Danmarks Breve

BREVVEKSLING OG DAGBOGS- OPTEGNELSER...

s. 1 BREVVEKSLING OG DAGBOGS-
OPTEGNELSER FRA 1848—50

VEDRØRENDE

HOLGER F. RØRDAM

UDGIVET AF
K. RØRDAM

G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1914

s. 2 Kbhvn. - Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

s. 3 I Aarene 1877—78 udgav Historikeren Dr. theol. & phil. H. F. Rørdam som et Særtryk af »Kirkehistoriske Samlinger« 1) sin nu forlængst udsolgte »En gammel Præsteslægts Historie«. Den omfatter Slægten Rørdams og de i denne Slægt indgiftede Personers Historie i de vigtigste Hovedtræk gennem et Tidsrum af over 300 Aar indtil Slægtens 8. Led. Nu fortsættes samme Slægt i 12. Led.

Af Mænd omfattede det 8. Slægtled i den danske Hovedlinje kun 3 Personer, der alle var Præster, nemlig Dr. theol. Hans Christian Rørdam († 21. Decbr. 1869 som Sognepræst i Hammer), Hans Nicolai Kellermann Rørdam (t 23. Sept. 1884 som Sognepræst i Ondløse) og Peter Rørdam († 18. Sept. 1883 som Sognepræst i Lyngby) 2) .

I Slægtsbeskrivelsen blev det 8. Led ganske vist opført, men Personernes Levnedsløb blev ikke nærmere beskrevet, blandt andet af den Grund, at de to sidstnævnte Personer endnu levede og virkede, da Slægtshistorien udkom. Senere har H. F. Rørdam sat sin ene Farbroder, den meget originale grundtvigske Præst Peter Rørdam, et værdigt Mindet i det omfattende s. 4 Værk: »Peter Rørdam, Blade af hans Levnedsbog og Brevvexling« (Kbhvn. 1891—95).

Kort før sin Død i Foraaret 1913 naaede H. F. Rørdam som 83aarig ogsaa at sætte sin Morfader, Provst Dr. theol. Wolf Frederik Engelbreth († 22. Maj 1862 i sin Alders 91. Aar), et Minde ved at fremdrage denne baade som Sprogforsker (koptiske Sprog) og Theolog betydelige Personlighed 1) .

I Marie Rørdams bekendte : »Tilbageblik paa et langt Liv« (Kbhvn. 1911) findes mange Træk til Oplysning af Slægtens 8. og 9. Led, navnlig Biskop, Dr. phil. & theol. Thomas Skat Rørdam († 25. Sept. 1909), men nogen samlet Levnedsskildring af 8. og senere Slægtled er dog endnu ikke udgivet. For Hans Christian Rørdams og Peter Rørdams Vedkommende kan dette dog tildels siges at have fundet Sted ved de af afdøde Biskop F r. Nielsen i Bricka: »Dansk biografisk Lexikon«, Bd. XIV, meddelte Biografier.

Dr. Holger F. Rørdam samlede gennem sit lange og flittige Liv som historisk Forsker et betydeligt Materiale foruden det alt udgivne til Slægtens videre Historie, men naaede dog ikke at faa det bearbejdet. Der er en Mulighed for, at det senere vil lykkes Udgiveren af disse Linjer at sammenstille en udførligere Slægtshistorie paa Basis af Dr. H. F. Rørdams Samlinger og med Hensyntagen til, hvad der ad anden Vej kan fremskaffes af Materiale; men en saadan Slægtshistorie kan dog næppe nutildags tænkes at have Interesse uden for en snævrere Kreds.

Det tør derimod antages, at nedenfor gengivne Dagbogsoptegnelser og Breve, der er udvalgt af Slægtens Arkiv, maaske kan have mere almindelig Interesse, da s. 5 de giver et formentlig karakteristisk Billede af Stemninger og Tilstande i Tiden omkring 1848. Det er ganske vist helt personlige Breve, for største Delen fra Fader til Søn, og Brevskriverne har mindst af alt tænkt paa nogen Offentliggørelse, men maaske netop derfor giver de et ganske ægte Indtryk af Stemninger og Tilstande i en studerende Embedsmandsfamilie, der ved Husfaderens Virksomhed som Sognepræst i Fredericia og ved Familiens Ophold i denne By i Krigsaarene havde Lejlighed til at komme Forholdene nær ind paa Livet.

Til Forstaaelse af Familieforholdene mellem Brevskriverne maa følgende anføres. Slægten Rørdam var allerede den Gang talrig og delt i en norsk og en dansk Gren. Stamfaderen i 6. Led, Christian Bolle Rørd a m, havde først været Præst i Vestindien, og var derefter i mange Aar Præst i Ullensvang og Kinservig Præ-stegeld i Bergens Stift, hvor han døde 1802. Han havde 8 Børn, men kun to af hans Sønner havde Efterkommere, nemlig Sønnerne Jacob Rørdam og Thomas Schatt Rørdam. Den førstnævnte var Artilleriofficer i den norske Hær og blev i Norge efter 1814. Tilsidst var han Overtoldbetjent ved Vallø Saltværk og døde 1852. En af hans Sønner var Anton Chr. N. Rørdam, f. 1811, der var Kaptejn i den norske Marine, senere Toldinspektør i Arendal. En anden Søn, Jens W.Rørdam, f. 1818, var ansat i Toldetaten, og en tredie Søn, Jacob Thomas Rørdam, f. 1825, var i 1848 Student og studerede Bjergvidenskab, men var ivrig som Journalist og havde en ikke helt ringe digterisk Aare. Senere tog han Eksamen i Bjergvidenskab, blev Bestyrer af Jarlsberg Værk, og var en duelig Geolog 1) . s. 6 Han var begejstret Skandinav og »Maalstræver« paa den Tid, at Brevvekslingen foregaar.

Den ældste af Christian Bolle Rørdams Sønner, Thomas Schatt 1) Rørdam gik til Danmark og studerede. Tiderne var trange, og han naaede aldrig mere at gense sin Fader og Moder i Norge, med hvem han dog stod i stadig Brevveksling. Han døde som Præst i Tølløse og Aagerup 1831. Hans tre Sønner, der alle blev Præster, udgjorde sammen med flere Døtre Slægtens før omtalte 8. Led. Heraf var den ældste Søn, Dr. Hans Christian R., som nævnt, den Gang Brevene blev skrevet, Sognepræst i Fredericia, og hans to Brødre Præster paa Sjælland. Hans Christian Rørdam var født 1803, blev Student fra Roskilde Skole 1820, theologisk Cand. i 1824 og disputerede 1828 for Licentiatgraden. Han blev Sognepræst for Laastrup og Skals i Viborg Stift i 1829 og ægtede samme Aar Conrad ine Engelbret h, Datter af Konsistorialraad, Dr. theol. W. F. Engelbreth, Præst i Lyderslev paa Sjælland. I 1840 blev Dr. H. C. Rørdam forflyttet til Fredericia, hvor han var Præst i 10 Aar, for dernæst at flytte til Hammer og Lundby i Sjællands Stift. Han virkede her i 19 Aar til sin Dødsdag i 1869. Dr. H. C. Rørdams Levnedsløb er, som omtalt, skildret af Biskop Fr. Nielsen. Af Ægteparrets Personligheder giver deres Svigerdatter, Bispinde Marie Rørdam følgende Karakteristiker:

»Over begge mine Svigerforældre var der noget me- s. 7 get respektindgydende, men lærte man dem først at kende, glemte man det. Hver for sig var de udprægede Mennesker, men baade af Natur og Karakter højst forskellige. Min Svigerfader var en Mand af den gamle Skole. Han holdt ikke af Modsigelse, var myndig og bestemt. Fra sin Moder havde han arvet et tungt Sind, og han kunde let blive hæftig, men bagved var der et baade kærligt og trofast Hjertelag. Han havde en rund Haand, baade hvor det gjaldt om at hjælpe Trængende og hvor han kunde gøre nogen Glæde, og det i lige Maade, enten det var hans Familie eller fjernere staaende. Mange var de, som hos ham fik Hjælp baade i Raad og Daad.«

»Min Svigermoder var et livligt, virksomt og ivrigt Menneske, som med stor Dygtighed og Omsigt styrede sit store Hus med Brygning, Bagning og Mejeri.... Hun var en ualmindelig god Fortæller med ikke ringe humoristisk Sands....I det hele var hun et Menneske med mange Evner og et let og hurtigt Nemme. Ogsaa hun havde et heftigt Sind og kunde hurtigt bruse op, men det gik snart over igen.«

Den ældste Søn, Holger Frederik Rørdam, var født i Laastrup Præstegaard den 14. Juni 1830, og opvoksede der til sit 11. Aar, da Faderen flyttede til Fredericia, hvor Holger og hans 1½ Aar yngre Broder Skat kom i Latinskole. De første 11 Barndomsaar i de ejendommelige typisk jyske Omgivelser i Laastrup satte sit uudslettelige Spor i Holger F. Rørdams roligt betænksomme, men dog saa energiske Natur. Da Holger kom i Skole i Fredericia, maatte han i Begyndelsen døje mange Drillerier fra Kammerater og Lærere paa Grund af sin ravjyske Udtale. Den fortog sig dog snart, og kun den meget opmærksomme Iagttager kunde i de s. 8 senere Aar baade hos Holger og Broderen Skat spore en og anden lille Ejendommelighed, som viste, at det kraftige Jydemaal havde været Barndommens Sprog.

Holger F. Rørdam blev Student i Aaret 1847, Skat Aaret efter. Begge de unge Studenter blev, ligesom mange af deres Studiefæller, hurtigt grebne af den opdukkende nationalliberale Bevægelse, men deltog dog ikke aktivt i Politiken, heller ikke i deres senere Livsperiode ud over en enkelt Gang eller to at være Stillere ved et Folketingsvalg.

De var tidligt udviklede og begge, om end paa forskellig Maade, videnskabeligt interesserede, Holger i Studiet af Danmarks Historie, som satte sin første Frugt i Afhandlingen : »De danske og norske Studenters Deltagelse i Københavns Forsvar mod Carl Gustav« (Kbhvn. 1855). — Skat havde allerede som Skoledreng begyndt Studiet af de syriske Sprog og var, efter at have taget theologisk Eksamen, en Rejse i England for at studere de syriske Haandskrifter, der kort i Forvejen var erhvervede i de nitritiske Klostre 1) . Fra de tidlige Drengeaar havde han tillige stor Kærlighed til Naturen og var en ivrig Blomsterelsker og Blomsterdyrker, en Interesse, som han vedligeholdt til sine seneste Aar.

I København levede Dr. Hans Christian Rørdams Svoger, Konferentsraad Chr. Fr. Holm (1796—1386), gift med Marie Elisabeth Engelbreth. En s. 9 yngre Søster, Severine Andrea Engelbreth, var gift med Dr. juris A. L. Casse (1803—1886), der i 1845 blev Kriminalretsassessor, senere blev han først Borgmester i København og derefter Justitsminister i Halls Ministerium. Baade i Holms og Casses Huse var der flere Fættere og Kusiner, omtrent jævnaldrende med Holger og Skat.

Hvad Sceneriet angaar, er det væsentlig Tilstandene i København og Fredericia, der har Interesse i denne Sammenhæng.

København i 1848 er saa ofte skildret, at det ikke vil være nødvendigt her at gentage det. Det var »Byen indenfor Voldene«, med Studenter meget opfyldte af deres egen Betydning, og med politiserende Borgere, som nu begyndte at røre paa sig efter Enevældens Tryk.

Fredericia husede en ejendommelig blandet Befolkning med industri- og handelsdrivende Katoliker, Reformerte og Jøder indblandede mellem de for største Delen af Jordbrug levende Borgere. Byen havde før været en stærk Fæstning, men under Frederik den 6. og Christian den 8. var Fæstningsværkerne blevet fuldstændig overladt til sig selv og helt forfaldne, skønt man den Gang ikke havde nogen Rigsdag, der snørede Pengepungen til for »Militærudgifter«. Nørrejyllands eneste faste Støttepunkt var saa forsømt, at man ved Krigens Udbrud i 1848 mente, at det var ganske haabløst, endog blot at forsøge et Forsvar, og General Bonin besatte derefter Byen i Begyndelsen af Maj 1848. I den følgende Tid blev Byen, som ganske vist nu husede en Del af Fjendens Tropper, men hvor iøvrigt hele den danske Befolkning opholdt sig og foretog sine daglige s. 10 Sysler omtrent uhindret, flere Gange bombarderet af vore egne Kanonbaade, uden at det skadede Fjenden, men derimod tilføjede Byens Borgere forskellig Molest. Man skal gaa helt tilbage til Trediveaarskrigens Tid for at finde Mage til bagvendt Krigsførelse.

Da Fredericia ved Vaabenstilstanden blev rømmet af Tyskerne, fik Byen atter dansk Besætning, og Major — senere Oberst — L u n d i n g blev Fæstningskommandant. Her var endelig, som en sjælden Undtagelse, en Mand med Ben i Næsen kommen paa den rette Plads, og han satte al mulig Kraft paa Istandsættelse af Fæstningsværkerne. Han forestod sin Metier, og Byen fik virkelig nu Karakter af en Fæstning, og holdt sig trods alle Angreb, da den efter Krigens fornyede Udbrud blev indesluttet af en betydelig Styrke under B o n i n. Den blev bombarderet den 16.—19. Maj 1849 og flere Gange senere, men den 6. Juli 1849 skete det danske Udfald fra Fæstningen, der førte til Fredericiaslaget, som i al Krigens Jammer og Elendighed gjorde, at Danske den Gang var stolte af at være Danske.

Under Belejringen blev Dr. Hans Christian Rørdam paa sin Post som Byens Præst, baade under Besættelsen af de Tyske og senere under Bombardementet. Han søgte at hjælpe de arme Beboere, hvor han kunde, og senere blev han af Regeringen udnævnt til Medlem af den Komité, som skulde fordele Understøttelser til de af Byens Borgere, der havde lidt mest ved Bombardementet. Først da Krigsskuepladsen ikke længere var nær Fredericia, søgte han Forflyttelse og blev som nævnt Sognepræst i Hammer.

Sønnen Holger F. Rørdam kom den 1. Novbr. 1841 i Fredericia Latinskole. Han har paa meget pynte- s. 11 lig Vis ført en Art Dagbog i skematisk Form, hvori alle vigtigere Begivenheder i hans eget og hans Families Liv er optegnet lige fra hans Fødsel den 14. Juni 1830 til den 20. Novbr. 1850. Udgiveren har antaget, at det kunde være af Interesse at medtage som Supplement til Brevene fra Krigsaarene noget af Dagbogen fra samme Tidsrum. Disse Uddrag er tagne med, ikke fordi de indeholder noget væsentlig nyt, historisk set, men fordi de trods den noget tørre Form, der i Hovedsagen holder sig til Fakta og ikke giver Kommentarer, dog for den opmærksomme Læser vil give et Indtryk af den aande-løse Hast, hvormed Begivenhederne udviklede sig i »det mærkværdige Aar«. — Dagbogsnotitserne giver ogsaa i en hel anden Retning et karakteristisk Tidsbillede ved at vise, hvor besværlige og ofte utroligt langsomme Datidens Rejser fra den ene Landsdel til den anden var, og med hvor godt Humør man fandt sig i Forsinkelserne. Hvad Krigsefterretningerne i Dagbogen angaar, ser man let, at nogle kun er Frugterne af den 18aarige Holgers Avislæsning, men andre bærer Selvoplevelsens Præg.

Af den foreliggende store Samling Breve, for største Delen skrevne af Dr. H. C. Rørdam i Fredericia til Sønnen Holger i København, har Udgiveren modtaget nogle enkelte fra 1847, skønt de handler om personlige Forhold hos Brevskriveren og Modtageren. Men de giver et lille Billede af, hvor overmaade vigtig en Begivenhed, det var for den gode Stad i Fredericia i 1847, at de fra Latinskolen udgaaede Studenter fik gode Eksamenskarakterer ved Universitetet. Disse Breve fra 1847 tillader ogsaa et Indblik i de idylliske Forhold, der herskede, før Krigstrompeten og den politiske Vækkelse rev Folket af Dvale.

s. 12 Hvor intet andet er bemærket, er Brevene skrevet til Student Holger F. Rørdam. For en Del af Brevenes Vedkommende havde Holger R. foretaget en Afskrift og ledsaget dem med Anmærkninger af oplysende Karakter. Dette er foregaaet i et nu ikke mere kendt Øjemed paa et tidligt Tidspunkt, efter Skriften at dømme omtrent omkring Aaret 1852. Holger syslede allerede den Gang med Slægtens Historie, og der foreligger et udførligt Udkast fra 1853, hvortil han maaske har tænkt sig, at Brevsamlingen skulde udgøre et senere Tillæg. Holger F. Rørdams Anmærkninger til Brevene er i det følgende betegnet med Mærket H. F. R., medens de af Udgiveren tilføjede Anmærkninger er uden Mærke.