Skipper Møllers, stod Jens Møller i Vinduet og fortalte mig, at der lige var kommen en 24-pundig Kugle og havde slaaet Laaret over paa en af deres Køer, efter først at have gjort stor Molest i deres Have. Da jeg nu gik videre, hvislede Kuglerne i et væk over mit Hoved. Ligesom jeg var kommen til vor Dør, kom Seminarist Petersen hos Bønnelyckes farende, sigende: »Er Doctoren ikke hjemme? Ak, lille Rørdam, vi have faaet tre Kugler i vores Hus. Aa, hvad skulle vi dog gjøre?« I det samme kom en Kugle over Gaden, just som vi stod i Døren; men nu krøb Petersen langs hen ad Gulvet i s. 31Gangen heelt hen til Confirmandstuedøren. Da det var overstaaet, sagde han: »Ak, lille Rørdam, vil De ikke gaae med mig paa Volden, der ere vi sikkre?« »Det skal jeg«, sa'e jeg, og saa kom vi da op paa Bastionen lige for Strandgaden. Her samledes nu fler, og vi fik endelig Petersen beroliget med Hensyn til hans Frygt for, at vi ikke stode sikkre der. Da vi vel vare komne til Ende dermed, kom der imidlertid en Granat og fløj ned der, og havde nær taget Hovedet af Lysestøber Villing, hvis han ikke havde bukket sig ned i Tide, da han hørte den komme. — Men saa tog en vis Person ved Petersen! Han ned ad Volden og i lynende Fart ud ad Igums Vejen, indtil han endelig maatte søge ind bag et Gjærde. Vi Andre bleve staaende deroppe, da vi derfra kunde se over hele Byen. En Kugle fløj gjennem Kjøbmand Therkildsens Tag, og slog en hel Del Tobak og Rosiner o. dsl. ud paa Gaden, og gik derfra ind til Seidelins, hvor den gik op over Døren. Kun to Mennesker ere komne til Skade, Møller Valeurs Pige fik et Streifskud i Ansigtet, og en reformert Pige (Abraham Honorés Søster) har faaet et Stykke af en Granat ind i Ryggen, saa den har beskadiget Lungen.
Om Preusserne have lidt noget, kan ikke afgjøres, i alle Tilfælde have de omhyggelig skjult det.
Af Forrædere er der en hel Del her i Byen, især blandt de Reformerte. »Baron Habenichts« var hver Dag flere Timer inde at fortælle Oberst Bonin »Nyt« 1), endvidere den katolske Præst og Degn, hvilken sidste vitterligt har angivet Preusserne Stedet, hvor tre Kanoner var nedgravede, for hvilken Tjeneste han fik en Specie!
Baade Hertugen og Prindsen af Augustenborg have været her i Byen, Prindsen gik i dansk Generaluniform; s. 32jeg stod ved Siden af ham, medens han stod og saa paa, at Tyskerne skjød Strib i Brand; han saa noget skjævt til min danske Cocarde, men gjorde dog Intet. Wrangel har jeg ikke set, men derimod Bonin, der saa ud som en livagtig Skurk ....