Danmarks Breve

BREV TIL: Johanne Luise Heiberg FRA: Johan Ludvig Heiberg (1854-06-22)

Kjøbenhavn, Torsdag 22. Juni 1854.

Min egen kjære Hanne!

I Tirsdags Morges fik jeg Dit første kjære Brev, som var fra Berlin, og Dagen efter, igaar, da jeg kom hjem fra Theatret, overraskedes jeg ved det fra Breslau; ja, jeg overraskedes, thi jeg troede virkelig ikke, at Du havde kunnet taale at reise i den Coureerfart. Det er jo fortræffeligt, at Du er saa godt ved Kræfter, baade saa land- og saa søstærk. Efter det Bestik er Du jo kommen Tirsdag Aften til Wien, og har igaar været for første Gang i Burgtheater, hvorfra jeg haaber, at Du har medbragt et bedre Udbytte end fra Berliner-Theatret. Tak for alle Dine kjærlige Ord! Vær overbeviist om, at de paaskjønnes og gjengjeldes. Jeg skrev første Gang i Mandags, eller rettere sagt, mit Brev afgik i Mandags Morges. Men Du har da neppe kunnet forefinde det ved Din Ankomst til Wien; jeg formoder, at Du har faaet det igaar. Det gjør mig ret ondt, at det ikke strax ved Din Ankomst til Keiserstaden har kunnet hilse paa Dig; jeg burde altsaa have afsendt Brev allerede Dagen efter Din Afreise herfra; men jeg drømte ikke om, at Du vilde komme saa hurtigt til Wien, og ønskede ikke, at det skulde være saa gammelt, naar Du fik det.

Men det er jo som Hexeri, at jeg hidtil hver Morgen har modtaget en ny Hilsen fra Dig, ledsaget af en ny Gave.

s. 126 Det er vist, at Ingen har som Du Talent til at vise uventede Opmærksomheder; dog jeg vil ikke kalde det Talent, men Hjerte; hvor Hjertet er dertil, der er vel ogsaa Evnen. Idag fik jeg Solbær-Rom, men igaar den mageløse Foræring af Strasburger-Postei, og den behagelige Erindring om Dagen paa Hveen for 8 Aar siden. 1) Du begynder at gjøre mig tilskamme i Almanak-Færdighed, thi jeg havde virkelig ikke tænkt paa Dagens Betydning, før jeg ved Din kjære lille Seddel mindedes derom. Igaar spiste jeg netop hjemme, hvilket jeg har isinde at gjøre alle Onsdage, thi da jeg gaaer ud inden Kl. 1, vil jeg ikke gjerne blive ude hele Dagen, uden at see til min Moder og Huset. Posteien kom altsaa fortræffelig tilpas. Lene Møller 2) spiste her for første Gang igaar, og nød med Velbehag af Posteien, medens vi drak Din Skaal i et Glas Champagne. Idet jeg i Samtalen kom til at omtale Dine mange Tilbederinder, blandt Andet hende »med den forgrædte Snude«, blev hun halv alvorlig derved, og yttrede, at hun fandt en saadan Følelse naturlig og i sin Orden, og forsikkrede mig, at hun selv nærede den samme Følelse, da hun ubetinget satte Dig høiest i hele sit qvindelige Bekjendtskab. Efter Bordet lod jeg hente en Vogn, da det var for sildigt for hende at benytte hendes sædvanlige Befordring, jeg kjørte hende da til Ordrup, hvor jeg besøgte hendes Moder, der med største Deeltagelse erkyndigede sig om Dig, og bad Dig hilse. Derefter kjørte jeg strax tilbage til Byen, og stod af underveis og gik ind til Din Moder, for at sige hende, at jeg om Middagen havde faaet Brev fra Dig. Det Samme gjorde jeg i Tirsdags, da jeg havde faaet Dit første Brev, uagtet Din Moder allerede om Morgenen havde havt Bud hos mig, og faaet det Væsenligste at vide. Ogsaa hos Jane Pätges var jeg i Tirsdags Eftermiddags, for at fortælle, at jeg havde faaet dit første Brev, men hun var allerede underrettet ved et Brev fra Anton. Jeg troer, hun kommer herud paa Søndag Formiddag med Børnene, for at see Haven s. 127 og faae nogle Blomster. Af de rette Roser er der vel endnu kun faa, men der bliver en af Dagene en utrolig Mængde. Imorges kom Louise Wiehe for at bede om Blomster til et Par Bouquetter, i Anledning af Brylluppet hos Bøytners. 1) Hun havde, for en Sikkerheds Skyld, Sax i Lommen, og fik virkelig en ganske anseelig Bouquet, hvoriblandt den første, hidtil eneste udsprungne mørkerøde Rose, som der fulgte et Par ganske spæde Knopper med, hvilket næsten var Synd, men denne Blomst var unægtelig Pragtstykket i Bouquetten.

— Ogsaa Suhr gav jeg i Tirsdags skriftlig Underretning om Dit første Brev; han kom kort efter herud, ledsaget af Rottbøll, og jeg blev indbuden til imorgen paa Sølyst, i en stor Diner til Ære for Hr. Fox, som er kommen fra London hertil, i Anledning af Jernbanesagen. 2) — I Mandags gik jeg først ud Kl. 6, spiste Kl. 7 paa en Restauration, og aflagde omtrent Kl. 9 et Besøg i Tivoli, hvor jeg blev en Times Tid, og saae imidlertid, med Parapluie over Hovedet, ligesom alle de andre Tilskuere, en Vaudeville, eller rettere sagt en Deel af den. Her spillede Mad. Beck (forrige Jomfru Irrgang) en gammel Nyboderskone, Sidestykke til hende i »Pak«. 3) Stykket, som hedder »Lyst og List i Nyboder«, var gruelig vidtløftigt og kjedsommeligt, hvorfor jeg ogsaa forlod det og gik hjem. Skuespillerne vare imidlertid maaskee omtrent ligesaa gode, som de, Du i samme Øieblik saae i Berlin. Her har Du mine Bedrifter indtil Dato; Mere har jeg ikke at fortælle om mit Samqvem med Mennesker. I Tivoli stødte jeg forresten paa vor forrige Tjener Thomsen, som, uden at have forladt sin Post ved Jernbanen, er om Aftenen Opvarter i en Pavillon.

Igaar Morges, som var Hveens-Dagen, overraskedes jeg ved et Brev, som var skrevet paa Uranienborg. Men ved nærmere Eftersyn erfarede jeg, at det var et Sted ved Christiania. Og fra hvem var Brevet? Fra Fru Camilla Collett, paa 8 tæt skrevne Sider, een Side for hvert Aar siden Hveenstouren. 4) s. 128 Jeg fik slet ikke Tid til at læse det før igaar Aftes. Nu, denne Læsning var dog hurtig bestilt, men Ulykken er, at der følger et Manuscript med, en Novelle, hvoraf kun Trediedelen er færdig, men som allerede synes mig ligesaa lang som tre andre. Jeg maa nu see, hvorledes jeg faaer Tid til at løbe den igjennem, og afgive en Dom over den, da Fruens Brev er yderst forbindtligt skrevet, for ikke at sige rørende. Hilsener og Taksigelser til Dig, og mange Ting, som jeg skal sige Dig, det forstaaer sig af sig selv, men dertil faaer jeg ikke Plads idag.

Hvad Nyt har jeg vel nu at fortælle? Man glemmer saa let Noget. Ved Theatret er Intet passeret; Nielsens Afsked er endnu ikke kommen. 1) Paa Juliette Prices Aftenunderholdning, hvor jeg ikke kom, saalidt som paa de følgende, var Alt udsolgt, og hun selv fremkaldtes og overøstes med Blomster. Men alle Andre bleve ogsaa fremkaldte; ogsaa Høedt, hvis saakaldte Monolog var ganske, som iforvejen berettet. 2) Den indeholdt en skjult, men dog tydelig Kjærligheds-Erklæring til Juliette, og en Smædevise over Tscherning, hvori der tillige skal have været nogle Sidehiib til Ministeriet. Bifaldet var stormende, men ledsaget med Hyssen; dog blev han, som sagt, fremkaldt; men ikke desmindre hørte man i Publicum de Fleste klage over det Tact- og Smagløse i denne Præstation. Saaledes lyder Beretningen fra de forskjelligste Mennesker, som jeg har talt med. Paa Mad. Larchers Aftenunderholdning Dagen efter var der, mod Forventning, meget godt Huus. Ogsaa her bleve de Fleste fremkaldte, Mad. Larcher selv ikke at forglemme; ligeledes Høedt, der foredrog Bellmanske Sange, og, da han blev fremkaldt, gjorde ligesom andre Virtuoser, og gav et Extranummer til Priis, bestaaende i nok en Bellmansk Sang. Men den, som ved disse to Leiligheder feirer den største Triumf, og iaften, hos Sahlertz, skal feire en ny, er Nielsen, for hvem der er en rasende Jubel paa Grund af hans forventede Afgang, hvorfor ogsaa Berlings s. 129 Tidende beder ham heri at see Publicums Opfordring til at han skal forblive ved Theatret. Lene Møller fortalte mig igaar, at Grevinde Sponneck havde for kort siden sagt til hende, at hun ikke kunde forstaae, at jeg ikke gjorde noget ret Alvorligt for at conservere Nielsen, da det jo var aabenbart, at Theatret maatte lukkes, ifald han forlod det. 1) Heri gjenkjender jeg et Echo af hendes Mands Mening; hvorved kun er at bemærke, at saavel Manden som Konen næsten aldrig komme i Theatret, fordi de ikke have Raad dertil.

Saa nu er Du altsaa i Wien, rimeligviis paa anden Dag. Du skriver, at Du glæder Dig umaadeligt til at komme der. Saa gid da Din Forventning maa gaae i Opfyldelse! Gid du ret maa have Glæde, saavel af Theatret, som af det hele behagelige Liv, man skal kunne føre i denne By! Jeg veed, at Adspredelsen, som jeg ønsker Dig saa stor og rigelig som muligt, ikke vil afholde Dine venlige Tanker fra at besøge mig. Jeg selv føler Sandheden af Göthes Ord: 2)

»Ja in der Ferne fühlt sich die Macht,
Wenn Zwey sich redlich lieben.«

Og skulde jeg ikke troe paa Redeligheden fra Din Side? Og vil Du vel tvivle paa det Samme hos mig, uagtet Du undertiden, maaskee med en Skygge af Ret, finder, at jeg paa Poeters Viis kan lade mig flygtigt tiltrækkes af Andre? Nei, lad os begge være overbeviste om Redeligheden. At den virkelig er tilstede, derpaa har jeg et Beviis i, at jeg just i denne Adskillelse maa gjøre Göthes Ord til mine, og saa ganske bekræfte deres Sandhed.

Herved vil jeg standse for Øieblikket. Resten af Papiret skal benyttes, naar jeg kommer hjem iaften (jeg gaaer nu ud for at spise, da Klokken er næsten 6), maaskee ogsaa imorgen tidlig, inden jeg afsender Brevet. — For ikke at glemme det, tilføier jeg, at jeg ogsaa gik til Martensens samme Dag jeg havde faaet Dit første Brev. 3) De var meget glade over at s. 130 faae Efterretning om Dig. Fruen besøgte min Moder igaar. Farvel saalænge, min kjære Hanne!

Efter at være vendt tilbage fra min Middagsspiisning, og siddet en Times Tid i Haven ved Røgen af en Sigar, sidder jeg nu igjen ved mit Skriverbord, med Gaslampen tændt, for at skrive et Par Slutningsord for iaften. Af Nyt har jeg Intet hørt, læst eller erfaret. Jeg var inde hos Suhr iaften, for at fortælle ham om Dit sidste Brev, men han var ikke i Byen, hvad jeg forresten iforveien ventede mig.

Med min Moders Befindende er det ved det Gamle. Hun har nu realiseret sin Plan at sidde et Par Timer om Dagen ved Havedørene. Hun bliver kjørt ind i den store røde Lænestol, som ved en af Christensen opfunden Mechanisme er sat i Forbindelse med en Skammel med Tridser under. — Fra Professor Dahlerup skal jeg hilse Dig.

I Wien maa Du allerede kunne mærke en stor Forandring ved de lyse Nætter. Der er vistnok meget mørkere Nat end her. Det er et Tab ved Reisen, thi de lyse Nætter ere dog henrivende, men det gjør en Forskjel med Hensyn paa Theatersaisonens Varighed.

Og nu god Nat, min kjære Hanne! Jeg lader lidt af Papiret staae aabent, for imorgen tidlig at kunne tilføie et Par Linier, især om det skulde være saa heldigt, at der inden den Tid indløb et nyt Brev fra Dig. — Det undrer mig iøvrigt ikke, at den svenske Dame tog den største Caricatur paa Skibet for mig, thi mig synes, jeg er vant til, at Alle, — idetmindste de, som ikke kjende mig — have den Forestilling om mig, at jeg maa være det største Uhyre, baade i Ydre og Indre; og naar de derfor søge mig i en Masse Mennesker, kan jeg være vis paa, at de tage det værste Uglebillede for mig. Jeg veed, oprigtig talt, ikke, hvorfra jeg har faaet dette Rygte. Den Person, med hvem jeg blev forvexlet, skal iøvrigt være en af Kjøbenhavns berømteste Caricaturer. s. 131 Suhr sagde, at han var et Asen, skjøndt ikke uden en vis Forretningsdygtighed. Maaskee er det en ny Lighed med mig. — Hils Din Broder og tak ham for al den Omhu, han viser Dig. Nu har jeg, til liden Nytte, spildt en Deel af Papiret.

— God Nat igjen!