Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Ludvig Heiberg FRA: Johanne Luise Heiberg (1854-06-18)

BADEREJSEN JUNI-AUGUST 1854
Ja, in der Ferne fühlt sich die Macht, wenn Zwey sich redlich lieben.
Goethe.
Søndag, d. 18. Juni 1854.

Her sidder jeg da, min kjære Ludvig, i det store Berlin. Vi reiste Kl. 1 fra Stettin og kom hertil Kl. 4½. Søturen og Baneturen have begge bekommet mig vel og [vi] er utrolig lidt anstrængt deraf, saa lidt, at vi nu spise til Middag, og derpaa agter os hen i Skuespilhuset for at see Kjøbmanden i Venedig; hvad jeg vil synes derom, erfarer Du i næste Brev. Hvor var jeg dog bedrøvet for at skilles fra Dig, Dit kjærlige trofaste Haandtryk synes mig at jeg føler endnu. Jeg kyssede min egen Haand i Aftes, da jeg lagde mig i min snævre Køie og sagde Dig god Nat, og indesluttede Dig i min Aften-Bøn. I Gaar Eftermiddags paa den Tid, da jeg antog at Du sad og spiste til Middag, og røg Din Cigar, satte jeg mig alene ned i Kahytten i veemodige Tanker, fra hvilke jeg blev udrevet ved at Fru Rosløw 1) kom ned for at underholde mig med aandrige Udgydelser om alle de Kræfter, der rørte sig i hendes Indre, om Qvindes usle Tilværelse og Mands Mangel til at opfatte hendes rige Indre. Jeg takkede Gud, at jeg var af andre Tanker, omfavnede Dig i mit stille Sind, og gik op paa Dækket for at afbryde en Samtale, hvortil jeg følte mig saa lidt oplagt. Da jeg kom op paa Dækket, mødtes jeg af Bournonville, der hylede en italiensk Arie, og saaledes omringet af lutter Affektation kom mit Sind lidt efter lidt i Ligevægt. 2) Det er virkelig en ypperlig s. 115 Cour imod Bedrøvelse, hvilken Erfaring jeg første Gang i mit Liv har gjort. Du husker vel den skrækkelige Mand, der var ombord, med en stor Taske om Halsen; denne Mand gjorde mange forgjæves Anstrængelser for at komme i Kast med mig, uden at det lykkedes ham. En svensk Dame, der var ombord, sagde til Fru Bournonville, at det var en Skam at see Etatsraad Heiberg være saa kold mod sin nyde- lige Kone (undskyld), medens hendes Broder viste hende saa megen Opmærksomhed. Tænk, hun antog det Uhyre for min egen Bissere. Fru Bournonville opklarede da Misforstaaelsen. Ak! jeg maa desværre afbryde, thi de staaer og galter paa Brevet for at faae det paa Posthuset. Farvel da, min kjære, kjære Ludvig. Jeg kysser Dig i Tankerne. Hils Din Moder og Alle.

Din
Hanne.