Danmarks Breve

BREV TIL: Johanne Luise Heiberg FRA: Johan Ludvig Heiberg (1854-06-25)

Kjøbenhavn, 25de Juni 1854. (Søndag).

God Dag, min kjære Hanne! Dit »God Dag« har jeg imorges modtaget for 8de Gang, hvilket er utroligt, og jeg veed ikke, naar det skal ende. Først troede jeg, det maaskee var eengang for alle, derpaa ventede jeg 3 Gange, saa 7, for at det kunde blive en Uge; nu derimod, da Nr. 8 har indfundet sig, er min Forventning spændt paa, at disse behagelige Morgenhilsener skal vare til Maanedens Udgang, som er paa Fredag! Selservandsglasset er meget behageligt, men jeg trænger nu mindre til Kjøling end før, da jeg allerede er i mange Henseender bleven et andet Menneske ved min hele forandrede Levemaade, saa at jeg saa godt som ingen Draabe nyder, heller ikke giver mig af med Vrede, og vist heller ikke med Coquetterie, som Du kalder det, men som hos et Mandfolk vel maa hedde Courmageri. Alt saadant har jeg s. 132 aflagt, hvorimod det ikke skulde undre mig, om jeg forfaldt til Vrantenhed, thi tiltrods for den blomstrende Have synes Huset mig saare trist, og jeg er tidt saa beklemt tilmode, at jeg næsten ikke kan drage Veiret. Det gaaer mig vel som Dhennebon i Comedien; 1) Meget gjør ogsaa min Moders afkræftede Tilstand, der synes mig at tiltage. Indtil idag har jeg dog ikke havt Mangel paa Besøg af Theatrets Damer, som kom for at tage Afsked inden deres Afreise paa Landet. 2) Her har været Juliette Price, Jfr. Benedictsen, Jfr. Rostock med Petrine Gjødesen, Alle paa een Dag; Juliette kom allerede Kl. 10½ om Morgenen, og de fik Alle Bouquetter og Drikkevare. Derimod Amalie Price og flere Andre have taget Afsked med mig i Onsdags paa Theatret. Bolette Petersen seer jeg jævnligt, hun bad mig hilse Dig fra hende. Jfr. Borchorst var her baade igaar og idag. 3) Blomsterne have god Søgning, men jeg skjærer dem selv af, eller lader dem skjære i min Overværelse, for at holde Maade. Jeg fører godt Opsyn over dem. Idag er 4 af de mørkerøde Roser i Nærheden af Dit Lysthuus udsprungne. De andre Roser i det store Bed begynde først at komme; men Hybenrosen staaer yderst pragtfuld.

Men hvad jeg først og fornemmeligst skulde melde, er at jeg igaar Morges modtog Dit første Brev fra Wien, medens jeg endnu laae i Sengen. Christensen kom ind til mig med det, og jeg saae strax paa hans smilende Ansigt, at det var et Brev fra Dig, thi han kjender dem godt og er sjæleglad, naar han kan bringe et, ligesom han ogsaa af og til præsenterer mig Dine Morgengaver paa et Fad eller en Bakke, hvorpaa han selv har slynget Bellis og andre Smaablomster fra Haven. Det var mig yderst kjært at erfare, at Du nu havde naaet Dit første Maal, og at Du befandt Dig vel. Nu længes jeg ret efter nærmere Efterretning, og havde ventet den idag, efter hvad der stod i Brevet; men nu er Klokken 4, saa jeg sagtens ikke kan faae noget Brev før imorgen. Din Ankomst s. 133 til Wien meldte jeg igaar hos Din Moder, hvor jeg tillige traf Din Søster Lene 1); fremdeles hos Martensen og Suhr. Jeg fortalte Martensen hvad Du havde skrevet om Kirkerne i Wien, og han bad mig i den Anledning at paalægge Dig ret ofte at besøge Stephans-Kirken og see den baade inden og uden i forskjellige Belysninger, fornemmelig i Maaneskin. Dette Sidste vil Du vanskeligt opnaae, dersom Du kun bliver 14 Dage i Wien, altsaa til den 4. Juli, thi det er første Qvarteer den 3die, og Fuldmaane den 10de. Men maaskee forlænger Du Opholdet i Wien, hvilket jo ikke var saa urimeligt, da der jo er Meget at see foruden Burg-Theater. Badet bør Du dog ikke opgive; maaskee Du i Wien kan faae gode Raad i den Henseende. Bliv bare fast ved Din Bestemmelse, at Badet skal være et Slambad, og at Du ikke vil drikke Vand. Dette paalægger ogsaa Martensen Dig, og Biskoppen forstaaer sig vist ligesaa godt paa Badene, som vore Læger. Fra Dahlerup skal jeg hilse Dig.

I Fredags var jeg da paa Sølyst til en frygtelig stor Diner, hvoraf jeg næste Dag havde Hovedpine, uagtet jeg forsikkrer Dig, at jeg var meget maadeholdende, og lod mange baade Retter og Vine gaae mig forbi. 2) Ole Bang var den Første, som drak Din Skaal med mig, hvilket jeg lovede ham at berette. Siden kom Suhr, Bluhme, Treschow, og udentvivl flere. Det var et Herreselskab, kun Fru Suhr og Anna Meyer, hvis Kjæreste allerede var vendt tilbage til Düsseldorf, udgjorde det qvindelige Personel. Da Anna og jeg ere i lignende Stilling, besluttede vi at trøste hinanden; men det vil neppe lykkes hende, og følgelig vel heller ikke mig. Jeg kjørte med Rottbøll og Bluhme derud, og paa Hjemveien var ogsaa Kirstein med os. 3) Suhr vilde have mig imorgen igjen til Sølyst, i Compagnie med Hall og Fru Hall, der selv har inviteret sig derud, maaskee ogsaa med Andræ, men jeg betakkede mig derfor, deels fordi jeg virkelig ikke ønsker at komme sammen med den feberagtige Hall i lille Selskab, deels ogsaa s. 134 fordi jeg frygter, at det vil blive en ligesaa venskabelig Diner som forleden for Bluhme, Fru Bluhme og Rottbøll, hvor man hele Middagen ikke fik Andet end Fløde og Sukker, men ingen Jordbær, fordi Hempel 1) ingen havde, uagtet de nu kan kjøbes paa Torvet for en Bagatel. Suhr skal den Dag have været vred, uagtet han selv gjerne svømmer i Fløde.

Dit sidste Brev kostede ikke mere end de andre, tiltrods for det tykke Papiir. Det er mærkeligt, at alle 3 Breve have kostet det Samme i Porto, nemlig 22 β, uagtet de ere fra forskjellige Steder, i meget forskjellig Afstand. Der maa vel være indført en lignende Indretning i Tydskland som her, hvor man betaler det Samme for ethvert Brev, enten det skal til Lyngby eller til Hamborg. Dette bliver maaskee lidt dyrere, end hvad Du ellers pleier at betale, men Du vil ikke fortryde Udgiften, thi det vil more Dig at læse en af Kjøbenhavnsposten for idag udskaaren Artikel om Bournonville, foranlediget, som Du vil see, af Dagbladets gruelige Klager over hans mulige Tab, og samme Blads forfærdelige Vrede paa mig, der ikke binder ham fast med en Strikke. 2)

Jeg har ikke spiist hjemme til Middag uden de to første Dage efter Din Afreise og i Onsdags. Om Onsdagen har jeg isinde altid at spise hjemme, fordi jeg gaaer saa tidligt ud, og derfor ikke vil komme sildigt hjem, men hellere see, hvorledes det staaer til her hjemme. De andre Dage er Regelen, at jeg gaaer ud mellem Kl. 6 og 7, spiser Kl. 7, og kommer hjem Kl. 9. Men jeg nyder da heller ikke Noget om Aftenen, og gaaer for det meste temmelig tidligt tilsengs, idetmindste inden Kl. 12. Imorges har jeg været tidlig oppe, og har derfor til Frokost spiist af Leverposteien og drukket en Snaps Genever, for første Gang af det nye Snapsglas, — Altsammen Dine Gaver. Jeg har hidtil spiist hver Dag paa et nyt Sted, og har hver Dag truffet det heldigt, med Undtagelse af een Gang, hos Kongelig Kok Madsen i Frederiksborggade, hvor jeg netop havde store Forventninger, men allerede blev s. 135 skræmmet ved Localets Beskaffenhed og Selskabet, i hvilket jeg blandt Andet opdagede forhenværende Kongelige Tenorsanger Hr. Faaborg. 1) — Sahlertz havde godt Huus paa sin Aftenunderholdning; Grevinde Danner var der, og skal, som man siger, have coquetteret voldsomt med Sahlertz, og til Maade med Nielsen. Det skulde sandelig glæde mig for Sahlertz’s Skyld, thi hos Fru van Deurs er der nok ikke Mere at hente, og han kan trænge til hvad han kan faae, og jeg kan maaskee spare de mange Gratificationer. 2)

Din Feu for Juni var 30 rd. Marie fik igaar første Gang Penge, ikke meer end 15 rd., som Følge af, at jeg næsten aldrig spiser hjemme. Med alle Tjenestefolkene gaaer det hidtil meget godt, de ere saare lystige og villige.

Fra Paris har jeg havt Brev fra et spansk Dandser-Selskab, der ønsker at give Forestillinger her. 3) En ung Dame af Selskabet, ved Navn Pepa Vargas, angives at have en »vidunderlig Skjønhed og et umaadeligt Talent«. Jeg har endnu ikke svaret derpaa, og kan vist heller ikke indlade mig paa Tilbuddet, da Fordringerne ere urimelige.

Imorgen giver Hansen (han, som synger saa deiligt) og Mantzius en Aftenunderholdning i Casinos store Sal, og hermed tænker jeg, at den hele Cyklus af disse Underholdninger er til Ende. 4) Mantzius synger Bellmanske Sange, og vil udentvivl derved vise Publicum, at Høedt ikke kan foredrage dem. Det Rimeligste er, at Ingen af dem kan. Dagen efter tiltræder Mantzius sin Udenlandsreise. — Jeg skal hilse Dig fra Stemplerne; 5) jeg besøgte dem igaar Aftes efter Middagsbordet, for at bringe den Ene nogle Penge, og gjøre dem Begge Din Undskyldning for Vindbeutleriet. De vente i disse Dage en engelsk Dame fra London, som skal være hos dem i nogle Dage, hvorved deres Beslutning at tage paa Landet bliver lidt opsat.

Fra det Heibergske Hjem