Danmarks Breve

DAGBOGSOPTEGNELSERNE. 1847. 2 2. Sep...

s. 67 DAGBOGSOPTEGNELSERNE.

1847.

2 2. Sept. forlod jeg tilligemed 5 Kommilitoner Fredericia for at tage Examen Artium i Kbhvn.

7. Oct. begyndte den mundtlige Examen med Hebraisk, hvorfor jeg fik Laud, og fortsattes de følgende Dage. I det Hele 2 Laud p. c. og 10 Laud.

1 5. O c t. fik jeg mit academiske Borgerbrev, og Dagen derpaa blev jeg indskreven i Kongens Livcorps i 4. Comp. Samme Dag blev jeg Medlem af Studenterforeningen.

1848.

2 0. Jan. døde Kong Chr. VIII paa Amalienborg. 21. Jan. svor Studenterchoret Fr. VII Troskab paa Frueplads.

25. Feb. om Aftenen blev Chr. VIII’s Lig ført fra Kbhvn.; ved denne Lejlighed paraderede Studenterchoret i Frederiksberggaden.

20. Marts var den store Forsamling i Casino, hvor det blev besluttet, at man skulde forlange Ministeriets Afskedigelse. Paa samme Tid holdt Studenterne en Forsamling i Universitetets Solennitetssal, hvorhen der bragtes Referater om, hvad der samtidig passerede i Casino.

s. 68 21. Marts drog en Deputation af Borgere ledsaget af en Folkeskare paa ca. 1000 Mennesker fra Raadhuset til Christiansborg for at forlange Ministeriet opløst, hvilket ogsaa skete.

22. M a r t s kom den oprørske slesvig-holstenske Deputation til Kbhvn. og blev ledsaget af en stor — men rolig — Folkeskare til Hotel d'Angleterre. Jeg saa disse Karle, de lignede Røvere! Om Middagen ledsagede en Deel Studenter dem som Sauvegarde til Consul Hages Hus, hvor de forbleve. Om Natten holdt nogle Studenter Vagt i Huset.

Samme Dag udnævntes de nye Ministre: »Marts-(Casino)ministeriet«.

27. Marts om Aftenen var jeg tilstede, da Kongen tog Afsked paa Exercerpladsen fra de første Tropper, som skulde mod Oprørerne. Kongen hilstes, hvor han kom frem, med en næsten mageløs Enthusiasme.

5. April afrejste Kongen til Als.

9. April Slaget ved Bau. Nogle Dage efter kom en Mængde fangne Oprørere til Kbhvn. og bleve satte paa Linjeskibet Dronning Marie.

10. April blev en Exercerskole oprettet for Eliten af Kbhvns Ungdom, kaldet Centralskolen, hvori jeg ogsaa var.

23. April Slaget ved Slesvig.

1. Maj tog jeg Examen philologicum med Laud.

En Mængde Studenter gik frivilligt til Hæren; jeg vilde have været med, hvis jeg ikke var blevet hindret af min Faders Forestillinger 1) .

s. 69 2. Maj om Aftenen Kl. 11 rykkede Preusserne ind i Fredericia.

8. Maj blev Fredericia beskudt af Steen-Bille, dog uden at vort Hus leed Skade, Strib blev afbrændt af Preusserne, og Middelfart blev bombarderet.

25. Maj forlod Preusserne Fredericia og Omegn og drog tilbage over Kongeaaen.

Juni begyndte Studenterne at gjøre Vagter i Kbhvn. ved Slotsholmen og paa Toldboden, senere alene paa sidste Sted.

22. Juli rejste jeg hjem til Fredericia i Ferien.

10. August var jeg en Tour i Strib, hvor jeg saa og talte med de svenske Soldater, som holdt Vagt der; denne blev holdt saa strængt, at ingen maatte komme i Land, som ikke havde Pas eller var personligt bekjendt med Gjæstgiveren.

18. August rejste jeg til Kbhvn. med en Skipper; jeg ankom d. 20.

27. September kom Schatt og hans Kommilitoner til Kbhvn. for at blive Studenter. Schatt kom til at bo hos Prip og mig 1) .

5. Oct. var Valgene til Rigsdagen 2) . Fader havde stillet sig i Fredericia, men faldt igjennem for Etatsraad Bang 3) . Onkel Heiberg i Kjerteminde faldt igjennem mod en Bonde; Onkel Hans Engelbreth i Ørbæk havde stillet sig ved Prøvevalget mod Lector Schiern, men da han fik altfor faa Stemmer, stillede han sig ikke paa selve Valgdagen. Samme Dag faldt til Onkel Peter Rørdams og alle Velsindedes store Harm Prof. Clausen igjennem mod en berygtet Væ- s. 70 ver Hans Hansen fra Mern. (Onkel var Valgbestyrelsens Formand).

30. Oct. tog jeg Examen philosophicum med Laud.

10. Nov. forlod jeg Kbhvn. og rejste hjem til Fredericia for i et Aarstid under Faders Vejledning at studere Theologi.

1849.

I Februar begyndte Befæstningen af Fredericia under Ingenieurmajor L u n d i n g s Bestyrelse.

2 0. April angreb Tyskerne Kolding, som kun var svagt besat af Vore, og bemægtigede sig Byen.

23. April var Slaget ved Kolding; vore Tropper drev Tyskerne ud af Byen, hvorved Major Schindel (som faldt) og Major La Cour indlagde sig stor Berømmelse. Men da Tyskerne begyndte at beskyde den aabne By med Granater, maatte Vore trække sig tilbage igjen. Paa samme Tid angreb Generalmajor Rye Fjenden ved Eistrup og drev dem over Kongeaaen, men da de opkjørte svære Artilleriemasser mod ham, maatte han ligeledes gaa tilbage, uagtet Batteriet Schultz med stor Bravour en Tid lang besvarede Fjendens langt overlegne Kanonild .... Om Eftermiddagen tog jeg og nogle andre ud til Kroen Krybily, i Nærheden af hvilken vore Tropper stode. Paa Vejen mødte vi lange Karavaner med Saarede, blandt hvilke jeg saa den dødeligt saarede Lieutenant i Ingenieurerne Højer, som en Maanedstid havde ligget i Qvarter hos os. Ligeledes mødte vi ca. 80 Fanger, som var gjort i Slaget. Om Aftenen, da jeg var kommen hjem, var jeg henne paa det mindre Lazaret, hvor endnu ingen Læger havde faaet Tid at komme; her hjalp jeg med at faa de indbragte Saarede lagte tilrette og med at give dem noget at drikke, da s. 71 Mange af dem led meget af Tørst, idet en Deel af dem, som om Morgenen tidligt vare blevne saarede ved Ejstrup, først sent om Aftenen kom til Fredericia.

24. April rykkede vore Tropper nærmere til Fredericia, en Deel kom ind i Byen.

27. April blev 23 Menige og 3 Officerer — Ltn. Mammen (norsk), Capt. Bonnichsen, Ltn. M e i n-c k e — af de ved Kolding faldne eller senere af deres Saar døde begravede paa Trinitatis Kirkegaard.

3. Maj var Affairen ved Taulov og Krybily, hvor Tyskerne bleve aldeles kastede tilbage. Vore gjorde 4 Fanger og toge nogle af Fjendens Saarede. Med Feltprovst Boisen tog jeg derud, men kom først, da Affairen var forbi.

7. Maj marscherede de tyske Rigstropper over den jyske Grændse; kun et Par af vore Batailloner vare i Ilden ved Gudsø, hvorpaa Vore trak sig tilbage, Ryes Corps mod Nord, de øvrige ind i Fredericia.

8. Maj begyndte Fjenden at opkaste Forskandsninger om Fredericia. Enkelte Skud skødes fra Fæstningen paa ham.

9. Maj. Efter Faders Tilskyndelse bestemte jeg mig til at tage til Kbhvn.

10. Maj. Om Natten Kl. 3 begyndte Fjenden at beskyde et Blokhus, vi havde paa Erritzø-Vejen, med gloende Kugler uden dog at skade. Ligeledes sendtes enkelte Kugler ind ad Fæstningen til, men de faldt i Gravene eller bleve siddende i Voldene. Da vore Batterier fra Fæstningen og Strib aabnede deres Ild paa ham, bragtes han snart til Taushed. Kl. 10 om Formd. forlod jeg Fredericia med Skipper Hermansen fra Marstal for at tage til Kbhvn. Det var stik Modvind, saa vi om s. 72 Aftenen maatte ankre ved Bogense. Hele Dagen havde vi af og til hørt Kanonskud fra Fredericia.

11. Maj kom vi til Endelave, hvor vi om Eftermd. laae for Anker for Vindstille. Vi hørte Kanonade fra Horsens-Kanten.

12. Maj kom vi til Asnæs ved Kallundborg, hvor vi ankrede om Natten.

13. Maj gik jeg i Land, da jeg var kjed af at sejle længer, da vi enten havde Modvind eller Vindstille. Jeg marscherede samme Dag til Holbæk.

14. Maj tog jeg Kl. 4½ Em. fra Holbæk med Dagvognen til Roskilde og derfra med Dampvognen til Kbhvn., hvortil jeg ankom Kl. 10½ og begav mig op til Schatt og fik om Natten Logi paa hans Sofa 1) .

15. Maj begyndte jeg at høre theologiske Forelæsninger.

16. Maj begyndte Tyskerne at bombardere Fredericia Kl. 3 om Morgenen og fortsatte det saa det meste af Dagen. Kl. 1 tog Moder og mine to yngste Brødre over til Fyen. Moder fik Bolig hos Gaardmand Hans Nielsen i Røjle ved Strib.

17.—21. Maj fortsatte Fjenden Bombardementet af Fredericia. Ca. 50 Gaarde og Huse bleve afbrændte, og mange flere bleve beskadigede.

3. Juni var der atter stærkt Bombardement af Fredericia, og Tyskerne angreb vore Forposter 2) .

10. Juli rejste Schatt til Fredericia for at besøge Fader.

15. Juli kom Schatt til Fredericia, efter at han paa s. 73 sin Rejse sønden om Sjælland havde været i Land ved Madsnedø, Vordingborg, paa Falster og paa Lyø, ved hvilken 0 den russiske Flaade paa 8 Linjeskibe, 3 Fregatter, 1 Dampskib og 1 Brig dengang laae.

20. Juli besøgte jeg Bedsteforældrenes og Oldeforældrenes Grave paa Tølløse Kirkegaard 1) .

1 6.—18. August var der et stort Marked i Rosenborg Have til Bedste for »de betrængte Jyder«. Indtægten beløb sig til i det Hele 43,000 Rbd. Jeg var der henne med min Slægtning Exam. jur. Peter Teilmann. Han har i de sidste Aar tjent gode Penge ved Kondemnationen af de opbragte Skibe.

8.—12. Sept. bleve de fra Krigen hjemvendte Tropper modtagne med stor Festlighed.

2 9. November rejste Onkel Peter og Tante Bolette tilbage til Mern; medens de vare i Kbhvn., havde jeg oftere været med dem i den italienske Opera og i Theateret, hvortil Onkel Peter hver Aften, saalænge han er i Kbhvn., faaer to Biletter forærende af Enkedronning Caroline Amalie.

1850.

20. Januar døde den store Digter Adam Oehlenschläger.

26. Januar blev han begravet paa Frederiksberg Kirkegaard; jeg var med blandt de Studenter, der bare ham til Graven.

3. Juni holdt Studenterforeningen paa Skydebanen en Mindefest for Oehlenschläger. I den Anled- s. 74 ning var 50 Studenter fra Lund indbudne; ved Festen holdt Prof. H. F. Holst en versificeret Tale, og en Kantate af H o s t r u p med Musik af Berggreen blev afsunget. Derefter begav de svenske og danske Studenter sig ud til Frederiksberghave og Søndermarken, hvor adskillige Sange bleve afsungne. Om Aftenen var der et stort Gilde paa Regentsen, til hvilket alle de svenske Studenter og deres danske Værter vare indbudne.

4. Juni. Dagen efter havde Studenterforeningen foranstaltet en stor Skovtur til Dyrehaven; vi vare i det Hele 250 Deltagere. Om Aftenen var der Gilde i Brøndsalen paa Klampenborg, hvor mange danske og svenske Taler bleve holdte, nemlig af Lektor Holten, Carl Ploug, Prof. H. P. Holst, J. Levin, Prof. Thomé (Lund) m. fl. Der var tillige 3 Viser — 2 af Hostrup, 1 af Ploug — trykte i samme Anledning.

5. Juni. Denne Dag rejste de fleste svenske Studenter atter tilbage, ledsagede paa Vejen af de danske Studenters mange Gange gjentagne Hurraraab.

19. Juli rejste jeg paa en lille Skude fra Kbhvn. for at begive mig til Fredericia. Vi vare 26 Passagerer, og da der kun var Plads til et Par Stykker i Kahytten, maatte største Delen ligge paa Dækket og i Lasten. Den første Aften kom vi til Snekkersten ved Helsingør; vi benyttede os af det smukke stille Vejr til at gaae i Land og besøge Helsingør. Om Natten sejlede vi igjen, men da vi havde stærk Modvind, befandt vi os om Morgenen paa samme Sted, som vi vare gaaede ud fra om Aftenen. Da der ingen Udsigt var til den Dag at komme videre formedelst Modvind, begave vi os strax fra Morgenen af i Land forsynede med en god Deel Levnedsmidler af vort medtagne Forraad. Da vi vare s. 75 4 Studenter og flere andre unge Mennesker foruden en heel Deel Damer, tilbragte vi en særdeles behagelig Dag med at vandre rundt i Skovene og synge osv. Om Eftermiddagen var det medtagne Forraad af Levemaade sluppet op, hvorfor et Par Stykker af os maatte ro ud til Skibet for at faa Forstærkning. Om Aftenen havde vi et meget muntert Gilde, som varede til Kl. 11, hvor-paa vi Alle begav os ombord. Henad Morgenstunden lettede vi Anker og sejlede nu ganske langsomt op ad Sundet, medens Kirkeklokkerne — det var en Søndag — klang smukt fra den svenske Kyst i den stille Sommermorgen. Denne og de to følgende Dage fortsatte vi nu Rejsen og ankom efter en seen, men efter Omstændighederne ganske morsom Fart til Fredericia Tirsdag Eftermiddag d. 23. Juli.

25. Juli stod Istedslaget.

25. September blev Fader udnævnt til Sognepræst i Hammer og Lundby.

Linjeskibet Dannebrog løb af Stabelen.

Fra Oktober 1850 er det væsentlig kun rent personlige Notitser, der findes anført i Dagbogen. I November slutter den med Beskrivelsen af en festlig Familiebegivenhed, nemlig Farbroderen Peter Rørdams Bryllup med Frøken Jutta Carlsen, Søster til Kammerherre C. til Gl. Køgegaard. Grundtvig viede Parret i Vartov Kirke.

Holger F. Rørdams Dagbøger for de følgende Aar er betydelig mere udførlige end ovenanførte skematiske Beskrivelser. De vidne om dels med hvor stor Iver og Flid han drev de historiske Studier og samtidig passede s. 76 sit teologiske Embedsstudium, men tillige indeholder de ikke saa faa Oplysninger om hans Deltagelse i Datidens om Alt og Intet diskuterende Studentermøder og i de grundtvigske Folkemøder, hvor Farbroderen Peter Rørdam tumlede sig som meget søgt Taler af Hjærtens Lyst, og endelig om Holger Rørdams lejlighedsvise Deltagelse ide gudelige Lægmandsforsamlinger, som Faderen Hans Christian Rørdam med stort Held paa sin elskværdige Maade søgte at sætte sig i et godt Forhold til i Modsætning til mange af hans stokkonservative Embedsbrødre, der med Snæ-verhjærtethed søgte at kalde Fortidens Troesforfølgelser til Live mod »disse selvbestaltede Prædikanter« og »Salmesyngere«, der end ikke benyttede den autoriserede Salmebog, men sang de gamle Brorson’ske Salmer.

De omtalte Forhold giver utvivlsomt et ret karakteristisk Indblik i Datidens Liv i forskellige Planer, men ligger noget udenfor den her valgte Opgave: gennem Dagbogsoptegnelser og Breve at lade noget af Tiden omkring 1848 træde frem. Men et enkelt Exempel paa hvert af disse Slags Møder kan dog anføres efter de senere Dagbøger.

Torsdagen d. 24. Juli 1851.

Om Eftermiddagen rejste alle Beboerne af Mern Præ-stegaard til Rønnebæksholm, som Tante Juttas Søster Fru Marie Toft ejer, for at være der til Folkefesten, som Dagen efter skulde være der paa Bakkerne ved Hosemoseskoven tæt ved Gaarden. Den næste Dag, d. 25. Juli, Aarsdagen for Istedslaget, om Eftermiddagen Kl. 3 ankom Bestyrelsen fra Nestved, og dermed begyndte Festen. Adjunkt Fleischer, som s. 77 var en af Indbyderne, holdt den første Tale; derefter talte Onkel Peter Rørdam; han har et meget livligt og fornøjeligt Foredrag. Han fortalte flere Stykker af den nordiske Gudelære og anvendte dem som Forbilleder for Nutiden, og det gjorde han med saa stort Liv, at han ofte fremkaldte Munterhed hos Tilhørerne. — Derefter adskiltes Folk en Stund, og man vandrede om i Skoven for at samle Kræfter til at høre flere Taler. Siden begyndte Talerne igjen. Kapellan F. fra Rønnebæk holdt et meget salvelsesfuldt Foredrag, hvori han formanede Folk til saasnart som muligt igjen at see at vinde Tyskernes Venskab og meer af samme Tønde. Men saa stod Katechet Barfod fra Nestved op, og han viste, at saalænge Tyskerne ikke erkendte den Vold og Uret, de havde øvet mod os, saalænge kunde der heller ikke blive noget Venskab. Tyskheden, der paa enhver Maade søgte at træde alt Danskt under Fødder, kunde

vi umuligt elske! — — Derefter skikkede Folk sig til Sæde ved lange Borde, som var dækkede i Skoven; her blev holdt endnu mange meer eller mindre vellykkede Taler, medens Højtideligheden efterhaanden afløstes af Gemytligheden. Det var en meget skjøn Aften, og da Solen veeg bort, tændtes farvede Lamper rundt om i Skoven, medens store Baal lyste fra de omliggende høje Banker.

Lørdagen d. 9. November 1851.

Jeg var til en meget stormende Generalforsamling i Studenterforeningen, der var sammenkaldt efter 57 Medlemmers Begjæring, for at Senioratet skulde aflægge Regnskab for den Fremgangsmaade, det havde brugt ved Uddelingen af 50 Billetter til Forestillingen af Shakespeares »Hamlet« (i hvilket den nyeligt optraadte Skue- s. 78 spiller Høedt gjorde stormende Lykke), hvilke af Theaterdirekteuren Etatsraad Heiberg vare tilstillede det efter Begjæring. — Resultatet blev efter en meget varm Debat, at Forsamlingen gik over til Dagsordenen med den Erklæring: »at den misbilligede Senioratets Handlemaade i denne Sag; det blev nemlig oplyst, at Senioratet havde uddeelt Billetterne til deres private Venner. Derpaa traadte Senioratets Formand Lector Holten frem og erklærede paa egne og Kollegers Vegne, at Senioratet fratraadte sin Post. For i det mindste at gjøre en Demonstration til Senioratets For-deel gik strax ca. 15 af dets Venner ud af Foreningen. Flere af dem gik dog ind igjen Dagen efter!

Nytaarsdag 1852.

Jeg var med mine Forældre og Skat til en gudelig Forsamling — den første, jeg nogensinde har bivaanet — hos en Gaardmand i Tvede i Hammer Sogn. Da vi kom, blev der sunget en Psalme af Brorson. Derefter stod en Mand frem og holdt en smuk Bøn, hvorpaa man atter sang en Psalme; dernæst blev der af Luthers Postil forelæst Prædikenen for Nytaarsdag, hvorpaa atter en Psalme blev sunget. Nu stod den samme Mand, som havde forelæst og holdt Bøn — en Skræder fra Karrebæk — frem og holdt en herlig Tale i et saa veltalende Sprog og med saa megen Bibelkundskab, at faa Præster skulde have gjort ham det efter. Efter at nu atter en Psalme var sunget, opfordredes Fader til at tale. Det gjorde han ogsaa paa en saa smuk og hjertelig Maade, som aabenbart oplivede Folkene, især da han bagefter samtalede med dem om forskjellige christelige Gjenstande. Efter at vi endnu havde sunget et Par Psalmer, skiltes vi fra dem og kjørte hjem med Glæde over den s. 79 sande christelige og sindige Aand, der havde vist sig hos disse brave Almuesmænd, der havde bevaret sig saa fri for alt Sekterervæsen, som ellers saa let kunde udspringe af den Forfølgelse, de tidligere have været underkastede.

Holger F. Rørdam, der gennem Selvsyn og navnlig gennem Faderens i det foregaaende anførte Breve var kommen flere af Begivenhederne i Treaarskrigen paa nærmere Hold, skønt han ikke fik opfyldt sit Ønske at komme med som Frivillig, skulde senere paa anderledes alvorlig Maade atter engang mærke Følgerne af en Krig. Han blev i 1860 Præst i Sattrup i Angel, hvor han under yderst vanskelige politiske Forhold dog forstod at vinde den i Hovedsagen tyske og fra Begyndelsen fjendtligsindede Befolknings Venskab og Agtelse. I 1864 maatte han med Hustru og 4 smaa Børn, hvoraf det yngste (Sønnen Holger R.) var nyfødt, efter den ny tyske Regerings Ordre forlade sin Post og over Rendsborg og Lybæk søge til København. Det nærmere om disse Forhold, hvortil der ogsaa findes Materiale, hører dog ikke herhen.

s. 80 Titelbilledet er formindsket Gengivelse af en Kultegning af Dr. theol. HANS CHRISTIAN RØRDAM fra Slutningen af hans Levetid. Den er udført i næsten Legemsstørrelse af afd. Prof. O. B. H. Olrik. Kunstnerens Søn, Prof. Dr. phil. H. Olrik har velvilligst givet Tilladelse til Reproduktionen.

Billedet Side 64 af HOLGER FREDERIK RØRDAM er efter et Daguerreotypi fra Begyndelsen af Halvtredserne i forrige Aarhundrede, altsaa kun faa Aar efter Brevenes Fremkomst.

s. 81 NAVNEFORTEGNELSE.

Side

Ahrenfeldt, Major 24

Ascanius, Præst 53

Bie, Ltnt 26

Birchedahl, Vilh., Præst 34

Bjerregaard, Magister, Rektor 14

Boisen, Feltprovst 42, 69

Bolwig, E., Litterat 20

Bonin, General 9, 31

Bonnichsen, Kapt 69

Casse, A. L., Dr. jur 9

Caroline Amalie, Enkedronning 62, 71

Clausen, Prof 67

Daae, L. Chr., Redaktør 38

Diogenes, Vilh., Kapt 14, 41

Engelbreth, Conradine 6

— , Marie Elisabeth 8

— , Severine Andrea 9

— , Wolff Frederik Provst 6

Gandil, Ltnt 42

Glud, Ltnt 53

Hansen, Hans, Væver, Folketingskandidat 68

Holck, Borgermester 17, 27, 29

Holm, Chr. F., Konferentsr 8

Hvidding, Overlæge 14

Hyrup, Ltnt 46

Ingerslev, Rektor 42

Jensen-Tusch, Ltnt 19

Kallenbach, Præst 39, 42

Knudsen, Hans, Registrator 13

Krabbe, Oberst 27

Kragh, Oberst 19, 24

La-Cour, Kapt 22, 41, 68

Lehmann, Orla, Minister 28

Lunding, Oberst 10

Mammen, Ltnt 69

Mecklenburg, Kapt 21, 26

— , Postmester 21

Meincke, Ltnt 69

Morgenstierne, Oberst 32

Nielsen, Justitsraad, Læge 14

Næraae, Kapt 26

Obel, Kapt 26

Oehlenschläger, Adam 71

Ploug, Carl 20

Prip, Rasmus, Student 13

Prittwitz, Ceneral 59

Ravn, Ltnt 46

Reumert, Læge 14

Regenburg, Ltnt 22

Rye, Olaf, General 44, 46, 57, 58

Salomonsen, A. L., Student 13

Sauerbrey, Ritmester 22

Schiern, Lektor 67

— , Oberst 20

Schindel, Major 68

Stahlschmidt, Præst 40

Steen-Bille, Kommandør 20, 29

Sorterup, Adjunkt 12

Søeborg, Kateket 39

Trepka, Major 18

Thune, Provst 29

Tscherning, Krigsminister 23

Wedel, Ltnt 27

Wleugel, Ltnt 54

Würtzen, Ritmester 27