Heiberg, Johanne Luise BREV TIL: Heiberg, Johan Ludvig FRA: Heiberg, Johanne Luise (1831)

[1831.] 2)

Jeg vil skrive Dig til, uden at skrive. See følgende Steder efter i Andersens »Phantasier og Skizzer«, og lad mig see, Du samler de anførte Ord til en tydelig Mening.

Side 1, 1ste Linie af Verset. De to første Ord.

— 78, 11te —, det 5te Ord.

— 5, sidste Linie, det 6te Ord.

— 108, det sidste Ord.

— 109, 3die Linie af Verset; (NB, hele Linien).

Resten følger med næste Post.

[Paa en Seddel med Fru Heibergs Skrift (maaske skrevet senere? ) staar: ]

(Af Andersens Phantasier og Skizzer).

Jeg elsker Dig min Søster! —

Dog hvem kan skildre det ret med Ord!

Vær nu overbærende med min Skrift. Det er sandt, jeg troer, at jeg intet har at skrive om. — Nei, det var da underlig, jeg synes jeg havde saa meget. Ja — ja — det er jo godt. Jo, det er sandt, kom saa snart Du kan til Din i Livet, i Døden, i Himmelen tro

Hanne.

s. 82Det er besynderligt, at hver Gang jeg har tilbragt en Tid i Dit Selskab, saa falder der mig saa meget ind, hvorom jeg vilde have talt med Dig, men jeg glemmer det over Din Nærværelse. I den Henseende er det fortræffeligt at spadsere en Tour med Dig, thi saa komme mange Ting paa Tale, som ellers maae staae til Side. Her i Din Stue kan jeg tale hele Timer med Dig, uden at sige et eneste Ord, men paa en Spadseretour gaaer det ikke an at conversere anderledes end med Ord.

Hør! Kan der ikke snart komme noget Blæk i Skrivertøiet? Der er jo ei engang saameget, at man kan skrive et nogenlunde langt Kjærligheds-Brev, end sige Vaudeviller og Lystspil og hvad jeg ellers kunde have Tilbøielighed til, thi nu skal Du bare see, hvilken Skrivesyge der skal komme over mig, og hvorledes jeg skal følge Dine Raad. Men siig mig frem for Alt, om jeg ikke snart maa hente Kongebrev, thi det spilder mig saa megen Tid at gaae herud hver Dag, og tilbage hver Aften. Jeg kunde gjerne boe i den store Sal, indtil vi kan faae et bedre Logis inde i Byen. — Mit Spørgsmaal har dog vel ikke krænket Dig?

God Nat! Jeg skal gjøre mig Umage for ikke at tænke paa Dig inat; saa haaber jeg, at Du kan sove.

Jeg har saa travlt, tænk lidt paa Din Ven — for ikke at sige Veninde.

Blæk er der og en Pen.

s. 83 Brev fra Johanne Luise Heiberg
(1830-31) s. 84

s. 85God Nat, søde Heiberg, det er mig ikke mulig at gaa i min Lili uden paa en eller anden Maade at sige Dig god Nat, Gud, hvad det er trist at sidde her og vide, at Du ikke kommer herop, for at jeg kan sige til Dig, at jeg holder saa meget af Dig som Hundrede Tusinde Huuse. — Jeg gik saa mange Gange til Vinduet i Aften, thi det kunde jo dog være mulig, at Du kom til Din Bærheia, 1) jeg skulde da knuse Dig. —

God Nat min egen Johan Ludvig Heiberg. Min sidste Bøn, min sidste Tanke, og min Drøm skal være om Heiberg fra
hans

Johanne Lovise Heiberg.

Jeg ligger her og kan ikke sove, uden at jeg har talt lidt mer med Dig, og jeg ved ikke hvad; jeg har intet at sige Dig, uden at jeg elsker Dig saa høit, saa høit, at det er umuligt at sige det. Jeg synes, at Du er saa fortræffelig og elskelig, at jeg skammer mig over at staa saa langt tilbage for Dig.

Lille Bærhei, jeg takker Dig saa meget for denne Tur. Begyndelsen kunde været bedre, men ved nøiere Overveielse indseer jeg, at vores Uenighed kom af, at vi holder for meget af hinanden og derfor ikke kan taale at tale om den Reise, jeg fordi at jeg syntes, at Manden blev mig foretrukken, Du af samme Grund. At Du kan være rolig i Henseende til mig, er vist og i mine lysere Øieblikke troer jeg ogsaa, at jeg ingen Grund har til at være bange, thi jeg tænker da som saa, det er da umuligt, at han kan holde meer af hende end af mig, jeg som nu saa længe har holdt af Ham uden at tale om, hvorlænge han siger, at han har holdt af Dig, og saa gjør jeg en Tankestreg i mine Tanker, og siger mange Tak for denne Gang.

S. T. Her Professor Heiberg.

s. 86Hvad er det for nogle Knapmagerstreger, 1) jeg kommer her ind for at sige ham Farvel, og for at levere ham Ringen, og saa er han borte. Det er rigtigt smukt! Maa jeg spørge, hvad Du har en Kone til, naar Du ikke engang siger Farvel til hende, især naar hun har staaet op Kl. 6½ for Din Skyld. Ja, det er jo det jeg siger, der er noget lumpent i Din Characteer.

Din fortørnede
Hustrue.