Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Ludvig Heiberg FRA: Johanne Luise Heiberg (1854-06-21)

Wien, Onsdagen d. 21. Juni 1854.

Min kjære Ludvig!

Kl. 6 i Gaar Morges reiste vi fra Breslau, (som er en nydelig lille Bye) og ankom hertil i Aftes Kl. 8. Efter saaledes at have reist over 60 Miil uden anden Vederqvægelse end et Stykke Brød og lidt at drikke i en flyvende Fart, begriber Du vel, at jeg var saa træt, at jeg umuligt strax i Aftes ved vor Ankomst kunde skrive Dig til. Efter nu at have sovet i Nat godt, er jeg atter ved Kræfter; imidlertid agter jeg at holde mig ganske rolig til Aften, da jeg første Gang skal besøge Bourg-Theatret; hvad jeg faaer at see der, veed jeg endnu ikke. Kellermanns Broder har alt været hos os og tilbudt al mulig Hjelp; jeg talte ikke selv med ham. 1) Vi boer i Hotel Daum, et meget elegant Hotel. Vi bleve førte ind i Værelser i Aftes, hvor der var en kongelig Pragt, men da Leien for denne Pragt vilde blive mellem 4 a 5 Rbd. om Dagen, saa betakkede vi os, og er i Dag rykket ind i to mindre Værelser, som imidlertid ere ret nette. Hvor længe var Adam i Paradiset? Imidlertid have vi een Nat ligget paa Silke og Fløiel, og derved maa det blive. Af det lidt jeg i Aftes saae af Wien, fik jeg Indtrykket af en stor, lys, og munter By. Deilige Kirker, som staae aaben hele Dagen med brændende Lys i, gjorde et hyggelig Indtryk. Først i Morgen vil jeg rigtig see mig om. Jeg er ellers meget mindre træt end man skulde tro, men jeg vil dog være forsigtig og forholde mig rolig til Aften.

I Dag seer jeg ved at pakke mit Tøi ud, første Gang det Billede af Dig jeg har med, og blev ganske rørt over at see Dine kjære Træk. Jeg har det paa mit Skriverbord og kan saaledes hele Dagen see derpaa. Du er intet Øieblik ude af mine Tanker, og Heiberg! kalder jeg Anthon uophørlig, han er alt saa vant dertil, at han udenvidere hører derpaa og antager dette Navn for sit. Vi have havt Bud paa Posthuset s. 121 efter Brev fra Dig, men der var desværre ingen; dog det kunde der nok ikke være, ifald Du ikke har skrevet i Søn- dags; nu haaber jeg paa i Morgen. Hils nu Din Moder, Pigerne, Christensen, Dahlerup, Suhr og min Moder fra mig, og siig dem, at jeg har det godt. 1) Gud give, at I alle maa have det ligedan. Skriv ikke for sjælden til mig, medens jeg er her, som vist bliver i 14 Dage. I Morgen skriver jeg atter til Dig, og skal da fortælle Dig om Forestillingen i Aften. Farvel, min kjære Ludvig, vær forsigtig med Din

Helbred, husk Du skal bevare den for Din

Hanne.

Gjør jeg galt i at skrive paa det tykke Papiir for Postpengenes Skyld, saa skriv mig det til.