Danmarks Breve

BREV TIL: Johanne Luise Heiberg FRA: Johan Ludvig Heiberg (1855-06-09)

Løverdag, 9. Juni 1855, KI. 1 om Natten.

Min kjære Hanne !

Uagtet jeg ikke kan afsende noget Brev til Dig, før jeg har faaet Brev fra Dig, og derved Underretning om, hvorhen jeg skal skrive, kan jeg dog ikke længere opsætte at begynde et lille Brev til Dig. Du reiste iforgaars ; imorgen kommer Dampskibet tilbage fra Stettin, jeg venter da et Brev fra Berlin.

Du maa vistnok have misforstaaet mine Ord, da jeg stod ved Bolværket, medens Dampskibet begyndte sin Fart. Thi ellers kunde Du ikke have rystet paa Hovedet over min Tale. Ialfald gjorde det mig ondt, at det sidste Tegn, Du gav mig, var en Misbilligelse, som jeg ikke fortjente. Hvad jeg sagde, var den høist ligegyldige Ting, at nu gjorde Dampskibet sin første Bevægelse, men uagtet den standsede, vilde den ikke blive den sidste. Heri var dog virkelig ikke Noget at dadle. Hvad Du har troet at høre, maa Himlen vide.

Efter at have forladt Toldboden fulgte jeg Fru Drewsen til hendes Port, og mødte derefter Geheimeraad Collin paa Kongens Nytorv, hvori jeg saae et gunstigt Varsel, thi forrige Aar, da jeg gik fra Toldboden, mødte jeg ogsaa ham, men dengang paa Sanct Annæ Plads. Derpaa gik jeg til Instrumentmager Knudsen, for at tale med ham om den store Kikkert, derfra til Conditor Pleisch, hvor jeg drak Bayersk Øl, og derfra hjem. 1) Om Aftenen bad Marie mig om at gaae ind i Spisestuen, og her fandt jeg da Dine Østers, som jeg spiste med al Taknemmelighed for Din venlige Opmærksomhed. Saaledes gik den første Dag.

Hvad der er passeret igaar og idag, er saa godt som Intet, og ikke Omtale værd. Dog, lad mig huske at sige, at der er bevilget Din Broder en Gratification af 50 Rd. Siig ham det, og spørg ham, om den skal henstaae indtil hans Tilbagekomst, eller om han vil, at hans Kone skal qvittere for den. s. 311 Hvad Du ikke behøver at sige ham, er at Rosenkilde har faaet 400, Hansen 200 (til Hjelp til en Badereise), Kragh 200, og Schneider 50, Alt af de Gager, som ere blevne vacante ved Høedts og Wiehes Afgang, samt Jfr. Juliette Prices Fraværelse, hvori hendes Gage er suspenderet. 1)

Strax efter at vi vare kjørte fra Søqvæsthuset i Torsdags, var Fru Hall kommen til min Moder. 2) Det er dog en væmmelig Kjelling, i Grunden en falsk og sledsk Characteer. Min Moder havde næsten Feber af hendes Tale. Hun havde skildret hende Theatrets Stilling som høist ulykkelig, og sagt, at der dog maatte være en stor Feil paa min Side, idet jeg ikke havde formaaet Wiehe til at blive, ligeledes, at alle unge Piger vare fortvivlede over hans Afgang, og at hun deelte denne Fortvivlelse med den søde Ungdom, som hun gjorde sig en Ære og Glæde af at samle om sig. Hun meente, at nu var Theatret opløst og maatte helst lukkes. Ligeledes fandt hun det høist skammeligt, at jeg ikke spiste til Middag med min Moder. Det er dog formelig et Asen af en Kjelling, og den første Gang jeg seer hende, skal jeg sandelig læse hende Texten.

Igaar og idag har jeg spiist paa Restaurationer, idag paa Kongens Nytorv, hvor jeg havde stor Glæde af Plössl’s Feldstecher, hvori jeg læste Placaterne paa Charlottenborg. Det er tilforladelig en streng Prøve paa saa lille en Kikkert. Idag spiste jeg dog Kl. 7½, igaar først Kl. 9 ; saaledes gik hele Dagen hen med utallige Forretningsbreve og Portefeuiller til og fra Contoret.

Nu gaaer jeg iseng. God Nat, min egen, kjære Hanne ! Efter mit Overslag er Du nu i Leipzig og hviler der paa Dit grønne Øre.

Det var for tidligt at sige God Nat. Jeg har været ovenpaa, for at see paa Jupiter, Maanen og Stjerner. Nu er det lyst, Fuglene synge. Nu virkelig God Nat !

s. 312 Mandag Formiddag, 11te Juni.

Igaar kom der intet Brev, men nu for lidt siden modtog jeg Dit kjærkomne Brev fra i Fredags Aftes, og seer deraf, hvad der har været Aarsag til Forsinkelsen. Det er jo kjedeligt, at Du har været søsyg. At Du i denne Tilstand ikke kunde tænke paa den himmelske Lyre, er meget begribeligt, ligesaa begribeligt, som at jeg, der ikke var søsyg, betragtede den, og endog fik en Tidsbestemmelse ved dens Hjelp. Man lærer heraf, at det er godt at have et practisk, prosaisk Formaal ved Siden af det poetiske eller romantiske, thi saa bliver dog Nytten tilbage, naar det Øvrige forsvinder.

Det er godt, at Du bliver en Dag over i Berlin, for at see Davidson i Hamleth. Jeg længes efter Din Beretning derom. Men jeg vilde i Dit Sted tage over Dresden, trods Rygtet om Galleriets Reparation. Der er Meget foruden Galleriet at see i Dresden. Touren er morsommere end den anden, og der er ingen Ulykke i at komme to Gange til Dresden. Desuden er det vist ikke hele det store Gallerie, som er under Reparation, men kun en lille Deel deraf.

Lene Møller fik Din Foræring samme Dag, Du var reist. Hun og hendes Moder skal have været her igaar hos min Moder, men jeg var ikke hjemme. Iøvrigt har jeg ikke seet en eneste af vore Venner, og her har næsten Ingen været. Caroline og Christensen spørge, om de ikke maa gjøre Sovekamret og Havestuen rene nu strax, for at faae det fra Haanden, medens Christensen endnu er her. Men Lofterne maae da tillige gibses.

Paa en Restauration saae jeg igaar det sidste Nummer af Dagbladet, som gjør Nar af den lille Piece om det kgl. Theater, som Du læste kort før Afreisen. 1) Dagbladet mener, at Forfatteren har grebet Sagen keitet an, gjort Beskyldninger imod mig, som ikke passe, f. Ex. at Oehlenschlägers Tragedier ikke spilles, hvorimod han skulde have udviklet mine virkelige Feil. Derfor — siger Bladet — vil dette Skrift ikke have s. 313 nogen Virkning, » uagtet det skildrer Heiberg med de sorteste Farver som Critiker, Theaterbestyrer og Ægtemand. « Hvad siger Du dertil ?

Idag har jeg endnu ikke været i Haven, men jeg seer fra Vinduerne, at de fleste Sirenbuske ere udsprungne, baade de hvide og de violette. Forresten har Tiden, siden Du reiste, været temmelig øde og indholdsløs, og jeg har derfor Intet at fortælle, hvilket forsaavidt er godt, som jeg er nødt til at slutte dette Brev, for at faae det bort i rette Tid.

Din Skrift var, tiltrods for Ole Lukøie, meget tydelig, men jeg seer, at min er høist utydelig og forraader Hastværk. Mit næste Brev skal blive læseligere. — At jeg siger Godnat til Dig om Aftenen, har Du allerede seet af dette Brev, men jeg gjentager det ogsaa i mine Tanker, naar jeg er kommen i Seng. — Nu, ikke god Nat, men Farvel for denne Gang ! — Din Moder skal jeg siden bringe Efterretning om Dig. Endnu engang Farvel !

Din
J. L. Heiberg.