Danmarks Breve

BREV TIL: Johanne Luise Heiberg FRA: Johan Ludvig Heiberg (1855-07-08)

Søndag Aften, 8. Juli 1855.

I Eftermiddag, min kjære Hanne, modtog jeg Dit første Brev fra Franzensbad, og seer deraf med Fornøielse, men for første Gang, at Curen i Marienbad synes at have bekommet Dig vel. Det er jo herligt, at Du venter at vende tilbage med god Helbred og fornyede Kræfter til Dit Arbeide. Kun Skade, at Vinteren staaer for Dig som et Skrækkebillede. Jeg troer nu, at den næste Theatersaison vil blive gunstig ; men skal jeg sige, hvorpaa jeg grunder mit Haab, vil jeg have vanskeligt for at angive det. Det er en Anelse, som jeg ikke videre kan forklare, maaskee en Overtro, men det forekommer mig at være et gunstigt Varsel, at Saisonen begynder en Løverdag, ligesom for 6 Aar siden, da jeg tiltraadte mit Embede, og Alt gik saa meget godt. Skulde nu Theaterbygningen ikke blive færdig til rette Tid — hvilket jeg dog s. 377 ikke frygter for — saa falder rigtignok dette Varsel bort. Jeg har nu imidlertid faaet et nyt originalt tragisk Drama, hvis Sujet er taget af Peter den Stores Historie, og som unægtelig baade har Theater-Effect og røber Talent. 1) Det er i 5 Acter, og kunde passende aabne Saisonen, dersom det ikke var saa sørgeligt. Imidlertid er der jo intet Ondt i at begynde med det Tragiske, men det er muligt, at det var fordeelagtigere for Stykket at komme længere hen paa Aaret. Jeg skal nu ialfald lade det udskrive og holde det parat, ifald Omstændighederne fordre dets Afbenyttelse til Saisonens Aabning. Forfatteren er anonym, men mig velbekjendt. Stykket er i Prosa, hvilket er en Fordeel i mange Henseender. Men jeg kan ikke nægte, at man her kommer til at savne baade Nielsen (det Bæst) og Wiehe. Det er ogsaa uheldigt, at Stykket i flere Situationer stærkt minder om » Prindsessen af Taranto « og » Dronning Marguerites Noveller «, ja i Slutningsscenen endog om » Dina «. 2) Og for at gjøre Ligheden med de to første Stykker complet, er den for Dig bestemte Rolle igjen en Prindsesse fra et fremmed Land. Men Dialogen er unægtelig langt bedre og aandrigere end i » Prindsessen af Taranto «. Der er en Scene, hvori Prindsessen lærer Keiser Peter den rette Politik, ganske som i » Dronning Marguerites Noveller « ; og en Afskedsscene i Fængslet minder om » Prindsessen af Taranto «, men dog med en ny og original Nuance. Den Dødsdømtes Moder er ogsaa i dette Stykke, men det er en heel forskjellig Characteer. Endelig den Geistliges Indtrædelse i Slutningen, da Dødsdommen skal fuldbyrdes, er som i » Dina « , men der er dog tillige den væsenlige Forskjel, at ogsaa den Geistlige skal henrettes, efter at have ledsaget Prindsessen til Retterstedet. — Idag staaer i » Ydun « , at jeg i denne Tid afretter et Par Figuranter til at blive Wieher. 3) Det er dog nogle schofle Karle, alle disse Avisskrivere. — Mit Svar til Berlings Tidende følger hermed. 4)

For lidt siden fik jeg et Brev fra Kellermann, der med sin s. 378 Kone opholder sig i Nærheden af Wien. 1) Han lader mig vide, at hans Broder, som Du jo saae forrige Sommer, er død kort efter hans Ankomst, og at han og Konen derfor have opgivet Kunstreiserne, og om faa Dage vende tilbage til Kjøbenhavn. Mad. Kellermann raader mig paany at henvende mig til Albert i Paris, for at formaae enten ham selv eller hvem han vil anbefale, til at komme hertil paa et Par Maaneder, og sætte noget Nyt i Scene. Jeg har allerede talt med Hall om denne Sag, og han bifalder dette Forsøg. Jeg vil nu, da jeg ikke kan vide, om Albert for Øieblikket er i Paris, en af de første Dage skrive til Delong og bede ham indlede Sagen, hvorefter jeg da nærmere kan sætte mig i Correspondance med Albert, ifald han er villig til at gaae ind paa Forslaget. — Her har Du foreløbigt Svar paa Dit Spørgsmaal om mine Planer for Saisonen. Meer i et næste Brev, naar jeg har noget Bestemt at meddele, foruden det, jeg her har skrevet.

Jeg tvivler ikke om, min kjære Hanne, at Du, tiltrods for Sølvkrandsen, kan gjøre Erobringer. Derpaa har jeg Exempler nok, ogsaa fra Din Reise ifjor. Hvor smigrende det nu kan være at have gjort Hr. Löwenthals Erobring, kan jeg ikke vide. Suhr — ja, det er, som man tager det til ; men Bang — der kjørte med Svinet i Vognen — ja det vil jeg nu slet ikke tale om, thi Kjærlighed og Svineri høre ikke sammen, men derimod Kjærlighed og Sværmeri, men det Sidste kan jeg ikke tiltroe Bang, hvorimod nok det Første. Imidlertid skal dette ikke være sagt til hans Forkleinelse, thi han er en godmodig Mand, som jeg i Grunden godt kan lide. Og hvorfor skulde han ikke paa sin Maade gjøre Cour, især naar en Anden betaler alle Omkostningerne ? — Tvivl forresten ikke paa, at jeg baade ærer og elsker Din Sølvkrands. Hvorledes kunde det ogsaa være anderledes? Et Samliv af 25 Aar kan jo ikke have været forgjæves. Jeg forlanger ikke, at Du skulde være yngre, og det vilde jo være latterligt, om netop jeg forlangte det. Naar Du vil sige : » Vi følges ad, « saa er det jo s. 379 Meer end jeg kan gjøre Regning paa. [Herefter er overstreget 4 Linier ].

Hvad jeg imidlertid maa bebreide Suhr, det er hans Tractementer og Champagneviin. Hvorledes kan det forenes med en Badecuur ? Forrige Aar hed det sig jo, at Du ikke maatte drikke Andet end Vand, og Dahlerup siger ogsaa, at Suhr ødelægger baade Dig og sig selv og især Bang ved saa luxuriøse Nydelser under Curen. Nu, jeg vil haabe, at det kun er enkelte Undtagelser fra Reglen, og at de ikke ville have onde Følger.

Min Moder har havt stor Glæde af Din Beskrivelse over Klosteret saavelsom af Fortællingen om Stamherren og Bondepigen, ligesom om Disputen med Frøken Andreasen, som nu forresten kalder sig Andresen, for at undgaae Asenet. Frøken Løvmand, som var hos min Moder forleden, og bad Dig hilse, hæver forresten samme Frøken til Skyerne, og siger, at hun har opdraget den Fru Schjern, 1) som boer her i Huset, medens Andre sige, at denne Omstændighed ikke taler til hendes Fordeel. Dahlerup paastaaer, at Frøken Andresen ikke er ganske rigtig i Hovedet ; hun har Syner, og tør ikke være allene om Natten ; hendes Kammerpige maa da sidde ved hendes Seng, og det Mærkeligste er, at Frøkenen, som er Forelæserinde hos Enkedronningen, fortsætter sin Profession om Natten, idet hun hele Tiden læser høit for Kammerpigen, medens man snarere skulde troe, at Kammerpigen læste for hende, men det gaaer ikke an, thi naar hun selv er ubeskjæftiget, faaer hun sine Syner. — Min Moder har dog ikke siden forlangt at komme i Haven. — Din Moder besøgte jeg i Eftermiddag, og fortalte hende, at Du var kommen til Franzensbad. Hun vidste det allerede af Antons Brev til hans Kone. Fra Marie Welding har jeg ikke siden hørt Noget, hun har heller ikke endnu sendt mig Lysekronen og Taffeluhret.

Vor nye Tjener, Bertel Petersen, lader til at være en meget s. 380 sindig og skikkelig Person, han er ogsaa opmærksom og villig, ret vel øvet i Opvartning, saavidt jeg kan mærke, og sikker og paalidelig i at udrette Ærinder, modtage Besked og Meldinger. Han er endnu ikke saa fix i Klæder, som de forrige Tjenere tilsidst vare; men det kommer jo nok. Om Morgenen gaaer han dog med hvide Trøier, hvilket jo er meget pænt og fiint. — Idag var det Carolines Tour at gaae ud; hun skulde have været i Dyrehaven med Christensen, men de betænkte dem, og toge til Roeskilde og Lethraborg. De toge dog først bort Kl. 2 omtrent, og vare tilbage til almindelig Tid om Aftenen. Ved Hjelp af Jernbanen gjør man nu saadan en Reise i samme Tid som en Dyrehavstour.

Fra det Heibergske Hjem

23

Klokken er over 1 ; jeg siger Dig Godnat, min kjære Hanne, og gaaer tilsengs. Resten af Papiret lader jeg staae blank, for at skrive et Par Ord derpaa imorgen.

Mandag Formiddag.

Idag skal jeg spise til Middag hos Martensen. Jeg skal da fortælle ham, hvorledes Du har skaffet Løventhai Hævn og Opreisning for den Ringeagt, der før har været viist ham som Paahæng til den smukke Kone. Han kan dog prise sig lykkelig; det er ikke Alle, der saaledes blive hævnede, og jeg fortænker Ingen i, at han gjerne modtager Erstatningen.

Du gjør Ret i ikke at reise hjem i Selskab med Suhr ; Folkesnakken er allerede tilstrækkeligt igang, og det er ikke værdt at give den nyt Stof. Men det kan jo forresten blive vanskeligt nok at undgaae, naar baade Hercules og Rosas 1) løbe efter Dig til Dresden og det sachsiske Schweitz. Til mig sagde Suhr, at han gav det sachsiske Schweitz Døden og Djævelen, og at han og Bang kun vilde den korteste Vei til Marienbad, og den korteste tilbage. Eet Middel har Du dog, dersom de andre slaae feil, og det er at blive i Schandau eller et andet Sted i det sachsiske Schweitz, indtil Suhr og s. 381 Bang ere reiste. Bangs Permission udløber den 4de August ; til den Tid maa han være tilbage, og jeg kan ikke troe, at Suhr skulde lade ham reise allene hjem, ikke engang efter at have givet ham Reisepenge i Lommen. Ret betænkt, maa mit Forslag vel gaae i Opfyldelse af sig selv. Thi naar Du er kommen til Franzensbad den 4de Juli, maa Du dog sagtens bruge Curen i 3 Uger. Forrige Gang brugte Du den kun i 14 Dage, men det blev jo ogsaa af Alle dadlet som en Feil. Altsaa 3 Uger fra den 4de Juli, saa har vi den 25de Juli. Derefter kan jo Dresden og det sachsiske Schweitz samt Hjemreisen (maaskee Ophold i Hamburg) jo let medtage 14 Dage; saa have vi den 8de August til Din Hjemkomst, den Dag, da der staaer » Ruth « i Almanaken, 1) og altsaa 4 Dage efter Bangs og Suhrs Hjemkomst. Dog, det er jo muligt, at min hele Regning er gal, og at Du gjør den paa en anden Maade. Men Hensyn paa Tidspunktet for Theaterprøverne vil jeg vel henimod den Tid kunne give en bestemt Besked. Nu for Øiblikket er det mig en Umulighed at have en Mening om, naar Theatret bliver færdigt, om til rette Tid eller ei. Det synes at avancere rask, men Tiden er ogsaa meget kort. Decorationen af Logerne bliver Blomsterguirlander, der males af Blomstermaler Jensen 2) i Gjentofte. Og nu Farvel, min egen kjære Hanne ! Mine bedste Tanker og Ønsker følge Dig.

Din
J. L. Heiberg.

I Tivoli er der hver Aften Lystighed, tiltrods for Carstensens Trudsel. Her have vi Regn, Blæst og uroligt Veir, tiltrods for Syvsoverdagens gode Løfter. Jeg haaber, at Veiret er gunstigere, hvor Du er.

23*