Danmarks Breve

BREV TIL: Johanne Luise Heiberg FRA: Johan Ludvig Heiberg (1854-08-26)

Ikke sandt, kjære Hanne? Nu blive mine Vignetter noget nærgaaende. Denne, som smykker det sidste Brev til Dig, synes at staae der for at minde Dig om Dine Pligter. Men det kan ialfald ikke skade, at Du paa Din sidste Station har Theatret for Øie. Desuden er der to gode Hunde i Forgrun¬den; og i det lave Huus paa Hjørnet af Lille Kongensgade har jeg iaften spiist til Middag, ved et Bord, hvorfra jeg havde Udsigt gjennem det sidste Vindue tilhøire paa første Sal.

Hvorom Alting er, Billedet og Brevet sendes kun, for at Du ved Ankomsten til Lübeck, inden Du gaaer ombord paa Skirner, kan faae en lille Hilsen fra Hjemmet, med Bekræf¬telse paa, at Alt er ved det Gamle. Thi af Nyt har jeg Intet s. 295 at fortælle, undtagen at Andræ, som nu er kommen hjem fra sin Reise, var her idag. 1) I Schweitz har han været vel til¬freds, men han er fortvivlet over Opholdet i Paris, og siger, at han maa sande mine Ord, at de Franske ere et tølper¬agtigt Folkefærd, som det er utaaleligt at leve med. Kun er det mærkeligt, at han indbilder sig, at jeg alligevel har havt Uret i mine tidligere Disputer med ham om denne Sag, men at mine Ord nu ere gaaet i Opfyldelse. Han vil ikke troe, at det var ligesaa, da han selv sidst var i Paris, men at han den¬gang ikke kunde eller vilde have Øie derfor. Han fortæller, at han paa Reisen fra Brüssel til Paris traf sammen med de eneste behagelige Franske, han har mødt, en Familie, bestaaende af lutter fine, dannede og elskværdige Mennesker, og han glædede sig over, at Pariserne endnu vare saa elsk¬værdige, tiltrods for mine Yttringer om dem. Men da han erkyndigede sig nærmere om denne Familie, fik han at vide, at den var russisk og ikke fransk.

Hall er ankommen med Andræ, men er formodenlig reist til Iselingen. 2)

Fru Martensens Befindende er idag særdeles godt, og Alle ere nu beroligede med Hensyn paa hendes Tilstand.

Vil Du kjende Theatrets første Repertoire? 3) Her er det: Fredag x. Septbr. Min Lykkestjerne (første Gang) og Brama og Bayaderen.

Løverdag 2. Septbr. Michel Perrin og Musikalsk Divertisse¬ment (Frøken Johansen).

Søndag 3 Septbr. Min Lykkestjerne; Dands; og Recensenten og Dyret.

Mandag 4. September. Musikalsk Divertissement, og Et Folke¬sagn.

Det Mærkeligste er, at alle Forestillinger begynde med Bog¬stavet M. Det er dog ikke gjort med Villie. Du kan sige Anton, at Prøverne paa Recensenten ere ansatte til Fredag og s. 296 Søndag. I dette Stykke spiller Hultmann for første Gang Keiser, Schneider Ledermann, og Jomfru Benedictsen Rose. Paa »Det tvungne Giftermaal« af Molière, i ny Oversættelse af Overskou, er der Oplæsning iovermorgen. Rollerne udføres af Rosenkilde (som Sganarel), Phister, Winsløw, Schneider, Kragh, Holst, Hultmann, Mad. Phister, Mad. Schiemann, Mad. Boje. 1) Paa »Turandot« har der allerede været adskillige Syngeskoler. Paa »Den Yngste« af Hertz bliver der Oplæs¬ning strax efter Din Hjemkomst. Rollebesætningen heri er endnu ikke saa ganske bestemt. Nielsen kommer ikke med, thi han skal ingen nye Roller have, og han skal, om muligt, slet ikke komme paa Scenen, med mindre det bliver afgjort, at han ikke faaer Afsked. Men imidlertid kan jeg dog ikke doublere hans Roller, og alle Stykker, hvori han spiller, maae da henlægges indtil videre. Men kommer der ikke et bestemt Resultat i den første Halvdeel af September, saa begynder jeg med Doublering, thi spille skal han virkelig ikke, før han formelig har taget sin Ansøgning om Afsked tilbage. Igaar skal han have prostitueret sig frygteligt ved en Declamation paa Schrams Aftenunderholdning, men er ikke desmindre bleven stærkt applauderet. 2)

Fra det Heibergske Hjem

18

Jeg antager, at jeg endnu vil faae et Par Breve fra Dig. Jeg venter et fra Franzensbad og maaskee et fra Hamborg. Men ingen af dem vil jeg kunne besvare. Da altsaa disse Ord ere de sidste, som Du modtager fra mig inden Din Hjem¬komst, saa lad mig slutte med at takke Dig for Dine mange kjære Breve, som meget have forsødet mig Adskillelsen. Lad mig ogsaa takke Dig for de 45 Morgengaver, og takke Dig for enhver venlig Tanke, hvormed Du har dvælet hos mig. Nu kommer Du tilbage, glad over at gjenfinde Dit Hjem, og Hjemmet ligesaa glad over at gjenfinde Dig. Du er nu frisk og rask, forsynet med nye Kræfter, er i godt Humeur og er beredt og oplagt til at tage fat paa de gamle Gjerninger, saavel i Huset, som paa Scenen, hvor nye, ikke uinteressante s. 297 Beskjæftigelser vente Dig. Udsigterne ere jo altsaa gode; gid de maa holde, hvad de love! Vi selv ville gjøre Alt dertil, hvad vi formaae, saa maa Vorherre sørge for Resten. Og der¬med Gud befalet! Lykkelig Reise, lykkelig Ankomst!

Din hengivne
J. L. Heiberg.