Danmarks Breve

BREV TIL: Johanne Luise Heiberg FRA: Johan Ludvig Heiberg (1854-08-02)

Onsdag, 2. August 1854.

Min kjære, gode Hanne!

I Søndags Formiddags modtog jeg Dit Brev af 25. f. M. med Dine Erindringer om vor Bryllupsdag for 23 Aar siden. Jeg selv har alle de samme Erindringer, kun med Undtagelse af de gamle Fruentimmers uanstændige Tale, hvorom jeg Intet har vidst; jeg synes ikke engang, at der var gamle Fruentimmer i Præstegaarden, maaskee med Undtagelse af Præstekonen. At Du takker mig, ligesom jeg Dig, for de forløbne Aar, kan jeg endda finde rimeligt, men naar Du taler om at afbetale Din Gjæld til mig, da kan jeg ikke erkjende, at Du har nogen at afbetale. Jeg maa ansee mig for heldig, om vort gjensidige Regnskab kunde gaae lige op. — Det indlagte Brev til Suhr rettede jeg saa pent som muligt, der var heller ikke saa Meget at rette, og sendte det strax samme Formiddag til Sølyst. Igaar var han her, og lod til at være meget fornøiet over Brevet. — Hvad foretog jeg mig nu i Mandags? vil Du vel spørge. Egenlig slet Intet. Jeg tænkte paa Dagen og paa Dig, jeg læste for min Moder i Fru Colletts Fortælling, 1) som virkelig er aandrigt skreven, jeg spiste til Middag paa en Restauration, og drak, til Din og Dagens Erindring, af en bedre Viin, end sædvanligt. Min Moder forærte mig noget Brevpapir og nogle Staalpenne, Din Moder sendte mig om Formiddagen to store Viin- eller Porterglas paa Fod, slebne og meget smukke, skjøndt ganske simple. Jeg gik naturligviis ind til hende og takkede for dem. Endnu en anden Acqvisition gjorde jeg, men at den just kom paa den Dag, var et Spil af Tilfældet; nemlig en stor coloreret Lithographi, en overordenlig deilig Pige med puddret Haar, Brystbillede i naturlig Størrelse. Jeg havde for nogen Tid siden seet den hænge i Skabet hos en Boghandler, og kjøbt den, s. 234 samt forlangt Glas og Ramme besørget til den, og nu kom den just i Mandags Formiddags og blev strax ophængt over mit Instrumentskab i Hullet. Suhr er ganske forlibt i denne Pige, og hun er sandelig ogsaa smukkere end nogen af de to Marstrandske. Da jeg viste min Moder dette Billede, troede hun, maaskee forledt af Dagens Betydning, at det var Dit Portrait, og det kan ogsaa nok være, at der er en vis Lighed ved Øinene. — Her har Du min Beretning om Tildragelserne i Mandags. Jeg venter nu Din, og haaber, at Du ikke har faaet noget Billede af et deiligt Mandfolk. Er han endda ikke deiligere end jeg selv, vil jeg finde mig deri.

14*

Men til Tildragelserne i Mandags maa jeg endnu henregne Din Morgengave: den smukke Papirpresse til Erindring om Jægerspriis. Det gik altsaa omtrent som jeg ventede, thi igaar endte Forestillingerne for iaar med en Kobberskilling, hvori jeg, ledet ved den medfølgende Seddel, seer en Lykkeskilling til min forestaaende Afreise for at hente Dig. Da nu altsaa Forestillingerne for iaar ere sluttede, er det passende at give en foreløbig Udsigt over Saisonen, efter Berlings Tidendes Exempel, saa lydende: »Der blev i Alt givet 45 Forestillinger, af hvilke ikke faa maae ansees som meget værdifulde. Den ringeste i Værdi var Slutningsforestillingen, og vi kunde maaskee have ønsket en mere glimrende Slutning. Men betænker man, hvor mange Vanskeligheder der stille sig iveien for Bestyrelsen, maa man ikke gaae for nøie irette med en Enkelthed. Af ældre, bekjendte Sager ere flere blevne fremdragne, hvilket fortjener Paaskjønnelse, f. Ex. Kanarifuglen, Philippinen, Leontines Kurv, og flere. Udgiften ved Forestillingerne kan anslaaes til omtrent 40 rd. — Publicum har viist sig meget erkjendtligt for Bestyrelsens udmærkede Bestræbelser, og vil vist i høi Grad savne, at Skuespillene ere ophørte.« 1)

I Fredags tog jeg det overtvert og besaae Thorvaldsens Museum. 2) Det imponerede mig meer, end jeg havde ventet. Naar man i det Hele gaaer ind paa den Stiil og det hele Arrangement, s. 235 som Architekten har valgt, kan man ikke nægte, at der er Eenhed og Harmonie i det Hele. Her saae jeg da ogsaa Dit Portrait og ærgrede mig over det; det er nu meget værre, end da det var nyt. Tiltrods for Ærgrelsen havde jeg dog en Art af Fornøielse ved at see det; thi da jeg i mange Aar ikke har seet det, var det forsaavidt som jeg pludselig mødte Dig selv efter vor nuværende Adskillelse. Maaskee vil den samme Overraskelse — kun uden Ærgrelsen — blive mig tildeel, naar jeg virkelig gjenseer Dig, thi Du skriver jo, at Du seer saa rask ud og har faaet røde Kinder, ligesom paa Portraitet. Over denne gode Efterretning glæde alle Dine Venner sig, især Dahlerup — som, lad mig ikke glemme det, er bleven Etatsraad, 1) og i den Anledning beder Dig at erindre en Samtale, han engang har havt med Dig.

Den vigtigste Nyhed herfra er den nye Fælledsforfatning, som Kongen har givet. 2) Et Rigsraad for hele Monarchiet skal træde sammen, medens de enkelte Landsdele beholde deres særskilte Forfatninger, altsaa Kongeriget sin Grundlov og sin Rigsdag, men begge med de Indskrænkninger, som Fælledsforfatningen udkræver. Nu vil der blive Røre i Oppositionens Leir. Jeg vedlægger den Berlingske Tidende, hvori Detaillen af det Hele staaer. Du gider neppe læse det Hele, men Bladet vil maaskee være velkomment for de andre Danske i Marienbad. Du vil see, at flere af vore Venner og Bekjendte ere udnævnte til Rigsraader * ) med 500 rd. Gage om Aaret. Havde Hall og Andræ været artige, vare de udentvivl komne med. I Anledning af Hall, da var det vistnok ikke saa pukkelrygget, om han kunde faae Dig til at møde ham i Schweitz, især nu, da den fæle Ægtemand ikke er til Uleilighed. Til Din Trøst — sandelig ikke for at dadle Hall — maa jeg dog fortælle Dig Suhrs Beretning: at Grevinde Schack-Brockenhuus (forrige Comtesse Moltke), som i denne Tid opholder sig i s. 236 Paris med sin Mand, beklager sig over Halls Overhæng, som hun er inderlig kjed af, især fordi han altid taler ilde om Alt i Danmark og Frankrige. 1) Ogsaa Andræ gaaer ikke ganske fri for samme Anke; Hall trækker ham med sig, ligesom Hercules gjorde med Rosas. 2)

Jeg kan glæde Dig med den Efterretning, at jeg i disse Dage har faaet to nye Stykker, hvert i 4 Acter, det ene af Hertz, betitlet »Den Yngste«, et Sidestykke til Tonietta, eftersom han selv siger; det andet en Oversættelse af et fransk Stykke af samme Forf. som »Slottet i Poitou«. 3) Jeg skal nu læse dem begge, og sige Dig Besked om dem i mit næste Brev. Med Stykket fra Hertz fulgte et Brev, hvori han paa en noget upassende Maade yttrede sig angaaende Forkastelsen af »Onkel Jokums Idee«. 4) Jeg svarede ham strax ganske alvorligt derpaa, men dog i alt Venskab. — Du veed vel, at Theatret i Hamborg er gaaet fallit, saa at Skuespillene ere ophørte. Laroche fra Wien, som var kommen for at give Gjesteroller, fik kun spillet et Par Gange, og maatte saa reise med uforrettet Sag. — Det er nu udenfor al Tvivl, at Bournonville er aldeles falden igjennem i Wien. Det hamborgske Theaterblad, som bliver mig sendt, og som stedse har Correspondens - Efterretninger fra Wien, omtaler ikke disse Balletter med et eneste Ord, efter at de ere blevne givne, uagtet det iforvejen havde bebudet dem. Med Engagementet i Wien har det saaledes ingen Fare.

Igaar var det Prinds Ferdinands og Prindsesse Carolines Sølvbryllup. 5) Kongen aflagde dem Besøg om Formiddagen i sin Gallakarreet med Løbere, og en utallig Mængde Embedsmænd og Andre vare til Gratulation. Jeg har hørt ilde af Nogle, fordi jeg ikke indfandt mig, men da jeg aldrig kommer der, synes mig, at jeg heller ikke behøvede at komme ved denne Leilighed; og det er mig kjært, at jeg ikke kom, siden jeg ikke var tilsagt til nogen af de to Festiviteter i den Anledning, nemlig om Middagen hos Enkedronningen og om Aftenen hos Prindsen af Danmark paa Bernstorff, hvor en s. 237 utallig Mængde Mennesker var tilsagt, blandt Andre ogsaa Instructeur Nielsen. Under saadanne Omstændigheder vilde jeg næsten have spillet en flau Rolle, dersom jeg om Formiddagen havde indfundet mig hos Arveprindsen. Ved Taflet paa Sorgenfri var Cantate af Prof. Holst. Paa Bernstorff var arrangeret en Skovfest under aaben Himmel; men Enhver, som ikke var med, kan glæde sig, thi det faldt paa samme Tid ind i en Styrteregn, næsten som den, jeg forleden beskrev, og den varede hele Natten. — Jeg husker ikke, om jeg har fortalt, at Caroline Petersen har faaet en Datter; det er allerede noget siden, og hun er nu oppe og befinder sig godt. 1) Da hun mærkede, at Tiden var kommen, flyttede hun strax ind i sin Portnerbolig i Treschows Stiftelse, og fødte næste Morgen Barnet. — Baronesse Stampe befinder sig efter Omstændighederne godt, uagtet dog Fru Drewsen endnu bliver en Tid derude. Gamle Collin har inviteret mig til imorgen Middag, da det er Louise Linds Fødselsdag, og han erindrer mig i den Anledning om, at det paa den Dag er 15 Aar siden jeg celebrerede hendes Fødselsdag i Ems med Musik. 2) Han beklager, at Du og Ingeborg, som dengang vare med, ikke kunne møde iaar, men beder, at dog idetmindste jeg vil komme, hvilket jeg ogsaa gjør, uagtet Invitationen carambolerer med en anden paa Sølyst. — Den i mit forrige Brev omtalte Reparation af Havestuens Loft behøves lykkeligviis ikke. Mureren, som var her igaar, indestaaer for, at Loftet er fuldkommen fast og sikkert, tiltrods for Sprækkerne, som snart vilde komme igjen, naar der bliver fyret i Kakkelovnen. Havetrappen skal derimod opsættes, og det er Dagen imorgen, som nu er udseet dertil. — Vor Caroline har faaet et daarligt Been, et Slags Aaresaar, hvorfor Dahlerup har befalet hende at holde Sengen, og kun staae op to Gange om Dagen, en Times Tid hver Gang, for at klæde min Moder paa og af. Marie er altsaa nu Den, som har det Hele at bestride, og hun er meget villig og omhyggelig. Hun siger selv, at det vilde være urimeligt, om hun ikke bestreed det s. 238 Hele, da hun gaaer omkring i Huset og har sine gode Dage. Hun har i denne Tid med stor Vigtighed ladet sig daguerreotypere i en Dragt, som aldeles er efter Dit Mønster. Det Værste er, at Carolines Tilfælde er langsomt og rimeligviis aldrig vil blive ganske hævet.

Jeg har iformiddags skrevet til Fru Collett og opmuntret hende til at udgive sin Fortælling, som virkelig er talentfuld, gemytlig, opvækkende og forfriskende, tiltrods for visse Eensidigheder, som jeg forresten ikke har fortiet. 1) Det er kun en Trediedeel, hun har sendt mig til Prøve, men jeg kan ret vel slutte mig til Resten. Det Hele dreier sig om det samme Evangelium, som hun prækede i Sommer, nemlig at man i Frieri først skal see paa, om man er gjenelsket, og betragte denne Fordring som den eneste væsenlige. Jeg har gjort hende opmærksom paa, at den ophøiede Stilling, som hun giver Kjærligheden, er fuldkommen berettiget hos Den, som er istand til en saa stærk og ophøiet Følelse, men da de Allerfleste ikke ere istand dertil, og ikke behøve saa Meget, kan Fordringen ikke være en almindelig Regel, da isaafald kun yderst faa Ægteskaber kunde sluttes, hvilket Menneskeheden ikke kunde være tjent med. Men Hovedsagen er, at Bogen virkelig er aandrig og indeholder en Mængde fine, psychologiske Iagttagelser og Bemærkninger. Nogle Reflexioner over Selskabsdands og Baller fremførte af en ung Pige, der føler sig fornærmet ved Baltonen ere ganske ypperlige. Det er en meget fiin Følelse, som gaaer igjennem det Hele; paa enkelte Steder er der en virkelig Virtuositet i Udtrykket. Men det kan vel være, at der ogsaa findes nogle Gjentagelser og vel megen Brede.

Idet jeg nu slutter dette Brev, bemærker jeg, at der er 8 Dage imellem dette og mit forrige. Dette længere Mellemrum end det sædvanlige er dog kun fremkaldt ved tilfældige Omstændigheder, og skal ikke være en Hævn, fordi der ogsaa forløb 8 Dage mellem Dine to sidste Breve, uagtet jeg ikke kan nægte, at denne usædvanlige Pause begyndte at forurolige s. 239 mig, skjøndt jeg dog ikke gjorde den Allarm som Din Svigerinde, men tvertimod beroligede min Moder og selv Tjenestefolkene, som vare betænkelige derved. Dog, ved at eftersee Dine Breves Datum finder jeg, at Du ikke har gjort Dig skyldig i den samme Feil som jeg, men at det er den forskjellige Postgang, som maa bære Skylden, thi Dine to sidste Breve ere fra Torsdag og Tirsdag, mine derimod fra Onsdag og Onsdag. Naar jeg nu har faaet Dit næste Brev, skriver jeg meget snart igjen. Indtil da, Farvel, min kjære Hanne! Og mine bedste Ønsker for den fortsatte gode Virkning af Din Cuur.

Din hengivne
J. L. Heiberg.

DAS NEUE BADEHAUS MIT DEM SAALE UND LESEKABINETE.