Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Ludvig Heiberg FRA: Johanne Luise Heiberg (1854-08-22)

Franzensbad, d. 22. August 1854.

Min egen kjære Ludvig!

I Gaar modtog jeg uventet atter et rart Brev fra Dig, dog, som Du engang skrev, de uventede Glæder ere de bedste. Meget i dette Brev, som fordrer Svar, har jeg alt i mit sidste Brev svaret paa. At det er Din Navnedag paa Fredag giver Anledning til, at jeg atter i Dag skriver, i Haab om at det vil indtræffe paa hiin store Dag. For ikke at staae tilbage for Din Moder sender jeg Dig herved en lille Fugl, der yd¬mygt hilser Dig paa denne Fest. 1) Imellem hundrede andre af dens Kammerater med forskjellig Inskription valgte jeg denne, der skal bringe Dig min Agtelse, en Følelse Du vist vil sætte Pris paa, især naar Agtelsen hviler paa et uvisne¬ligt Egeblad, hvoraf man pleier at flette Borgerkroner for store Mænd. Fuglen staaer opreist kneisende paa Bladet, som Du seer, men den har lovet mig, at idet Du kaster Dine Øine paa den, skal den nok bøie sit Hoved ydmygt hilsende til Jorden; det vilde jo være uhøfligt andet, sagde den, men det maa vente, til jeg kommer til den store Mand, thi ellers bli¬ver jeg saa træt i Nakken. Nu maa Du lade mig vide, om den har holdt Ord, eller om dette Løfte kun er tysk Vindbøitleri, men jeg troer den indtil videre, thi den er ganske s. 283 opfyldt af sin høie Sendelses Vigtighed. Maaske Du i første Øieblik troer, at det kun er en malet Fugl, men sæt Glasset for Øinene og Du vil see dens nydelige Fjedre een for een. Paa dens smaae pæne Fødder, hvorpaa den staaer saa net, som om den havde lært at danse hos Bournonville, har jeg trykket et Kys, hvorover den blev ganske undseelig og be¬gyndte allerede at bøie Hovedet, men jeg sagde den, at det var for tidligt, da rettede den sig atter. Tag nu venlig mod den lille Fyr, thi det er ikke paa enhver Navnedag, at der kommer Fugle fra Bøhmen til Søeqvæsthuset. Din Skaal skal Anton og jeg drikke, Gud bedre det i Vand, paa Fredag. Det er jo en meget værdig Maade at ende vort Ophold her. Paa Løverdag farer vi paa Længselens Vinger mod det høiere Norden, hvor der vel er koldt, men hvor vi haaber at blive modtaget med indre Varme.

Tak for Underretningerne om de ny Stykker. Rollen i Hauchs Stykke har jeg efter Din Beskrivelse faaet megen Interesse for, thi han er vel ikke saa krænket paa mig, at han vil have en Anden til at spille den. Han har skrevet saa mange Roller, der ikke passede for mig og som han vilde jeg skulde spille, nu kunde det jo nok ligne ham, at naar han skriver een som passer for mig, han da vil have en anden dertil.

Jeg længes meget efter at høre fra Bang, dog haaber jeg det bedste. Jeg har ingen Idee om, hvorledes Du vil bære Dig ad i Aar, hvis Nielsen gaaer, uden at hans Roller ere besatte og alt indstuderede. Madammen syg. Knudsen død. Jomfru Ryge syg. Amalie, den Stakkel, meldt fra Tjeneste. 1) Men ogsaa heri bevidner jeg Dig min Agtelse, thi Du lader jo at være ved freidigt Mod. Anthon siger: ikke et Ord kan Du skrive mere, hvis Du vil have Brevet bort, altsaa Farvel! jeg skriver en af de første Dage atter til min egen kjære Ven!

Din
Hanne.