Danmarks Breve

BREV TIL: Holger Frederik Rørdam FRA: Hans Christian Rørdam (1849-07-07)

Fra samme til Sønnen Holger Rørdam.
Fredericia, den 7. Juli 1849.

Danmark har oplevet en stor Dag igjen d. 6. Juli, et vældigt Slag og en glimrende Seir; men det har ogsaa kostet mange tapre Mænds Blod, desværre, deriblandt den berømmelige General R y e er falden.

Slaget begyndte igaar Morges Kl. 1½. Vore Tropper droge ud ad Kongens Port, og en voldsom Kamp udviklede sig i de første 1—2 Timer, da Fienden ikke vilde vige. Feldtbatterierne udspyede deres Ild fra begge Sider. En frygtelig Geværild paa alle Punkter og hertil Fæstningskanonernes dybe Drøn, saalænge Kampen var i Nærheden. Tilsidst blev hele Marken rundt omkring Byen bedækket med Røg og Ildglimt. Endeligt gik vore Folk paa med Bajonetten og stormede de første store Batterier paa Fælleden udad til Trelde Skov. De tyske Batterier vare alle omgivne med Skandser og Palisader; saa snart de bleve tagne, bleve de antændte og brændte og Skandserne jævnede. Saaledes stormede vore tappre s. 59 Folk efterhaanden alle Batterierne rundt om hele Byen indtil den anden Side ved Erritzøe Strand, og derpaa dreve de Fienden 2 Mile henad Kolding til ved Gudsøe. Kl. 1 à 2 ophørte Kampen, fordi vore Folk vare ganske udmattede, deels ogsaa fordi man ikke fandt det raadeligt at gaae videre for ei at blotte sig mod Nord, ifald Prittwitz vil komme. Thi vi veed jo ikke, hvad vor Skjæbne kan blive. Desaarsag er det ogsaa Planen, at ingen videre Fremgang paatænkes. Idag staaer vore Forposter rolige i 2 Miils Frastand omkring Byen, og en Deel Batailloner gaae allerede idag igjen til Fyen, uvist i hvad Øjemed; nogle sige for at gjøre et lignende Udfald fra Als og rense Düppel.

Det er mageløst at see et saa fuldstændigt Slag, saaledes som jeg saae det igaar for mine Øjne, især om Morgenen til Kl. 6 à 7, thi da trak Kampen sig efterhaanden længere bort. Kl. 6 blev et stort Batterie stormet og taget ved Fugelsang Skov, en Krudtbeholdning gik i Luften og udbredte en tyk Sky af Damp, der stod over Engen i ½ Time. Priset være Gud, som gav os Seir og Glæde! Den haarde stormende Kamp i Begyndelsen var ængstelig, da man ikke saae nogen Fremgang, men Geværild og Kanoner brusede paa eet Sted. Hæder og Ære fortiener hver Mand, baade høi og lav, af Danmarks Sønner, som have været med i dette Slag. Ikke een feig eller forsagt, Alle gik paa som Løver, og det uagtet adskillige Batailloner havde marscheret 4 Miil Dagen forud og ei kom til Byen før sildigt om Aftenen Kl. 10—11 med smal Fortæring, da de over 20,000 Mand, som vare samlede, havde opspist Alt i den beleirede Bye. Men hvilken Seiersglæde var der ikke ogsaa hos de hjemvendende friske Mænd og hos de Saarede, som have den Trøst i deres Smerter, at de have s. 60 tilkjæmpet sig en herlig Seir. Idetmindste 800 af Vore ere saarede, og mange ere døde. Et sørgeligt Syn at see dem komme med Vognene fulde. Det var nødvendigt, at Mange maatte bløde ved at storme Batterierne. Trophæerne ere fuldstændige: Hele Fjendens Beleirings-Skyts, alle Mørsene, hvormed Byen blev beskudt, 50 store Ammunitionsvogne med Bomber, Kugler og Granater, 40 Heste, Masser af Geværer, Sabler, Tornystere etc. Fjenden vidste, at noget Stort var igære, men han havde ikke troet, at det skulde skee igaar, eller at vi vare saa mandstærke. Han havde just igaar bestemt at beskyde Byen fra alle Kanter, ødelægge begge Landings-broer og forstyrre Overfarten, men han fik andet at tænke paa. General Rye faldt dødelig saaret nogle Timer efter, at Slaget begyndte, i Spidsen for sit Mandskab. Man siger, at henved 70 Officerer ere faldne eller saarede. Igaar Eftermiddags vare 1650 Fanger indbragte, og idag har jeg hørt, at der i Alt skulde være ca. 2500, men derfor tør jeg ikke indestaae. Mange af Fangerne ere nogle frække lumpne Karle, og saa længe det var muligt, skjød Erritzøe Batterie paa Overfarten med de Saarede (ogsaa deres Egne), uagtet de godt maae have kunnet see, hvad der førtes. Blandt de tyske Fanger ere 25 Officerer og 6 Læger. — Her er nu stolte, broderlige og glade Følelser i Alles Hjerter, og det er et Liv og en Lyst at byde vore tapre Soldater Haanden, som høre kjærlige og glade paa, hvad man har at sige dem.

Endnu er naturligvis Alt her i Byen i Uorden, og man veed ikke, om man tør tænke paa nogen Ro for det første, men vi ere frie for Skud ....

Anm. Et Brev, omtrent ligelydende med foranstaaende Nr. 40 til Holger Rørdam i Kbhvn., maa samtidig være blevet sendt til Brevskriverens Broder, Pastor Peter Rørdam i s. 61 Mern. Originalbrevet til Holger er i Udgiverens Besiddelse, men af Brevet til Peter — hvortil Originalen vistnok er gaaet tabt — er ligesom af Nr. 39 i samme Blad offenliggjort en hos Landfysikus Uldall opbevaret Afskrift. Dr. Hans Christian Rørdams Breve var, som man vil se, skrevne ud af hans Hjærtedyb og aldeles ikke bestemt til at komme Datiden i Hænde ved umidelbar Offentliggørelse, men det skete dog, som Peters nedenanførte Svar paa den ældre Broders Brev viser.

Peter R. levede langt mere for den folkelige Offentlighed end Broderen Hans Christian Rørdam, der elskede de stille Studier, omend han ikke var bange for at træde offentlig frem, naar han mente at kunne gøre Nytte. Peters Svar paa Broderens Brev er ret karakteristisk baade for ham og Tiden og gengives nedenfor.