Danmarks Breve

BREV TIL: Johanne Luise Heiberg FRA: Johan Ludvig Heiberg (1854-08-25)

Fredag, 25. August 1854.

Min kjære Hanne!

To Breve paa eengang fik jeg imorges, det ene med den prægtige Fugl, der altsaa indtraf paa den rette Dag, og gan¬ske rigtigt bøiede Hovedet med al »Achtung«. Iøvrigt er jeg nær ved at sige som Poul Møller, at Agtelse bryder jeg mig ikke om, men kun om Kjærlighed. 1) Tiderne have vendt sig: Ellers var det min Moder, som celebrerede min Navnedag, og Du foragtede den. Iaar har Din Foragt vendt sig til Agtelse, og min Moder har derimod glemt Dagen, og jeg har ikke villet nævne den for hende, fordi hendes Glemsomhed vilde bedrøve hende. Men det forstaaer sig, Din Fortjeneste er ikke stor, thi det er mig selv, som har husket Dig derpaa.

Havde jeg vidst, hvad jeg nu seer af Dit ene Brev, at Du reiser en Dag sildigere fra Franzensbad end efter den første Bestemmelse, saa havde jeg ikke igaar Aftes afjasket det Par Ord til Dig, men ventet med det Hele til idag. Nu faaer Du ved Din Ankomst til Hamborg paa Søndag Aften to Breve paa eengang. Flere kan jeg ikke sende til Hamborg, men naar Du paa Onsdag Morgen kommer til Lübeck, skal der ligge et Par Ord til Dig, naar Du lader høre paa Posthuset. Det er i alle Henseender en fornuftig Bestemmelse at tage over Lübeck istedenfor over Kiel, ikke blot fordi Du saa kommer om Torsdag Morgen istedenfor Onsdag Middag, men især fordi Reisen baade paa Jernbane og paa Dampskib er kortere, og Skirner er langt behageligere at reise med end Slesvig, hvor der er en utaalelig Menneskemasse. Lene Møller, som i disse Dage er kommen fra Kiel med Slesvig, bekræfter det. 2) Hun fortæller forresten, at den Fru Sommer, som Du traf i Marien¬bad, var paa Dampskibet, og fortalte saa Meget om Dig, blandt Andet om nogle filerede Ærmer, som Du havde paa, og som vare saa smukke, og om hvilke hun antog, at Du vist havde fileret dem selv, medens Lene meente, at det var s. 291 dem, hun har givet Dig. Dette faaer nu være, men hvad der er værre, er, at den væmmelige Kjelling sagde paa Damp¬skibet, at Du havde da havt den store Glæde at erfare i Marienbad, at Bournonville var falden igjennem i Wien, hvorpaa hun skal have givet mig Stikpiller, fordi jeg ikke holdt bedre paa den store Mand, og yttret, at jeg vel havde til Hensigt at gjøre hans Ansættelses-Vilkaar slettere end de alle¬rede vare. Iøvrigt er han nu kommen hertil, og har i et høist latterligt Brev meldt mig, at han til Juli Maaned, naar hans Contract er udløben, vil forlade os for at gaae til Wien, hvor han har indgaaet et Engagement for næste Saison. Men saavidt jeg veed, er det jo kun en Sommer-Saison; saaledes lød jo ogsaa den Beretning, Du meddeelte mig. Jeg vil slet ikke svare ham paa Brevet, hvori han desuden skriver, at han har ladet sig engagere, fordi han fra mig ikke havde modtaget noget Tilbud. Naar hans Contract er udløben, er han naturligviis fri, saafremt han ikke selv begjærer den fornyet, og en Opsigelse behøves ikke. Dog Nok om dette Vrøvl. Du kan faae Mere af det, naar Du kommer hjem.

Suhr, som var her idag for at invitere mig til Sølyst til paa Søndag, betroede jeg i al Hemmelighed, at Du kommer paa Torsdag, samt Grunden til at det holdes hemmeligt. Han var meget smigret over denne Fortrolighed, og sagde, at han isaafald ikke vilde tage ind til Byen paa Torsdag, men be¬søge Dig paa Fredag.

Fru Martensen er nu meget bedre, og ammer selv sit Barn, saa al Fare synes at være overstaaet. Bang vedbliver ogsaa at være i Bedring, men Suhr beklager, at hverken Prindser eller Prindsesser eller Ministre eller fornemme Folk skrive sig paa hans Liste, hvilket sikkert vilde være den bedste Medicin for ham. Idag skal kun en Kjøbmand og en Vexelerer have staaet paa Listen. Det er ogsaa en Skam, hvad Prindser og Prindsesser angaaer, thi de vide ikke, naar de trænge til ham, og kunne neppe betale ham med Andet end Opmærksomhed.

s. 292 Vil Du høre en Prindsessehistorie? Prinds Frederik af Hessen var forleden i Dyrehaven, for at skyde Dyr. Han traf paa en lille Hund, og gav den et Skud, hvorved den just ikke døde, men blev ynkelig tilrakket. Vel blive løse Hunde skudte i Dyrehaven, men det er dog ikke ham, som denne Justits tilkommer. Nu traf det sig, at Hunden tilhørte Skuespiller¬inde Mad. Rosenkilde i Casino. Herover blev Prindsen meget ulykkelig og gjorde Mad. R. en Visite, idet han tilbød at skaffe hende en anden Hund af bedste Race; men da hun afslog dette, fordi hendes egen Hund dog ikke var død, men gav Haab om Bedring, sendte Prindsen hende et af de skudte Dyr, paa hvilket hun forleden gjorde Middagsselskab paa Bellevue. 1)

Du gjør Hauch Uret. Den arabiske Pige Zaineb i hans Stykke har han netop bestemt for Dig. 2) Han skriver i den Anledning, at Du vil jo ikke spille andre Roller end saadanne, hvori Du er uundværlig, men denne maa han ansee for en saadan. Og heri maa jeg give ham Ret. Desuden er denne Rolle unægtelig det Bedste i Stykket, som dog nu er blevet endeel forbedret. Gjør Dig nu imidlertid ikke altfor overspændte Forventninger. — Af moderne Dameroller er der for Øieblikket ingen for Dig, saa at Du af den Grund ikke behøver at kjøbe Stads i Hamborg, men det kan jo komme til Nytte ved Leilighed. Husk at besee Hr. Theater-Agent Sachses Magazin. Hans Redactions-Bureau er i Grosse Theaterstrasse Nr. 7. Du kan hilse ham fra mig og takke ham for Tilsendelsen af hans Theaterblad (som forresten er noget Snavs), og sige ham, at det gjør mig ondt, at jeg ikke hidtil har kunnet være ham til nogen Nytte i de Anliggender, hvori han har henvendt sig til mig. Men vær ikke altfor forekom¬mende, thi saa dræber han mig med Breve, som jeg skal svare paa. — Betænk ogsaa, inden Du kommer til Toldboden i Kjøbenhavn, hvad Du fører med Dig af toldbare Sager, og angiv dem ærligt og ligefrem. Det vil være det Korteste og s. 293 Sikkreste, og Du har hidtil havt et godt Renommee paa Told¬boden, hvilket Du ikke bør forspilde.

Paa Søndag faaer Caroline Lov at staae op og begynde saa smaat paa sit Arbeide, saa at ogsaa hun er forsaavidt istand til Din Hjemkomst. Marie beiler udentvivl til en høi Berøm¬melse af Dig for hendes usædvanlige Virksomhed. Vistnok er det ogsaa utroligt, hvad hun har kunnet bestride: Min Moders Opvartning Nat og Dag, Madlavning, Reengjøring i alle Værelser, og dertil Vask, som hun netop staaer over idag, Alt rigtignok med Hjelp af og til. Dersom hun kunde være stadig i den Iver, kunde vi hjelpe os med hende som Ene¬pige, og behøvede knap en Tjener. Og det Behagelige er, at hun i al denne Travlhed har havt det bedste Humeur, der endog syntes at tiltage, jo mere hun havde at gjøre.

Jeg skrev for noget siden, at hvis Du tog over Kiel, maatte Du besøge Kellermanns i Neumünster. Nu bliver der Intet af; men desuden siger Lene mig, at Banetoget opholder sig saa kort i Neumünster, at der ikke er Tid til at besøge Kel¬lermanns. Tante Lene, som veed Dette, havde derfor paalagt Sophie og Lene Møller 1) at skaffe dem at vide, hvad Dag du reiste til Kiel, thi saa vilde Tante Lene møde paa Jernbanen for at modtage Dig og tale med Dig i de faa Øieblikke. Jeg har sagt Lene, at Du rimeligviis kom en af de andre Router, og slet ikke passerede Kiel.

I dette Øieblik kommer Rottbøll (Kl. er 6), og beder mig komme hjem til ham idag og spise med ham hvad der kan falde i Huset. Du seer altsaa, at jeg maa slutte. Heller ikke har jeg Mere at skrive om, saavidt jeg erindrer, uden at takke Dig for Dine venlige Ord og den Glæde, hvormed Du nær¬mer Dig Hjemmet. Dette glæder sig ikke mindre til at mod¬tage Dig. Alle Neriumsplanterne blomstre, der er en uhyre Mængde Abricoser og nogle Ferskener, hvilke alle tegne til at modnes ved Din Hjemkomst; af Roser komme bestandig nye og meget smukke, skjøndt i ringe Antal.

s. 294 Og nu Farvel, min kjære Hanne! Flere Breve faaer Du ikke fra mig i Hamborg, men i Lübeck skal Du forefinde et Par Ord. Hils der Ernst Holstein, hvis Du seer ham, og hans Ida, som jeg varmede paa Fødderne. 1)

Lev vel! Hils Din Broder og vær selv hilset af

Din hengivne
J. L. Heiberg.

KONGENS NYTORV