Danmarks Breve

OPLYSNINGER OG HENVISNINGER LITTERAT...

s. 456 OPLYSNINGER OG HENVISNINGER

LITTERATUR

Foruden til Fru Heibergs : Et Liv gjenoplevet i Erindringen, der citeres som Et Liv og efter den første Firebindsudgave, maa henvises til de Litteraturfortegnelser, der ledsager de to Biografier i 2. Udgave af Biografisk Leksikon Bd. IX (1936), hvor Paul V. Rubow har skrevet om Johan Ludvig og Robert Neiiendam om Johanne Luise Heiberg. Ogsaa de tilsvarende Artikler 1893 af P. Hansen i C. F. Brickas (1.) Udgave af Biografisk Leksikon fortjener Paaagtning, ligesom Clara Bergsøe : Johanne Luise Heiberg (1896). Af den øvrige meget righoldige Litteratur vedrørende Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg og det Heibergske Hjem skal særlig nævnes Vilh. Andersen: Litteraturbilleder (1903) S. 57-75 og Henning Kehlers Indledning til : Johan Ludvig Heibergs udvalgte Digtninge, udg. af Foreningen Fremtiden (1916); af den ældre Litteratur H. Martensen : Af mit Levnet (1883) II, 24-39.

Som Forkortelser anvendes i Noterne iøvrigt følgende :

Aumont = Arthur Aumont. Det danske Nationalteater 1748-1889 (1896).

Berl. T. = Berlingske Tidende.

Biogr. Leks. = Dansk Biografisk Leksikon redigeret af Povl Engelstoft og Svend Dahl, Bd. I — XIX ; hvor Henvisningen gælder Personer med Navne efter Rongsted er Citatet fra Brickas 1. Udgave af Dansk Biografisk Leksikon, da 2. Udgave endnu 1/11 1940 ikke er naaet saa langt.

Krieger = Johanne Luise Heiberg og Andreas Frederik Krieger. En Samling Breve 1860-89. Udgivet af Aage Friis og P. Munch I — II, (1914-15).

Neiiendam = Robert Neiiendam, Johanne Luise Heiberg (1937).

Overskou = Th. Overskou ( og Edgar Collin ). Den danske Skueplads I — VI ( 1854-76 ).

Ved almindelige korte Oplysninger, f. Eks. om de nævnte Skuespilleres Navne, Fødselsaar, eller om Skuespil og deres Opførelse hentede fra Biogr. Leks., Aumonts eller Overskous Værker, er ikke givet særlig Kildehenvisning.

s. 457 Side 7. 1) Sml. Breve fra og til Johan Ludvig Heiberg (1862), 187-194 og A. D. Jørgensen: Prof. Phisters og Fru Sødrings Kritik af Fru Heibergs Erindringer (1893), 8 - 11.

Side 8. 1) Se Brev 1854, trykt S. 200. — 2) Se bl. a. nedenfor S. 61 og S. 71. — 3) Se Brev 22/7 1854, trykt S. 191. — 4) Det i Note 1 anførte Brev. Sml. A. D. Jørgensens Redegørelse for Redaktionen af Et Liv i Bd. IV, 440 ff.

Side 9. 1) Et Liv I, 511, Note 1. — 2) Bl. a. i Personalhist. Tidsskr. 10. Rk. VI, 81 ff.

Side 12. 1) Georg Brandes i en Kronik i » Politiken «, siden optrykt i » Liv og Kunst« (1929), 151. — 2) Sml. A. D. Jørgensens Bemærkninger i Et Liv IV, 399-401 og Marcus Rubins Kronik i » Politiken « 16/6 1915.

Side 13. 1) Marcus Rubin l. c.

Side 14. 1) Om A. D. Jørgensens Forhold til Fru Heiberg se » En Redegørelse for min Udvikling og mit Forfatterskab« (1901), 141, 145 og 154-158, nedskrevet før 26/3 1896 samt Udgiverbemærkningerne i Et Liv. Desuden samtidige og derfor særlig vigtige Udtalelser i » A. D. Jørgensens Breve « ( 1939 ), de i Registret under Krieger angivne Steder. — 2) A. D. Jørgensens Breve 318.

Side 15. 1) A. D. Jørgensen: En Redegørelse for min Udvikling og mit Forfatterskab, 156. — 2) A. D. Jørgensens Breve, 267-68. — 3 Nationaltidende 26/6 1915.

Side 17. 1) Et Liv I, 114.

Side 18. 1) A. C. Larsen, Taler og Skuespiller (1896), 17-18 og Art. i Nationaltidende 5/12 1892. — Sml. Neiiendam, 34-36, hvor den almindelige Kritik, efter mit Skøn, er for kategorisk, skønt de enkelte Eksempler paa Fejl er rigtige.

Side 19. 1) Sml. Neiiendam 33-45 og M. Rubins ovennævnte Kronik i » Politiken « 16/6 1915. — 2) Sml. Note 3 til S. 364.

Side 20. 1) Sml. Note 1 til S. 50. — Oplysning om Heibergernes forskellige Boliger findes rundt om i Et Liv og bl. a. Neiiendam, 158. — Om Fru Heibergs Opbevaring af modtagne Breve etc. se f. Eks. Et Liv III, S. 148. — 2) Datidens Matrikelnr. 3 senere Nr. 5. Ejendommen nu nedrevet.

Side 21. 1) Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg ved Johanne Luise Heiberg (1882), S. v.

Side 22. 1) Et Liv III, 244 ff. — 2) Et Liv IV, 430 ff.

Side 24. 1) A. D. Jørgensen : En Redegørelse for min Udvikling og mit Forfatterskab, 154-58 og hans ovenfor citerede Oplysninger i Et Liv. — Oplysninger i R. A. om Afleveringen dertil i dettes Akter.

Side 26. 1) Neiiendam, 36.

Side 28. 1) Om Fru Heibergs efterladte Papirers Skæbne se i Særdeleshed Akter hos » Det kongelige danske Videnskabernes Kommission til Undersøgelse af de i dansk Privateje bevarede Kilder til dansk Historie « samt mundtlige og skriftlige Oplysninger af Hr. Robert Neiiendam, Fru Sarah Kaas, f. Heiberg, Fru Inger Prior, f. Kaas m. fl.

27*

s. 458 Side 31. 1) Sml. Karl Madsen : Et mærkeligt Udbud af en Bogsamling i : Aarbog for Bogvenner, 1925, 41-48.

Side 35. 1) Sml. S. 400-01.

Side 36. 1) Sml S. 52 ff. og Fru Heibergs Beretning om Bordskuffekorrespondancen Et Liv I, 208-220. — 2) Et Liv I, 211 og 220. — 3) Se S. 72. — 4) Personalhist. Tidsskr. 10. Rk. VI, 81 ff. — 5) Et Liv I, 156, 168, 209-11. — 6) Et Liv I, 54-251. Sml. Neiiendam, 57 ff. — 7) Et Liv IV, 396.

Side 37. 1) Et Liv I, 4 ff.

Side 39. 1) Smst. — 2) Et Liv I, 521-28. — 3) Et Liv I, 101-107. — 4) Et Liv I, 118. — 5) Dette Vers er trykt i Heibergs Poetiske Skrifter (1862), IX, 476, som en Tilegnelse »i et Exemplar af Elverhøi til Jfr. Pætges«. De Eksemplarer af mange af Heibergs Værker, hvori han utvivlsomt har skrevet lignende Dedikationer, er spredte eller tilintetgjorte. Intet er nu i Familiens Eje. — 6) Et Liv I, 107 og 117. — 7) Et Liv I, 115-18. Frierbrevet og Svaret derpaa er ikke bevarede.

Side 40. 1) Et Liv I, 116. — 2) Et Liv I, 115.

Side 41. L. 6. f. o. Skuespillerparret, læs: Ægteparret. L. 8 f. o. Husfruen, Madam, læs : Husfruen, Skuespillerinden Madam.

Side 42. 1) Et Liv I, 134-36. — 2) Et Liv I, 142-43. — 3) Om Rejsen se Et Liv I, 139-64. — 4) Et Liv I, 144. — Digtet er tidligere trykt i Heibergs Poetiske Skrifter (1862), VIII, 325-27.

Side 44. 1) Et Liv I, 145. — 2) Om »de blaa Længsler« sml. S. 46 og se bl. a. Et Liv I, 67 og 78.

Side 45. 1) Fru Heibergs Moder Henriette Hartwig Amsterdam, f. mellem 1774 og 1780, d. 1861. — Den her nævnte af Fru Heibergs tre Søstre var Johanna Magdalena (1804-66), g. 1) 1824 med Kopist L. F. Kett (1797- 1832), 2) 1835 med Grosserer, senere Slotsforvalter N. V. Matthiesen (1800-53) sml. Et Liv I, 148. — Den lille Marie: en Datter af Fru Kett, den senere Fru Marie Welding. Sml. Note 1 til S. 327. — Kommandør, Chef for Søkadetakademiet P. F. Wulff (1774-1842), g. m. Henriette Weinholdt (1784-1836), var æstetisk interesseret, Oversætter af Shakespeare og Byron. I hans Hjem var Jfr. Pätges blevet meget venlig modtaget (Et Liv I, 73 ff.).

Side 46. 1) Det lovede Digt blev ikke skrevet. — 2) Til Frederik VI’s Fødselsdag 28/1 1830 opførtes intet Stykke af Heiberg, men 29/10 1829 opførtes — i Anledning af Dronning Marie Sophie Frederikkes Fødselsdag Dagen før — Heibergs Skuespil »Prindsesse Isabella«. Sml. Note 2 til S. 48 og Overskou V, 61 ff. og Et Liv I, 172 ff. — 3) Sml. Note 3 til S. 48. — 4) Skuespiller, cand. theol. Christopher Hvid (1803-72), med hvem Jfr. Pätges snart efter forlovede sig, havde debuteret ved Det kgl. Teater 24/3 1829. Se Et Liv I, 164. — 5) Om Afskedigelser ved Det kgl. Teater i Foraaret 1829 sml. Overskou V, 48 ff. — 6) Hanssen: Christian Rasmus Hansson (1807-72), juridisk Student, senere Sorenskriver. Skrev bl. a. i Morgenbladet 1829 forskellige æstetiske s. 459 Bidrag og lign. En Prolog paa 9 Vers af ham, fremsagt af N. P. Nielsen ved de: kgl. danske Skuespillerselskabs første Forestilling i Christiania den 19/6, er aftrykt i Kjøbenhavns-Posten 2/7 1829.

Side 47. 1) Schielderup: Jacob Worm Skjelderup (1804-63), Søn af Professor i Medicin Michael Skjelderup (1769-1852), Filolog og Jurist, Højesteretsadvokat og senere Statssekretær, flere Gange Direktør for Kristiania Teater. Sml. Et Liv I, 144 og 159-60. — Der kan næppe være Tale om hans to Aar yngre Broder Jens Skjelderup (1806-85), i 1829 medicinsk Student, senere Distriktslæge og Postmester. Begge Brødre var meget litterært- og teaterinteresserede. — Sml. Fru Heibergs Breve til Krieger, de i Registret angivne Steder. — 2) David: den senere Professor og Minister C. N. David (1793-1874) havde i de foregaaende Aar skrevet en Række dramaturgiske Recensioner. — Hvad der menes med: Blaasyren, er ikke godt at vide. Maaske kan det være en spøgende Hentydning til, at David jævnlig har brugt et eller andet Medikament, hvori der fandtes noget af den endnu dengang ret ofte anvendte meget giftige Blaasyre, der selv i den svageste Tilsætning kunde give en Smag eller Lugt som af bitre Mandler. (Venlig Oplysning af Prof., Dr. med. J. C. Bock.) — 3) Skuespillerselskabet bestod foruden af Jfr. Pätges af Hr. F. T. Wexschall (1798-1845), Md. Anna Wexschall (1803-56), N- P. Nielsen (1795-1860) og C. Foersom (1794- 1850). — Jfr. Dorothea Liunge var en ung Pige, der boede sammen med Jfr. Pätges i det Wexschallske Hjem (Et Liv I, 126). Hun var ikke Skuespillerinde, men var maaske med paa Rejsen for at skrive om Forestillingerne i Norge til Kjøbenhavns-Posten, der var redigeret af hendes Broder A. P. Liunge (1798-1879). Bladet indeholdt en Række Meddelelser om det danske Gæstespil, f. Eks. i Numrene for 19/5, 26/6, 3/7, 9/7, 17/7, 24/7, 7/8 og 13/8. — Hvem der menes med Blasen (Blæren) kan ikke siges med Bestemthed. Det er vel rimeligst at tænke paa N. P. Nielsen, skønt man jo ikke skulde synes, at Heiberg skulde forudsætte, at Jfr. Pätges ikke »talte med ham«, med hvem hun til Stadighed maatte være sammen. Heiberg nærede dog ikke venlige Følelser overfor Nielsen, bl. a. vel paa Grund af hans Tilnærmelser til Johanne Luise. Paa denne Tid udarbejdede Heiberg den Del af »En Sjæl efter Døden«, der handler om »Skuespilleren«, hvor der sigtes til Nielsen, og naar i Slutningen af 4. Akt Heiberg lader Døden sige til Skuespilleren som sammenfattende Dom: »Du klingende Bjelde, du lydende Malm, bered dig paa Helvedes hede Qvalm«, er det en Karakteristik, der vel kan svare til Benævnelsen Blasen. — Blase træffes forøvrigt senere i »Kjøge Huuskors« som Navn paa Dyrlægen. Se Poet. Skr. (1862), X, 256 og Schlichtkrulls Udgave af »En Sjæl efter Døden« (1919), 35-44. — 4) Læsning for den fine Verden. Et poetisk Quartalskrift, udgivet og forlagt af F. J. Hansen, 1. Hæfte. Kbh. 1829. Udgiveren, en ung Student, senere Kancellist i Danske Kancelli og Forfatter, F. J. Hansen (1810-52) havde i 1. Hæfte foruden Bidrag af H. C. Andersen o. fl. givet en s. 460 Subskribentliste og aftrykt forskellige Digte, hvormed nogle af Subskribenterne havde tegnet sig. Blandt disse Vers var, foruden andre Vers af Christian Winther, C. N. David, N. P. Nielsen, N. C. Møhl og Christen N. Rosenkilde, følgende:

Hvis Bogen, som os Autor lover,
Med Planen mindste Lighed har,
Den Undertegnede sig glæder over
At subscribere paa et Exemplar.

J. L. Heiberg.

Jeg fælder ikke Dom i Sagen,
Men ønsker mig et Exemplar for Dagen.

J. Pätges.

Jeg ahner, at poetisk bliver
Hvert Skjaldens Digt;
Derfor jeg glad mit Navn her skriver,
Ei blot af Pligt.

A. Wexschall

— 5) Sml. Note 6 til S. 46. — 6) Peter Duborgh (1792-1853), fransk Vicekonsul i Christiania. — Johan Ludvig Heibergs Fader, Peter Andreas Heiberg, boede i Paris.

Side 48. 1) Jfr. Pätges udnævntes 18/7 1829 til Kongelig Skuespillerinde med en aarlig Gage af 300 Rd. Sølv fra 1/7 at regne (Et Liv I, 528). — 2) Heiberg skrev just da paa et Lystspil i 3 Akter » Prindsesse Isabella « eller » Tre Nætter ved et Hof«, der første Gang opførtes paa Det kgl. Teater 29/10 1829 med Jfr. Pätges i Titelrollen. Sml. S. 40.

Side 49. 1) I det foregaaende Brev (R. A.) ligger en Seddel, hvorpaa dette Vers er skrevet. Paa Bagsiden har Fru Heiberg skrevet: Da jeg var blevet forlovet med Hvid. — Digtet er trykt i Heibergs Poetiske Skrifter (1862), IX, 468. — 2 Et Liv I, 179. — Ejendommen, Overgaden oven Vandet, det nuværende Nr. 2, er nu stærkt ombygget, og Haven, der omtales nedenfor S. 70, er forsvundet.

Side 50. 1) Et Liv I, 197 ff. — 2) Navnedagene var efter Claudius Rosenhoffs Illustreret Almanak 1854 25. August: Ludvig og 28. August: Louise.

Side 51. 1) indianske Kunster: kan maaske sigte til, at Jfr. Pätges har haft en eller anden Spøg for og villet bevæge sig skjult og forsigtigt paa » indiansk « Maner. (Sml. Ordbog over det danske Sprog IX, 343). — 2) Dronning Marie Sophie Frederikke havde Fødselsdag 28. Oktober, og Heiberg maatte lejlighedsvis skrive Stykker eller Prologer til Teatret i den Anledning. — 3) Om Benævnelsen Søster og Broder se nedenfor S. 52. — 4) Et Liv IV, 213.

Side 52. 1) Et Liv I, 214-15. — 2) Et Liv I, 215.

Side 54. 1) Der hentydes vist i Almindelighed til Goethes Wahlverwandtschaften, hvor den ældre Mand Eduard er forelsket i den purunge Ottilie, der bliver optaget i hans Hjem, og hvor det skildres, hvorledes s. 461 det nære daglige Samvær faar deres Følelser til at blusse op. Muligvis hentydes specielt til 1. Bind 11. Kapitel, hvor Ottilie hjælper Eduard med nogen Afskrivning : » Sie beschäftigt sich für mich, « dachte er triumphierend.

Side 56. 1) Et Liv I, 209-11.

Side 59. 1) Sigter formentlig til, at H. C. Andersen i 1830 var en flittig — efter Heibergs Mening for flittig — Bidragyder til Aviser og Tidsskrifter.

Side 61. 1) Ogsaa denne Billet er udateret, men efter Heibergs egenhændige Tilføjelse er den fra 1830.

Side 62. 1) St. og Ph., formentlig de to Kgl. Skuespillere Johan A. G. Stage (1791-1845) og J. L. Phister (1807-96). (Sml. Personalhist. Tidsskr. 10. Rk., VI, 83.)

Sidt 63. 1) Sml. Et Liv I, 217-220.

Side 64. 1) Konen i Flyveposten: Fru Gyllembourgs anonyme Indlæg i »Kjøbenhavns flyvende Post« 6/12 1830. En ung Ægtemand beklager sig over, at hans Kone altid har Besøg af sin Familie: »altid finder jeg Nogen hos hende, snart Faderen, snart Moderen, snart Søsteren; ah! det er ækelt! . . . Min Kones Familie bestaaer, foruden Fader og Moder, af to Brødre og to Søstre. Disse sex Personer med min Kone, som er den syvende, elske hinandén med en saadan Kjærlighed, at de regne hver Dag, ja hver Time for spildt, hvori de ikke Alle syv see hinanden.« (Artiklen er optrykt i Skrifter af Forfatteren til »En Hverdags- Historie« (1851), XXI, 169).

Side 68. 1) Goethe: Vier Jahreszeiten, Epigram 32. (Jubiläumsausgabe (1902), I, 239). — 2) Sml. Note 1 til S. 45.

Side 70. 1) Dette Træ eksisterer ikke længere. Sml. Note 1 til S. 50. — 2) Sml. Oehlenschlägers Axel og Valborg 1. Akt: »Her er han, Valborg, hulde Maard, Rose for alle Blomme!« (Liebenbergs Udgave (1857-62), IV, 151) samt Elisabeths Romance i »Elverhøi« 2. Akt, 7. Scene: »Der vanker en Ridder mellem grønne Træer, Roser og yndelige Blommer.«

Side 71. 1 Heiberg, der i 1829 var blevet titulær Professor, blev 26/5 1830 ikke Professor, men Lærer ved den militære Højskole fra 1/11 1830 at regne. — 2) Da H. C. Andersens Phantasier og Skizzer udkom i 1831, kan Brevet ikke være skrevet tidligere end i dette Aar.

Side 73. 1) Bærhcia, et Kælenavn for hende, ligesom i det flg. og sidste Brev Bterhei for ham. Sml. Neiiendam 65.

Side 74. 1) Knapmagerstreger ͻ: Gavtyvestreger. (Ordbog over det danske Sprog, X, 797.)

Side 76. 1)Sml. Neiiendam S. 8 og Note dertil. Man kan gætte paa, at Fæsel er fremkommet ved en spøgende Sammenblanding af Fru Heibergs tyskfødte Moders Udtalelse: »Min Datter Hanna er ingen Mensch, hun er et Fæsen« (3: Wesen, Væsen) og Ordet Æsel. — 2 Et Liv II, 163-66; sml. S. 89.

s. 462 Side 77. 1) Fru Heiberg har efterladt sig Optegnelser om de forskellige Udtryk i de Afbildninger, Malerier, Skulpturer og Fotografier, der i Tidens Løb var blevet gjort af hende. Brudstykker af disse Optegnelser er gengivet af A. D. Jørgensen i Et Liv III, 315-16 og IV, 393-94, men de er nu her aftrykt fuldstændig S. 409-17. — 2) Sml. foruden Neiiendams Skrift den fine Skizze af Vilhelm Andersen »Det Heibergske Hus« i hans »Litteraturbilleder« (1903), 57 ff.

Side 78. 1) Et Liv I, 277 ff. — 2) Paul V. Rubow i Biogr. Leks. IX, 557.

Side 79. 1) Neiiendam, 48 og 145.

Side 82. 1) Se Overskou, H. Christensen: Det kgl. Teater 1852-59, samt Et Liv III.

Side 85. 1) Neiiendam, 112 ff.

Side 87. 1) Et Liv III, S. 121 ff.

Side 88. 1) Et Liv III, S. 179 ff.

Side 89. 1) Kgl. Skuespiller Johan Anthon Pätges (1807-83), g. 1838 m. Juliane (Jane) Marie, f. Rysslænder (1813-92). — 2) Et Liv III, 181-83. Reise til Hveen 1846: Fejlhuskning for 1845; se Et Liv II, 162-63 og III, 198 ff.

Side 92. 1) Rosløw maa antagelig være Raasløff. Efter Berl. T. 20/6 1854 var blandt de rejsende: Fru Raasløff med Datter, og det har vistnok været Fru Agnete C. Thora Raasløff, f. Toft (1814-91), g. m. den i Foraaret 1854 til Departementschef i det slesvigske Ministerium udnævnte, senere Minister H. I. A. Raasløff (1810-93). Sml. Et Liv III, 183. Fru H.s Udtalelse om hende svarer godt til Fru Andræs Bemærkning om hende 16/6 1855 (i »Geheimeraadinde Andræs politiske Dagbøger« (1914), I, 48), da hun atter var paa Rejse. — 2) Antoine August Bournonville (1805-79) var fra 1848-55 Hofballetmester ved Det kongelige Teater, hvor hans impulsive Kunstnernatur foranledigede adskillige Brydninger mellem ham og Teatret. I enkelte Perioder tog han Engagement i Udlandet, saaledes var han, misfornøjet med Heibergs Styrelse, fra 1855-56 Balletmester ved Operaen i Wien. Ifølge Berl. T. 17/6 1854 rejste han til Wien efter et Besøg han derfra havde aflagt i København. Berl. T. meddeler, at han paa Burgteatret i Wien agtede at lade opføre sin Ballet »Toreadoren« foruden andre af sine Kompositioner. Hans Hustru var Helene Frederikke, f. Håkansson (1809-95). Hans Datter Operasangerinde Charlotte B. (1832-1911) var ogsaa med og fortæller om Samværet med Fru Heiberg paa Skibet i sine »Erindringer« (1903), 318-19, sml. smst. 104 ff. om B.s Ophold i Wien.

Side 93. 1) Dette Brev er trykt efter en Kopi i R. A., blandt de øvrige originale Breve. Paa Kopien har Fru Heiberg skrevet: »Det originale Brev fik P. Hansen til sin Litteraturhistorie. Afskriften her har min yngste Datter Anna skrevet i Febr. 1886.« Originalen er dog ikke aftrykt i eller som Bilag til P. Hansen: Illustreret Dansk Litteraturhistorie, og da Originalen ikke foreligger, har Vignetten paa Brevet ikke kunnet gengives. — 2) Marie: Karen Marie Nielsen, der paa Folketællingslisten s. 463 for København 1855 opføres bl. Heibergs Tjenestefolk, 31 Aar gl. og født i Randers.

Side 94. 1) Hullet: et af de mindre Værelser i Lejligheden paa Søkvæsthuset. — 2) Johannes Th. Suhr (1792-1858), Grosserer, nær Ven af Heibergerne, der i mange Aar om Sommeren boede paa hans Landsted »Sølyst« paa Strandvejen (sml. Et Liv II, 72 ff.). — Christian Michael Rottbøll (1791-1884), Assessor i Højesteret, Højesteretsjustitiarius fra 1861. — Hans Caspersen, Handelsgartner, Amaliegade, Haven ved Siden af Frederiks Hospital. — 3) Johan Nicolai Madvig (1804-86), filologisk Professor. — De Uafhængige: Komedie i 3 Akter af Scribe (Les indépendants), oversat af J. L. Heiberg, opført 1. Gang i 1840 og igen i 1854; Fru Heiberg spillede den kvindelige Hovedrolle, Emilie d’Hennebon. — 4 Frk. Engelline Verdelin (d. 1904), en af Fru Heibergs beundrende Veninder. — Caroline Petersen: tidligere Husassistent hos Heibergs (sml. S. 136). — Madam Grethe Gram, Fru Heibergs Paaklæderske, hvem hun holdt overmaade meget af; sml. Et Liv III, 117.

Side 95. 1) Sognepræst ved Frue Kirke og Sjællands Stiftprovst Eggert Christopher Tryde (1781-1860). — Hofpræst Just H. V. Paulli (1809-65). — 2) Juveler I. Christian Thorning, Østergade Nr. 76. — 3) Der sigtes til en Artikel i »Morgenposten« 16/6 1854, sign. I. O., hvori der ankes over, at Skuespillere, der gaar af med Pension paa Grund af Svagelighed, optræder andre Steder senere, og det insinueres, at den af Skuespiller N. P. Nielsen indgivne Ansøgning om Afsked ikke er oprigtig ment, men at hans Ønske er at faa Gageforhøjelse. — Iflg. H. Christensen: Det kongelige Theater i Aarene 1852-59 (1890), 80-86, havde Nielsen, hvis Afskedsansøgning var indgivet i Efteraaret 1853, 11/6 54 til Kultusministeriet afgivet Erklæring om, at han under Pensionens Fortabelse ikke vilde optræde ved noget andet Teater i Hovedstaden uden Ministeriets Samtykke; derpaa nedlagde Kultusminister Ørsted 19/6 Forestilling om hans Afskedigelse og indstillede ham samtidig til Dannebrogsmand. Kongen, som ønskede at beholde Nielsen ved Teatret, resolverede 22/6, at »denne Sag vil være at tage under nærmere Overveielse«, men bifaldt dog under 6/10 s. A., at han afskedigedes. Det kgl. Teaters Plakater i Sæsonen 1854-55 (Kgl. Bibl.) viser, at N. P. Nielsen ikke optraadte i denne Sæson. Han var traadt helt og holdent tilbage fra Teatret, og den Afskedsbeneficeforestilling, der var bevilget ham, men som han først efter Sæsonens Slutning ( 31/5 1855) fik, fandt Sted 1/6 Vo s. A. paa Hofteatret, Sml. Biogr. Leks. XVII, 148 og Overskou VI, 244. — » Thaup «: maaske Garderobeforvalter ved Det kgl. Teater Chr. Thorup. — 4) Solodanserinde Juliette E. C. Price (1831 -1906) holdt Aftenunderholdning 19/6, Skuespillerinde Frederikke Nicoline Larcher, f. Lange (1812-92) 20/6 og Skuespiller L. F. Sahlertz (1812-86) 22/6, alle paa Hofteatret.

Side 96. 1) Det hemmelige Ægteskab, Syngestykke med Musik af Cimarosa (1749-1801), oversat af Th. Overskou; genoptoges 1853 og spilledes s. 464 bl. a. 17/6 1854; de tre kvindelige Roller udførtes af Prøveskuespillerinde Johanne Emilie Egense (1831-81), senere g. m. Skuespiller Liebe, Anna Maria Benedictsen (183J-74), Prøveskuespillerinde 2/4 1855, senere gift Meyer, og Skuespillerinde Louise Rudolfine Sahlgreen, f. Marcher (1818-91). Se Protokol over Rolleuddeling m. m. 1840-ca. 1860 (Det kgl. Teaters Arkiv i R. A.) — 2) Christine: maaske Fejlskrift i den Kopi, hvorefter dette Brev har maattet trykkes (sml. Note 1 til S. 93), for Christensen eller Caroline, Heibergs Tjenestefolk (sml. S. 99). I modsat Fald er det maaske: Christine Margrethe Poulsen, der tjente hos Familien Aagesen, som boede i Søkvæsthuset paa 1. Sal (sml. S. 161). — »trank nie ein Tropfen mehr«: Citat fra Goethes Ballade »Der König in Thule« (trank nie einen Tropfen mehr). — 5) Kammerjunker Axel v. Thortsen, Kaptajn ved Livgarden til Fods, Adjudant hos Kongen, d. 15/6 1854.

Side 98. 1) Om Medlemmer af de med Heibergs noget beslægtede og meget venskabeligt forbundne Familier Kellermann og Møller, der oftere omtales i de følgende Breve, findes Oplysninger i: F. Iürgensen og P. Hennings: Biografisk Slægtsregister over de indbyrdes beslægtede Familier Sangaard, Buntzen, Koch og Iürgensen m. fl. (1910).

Peter J. W. Kellermann (1776-1862), Amtsskriver og Toldforvalter i Neumünster, var g. m. Marie Magdalene (Lene), f. Broager (1783-1857). Hans Broder Olaus Christian Kellermann (1779-1855) var Handskefabrikant i Randers, men flyttede 1822 til Wien, hvor hans Søn, Christian Lauritz Kellermann (1815-66) uddannedes som Violoncel-Virtuos. Senere optraadte C. L. K. mange Steder omkring i Europa, bl. a. i København, hvor han 1840 blev kgl. Kammermusikus. Han ægtede 1849 Solodanserinde ved det kgl. Teater Caroline W. Fjeldsted (1821-81).

En Datter af Peter J. W. Kellermann, Christine Sophie (1803-90) var 1825 blevet gift med Professor, Dr. theol. Jens Møller, og havde med ham den i Brevene ofte omtalte Datter Marie Magdalene (Lene) Møller (f. 1826), der 15/9 1855 blev g. m. den tysk-slesvigholstenske Politiker Professor Karl Samwer (1819-82). En Søster til hende var Christine Møller (f. 1830), der 1859 ægtede Adjunkt senere Overlærer Jørgen Hansen Koch (f. 1829), som var Dattersøn af den Admiral P. F. Wulff (1774-1842), i hvis Hjem, som ovenfor nævnt, Johanne Luise Pätges og Heiberg ofte var kommet. En Broder til Lene og Christine Møller var Præsten, til sidst residerende Kapellan ved Vor Frue Kirke i Odense, Johs. Møller (f. 1832.) — Kellermanns (ɔ : Chr. L. Kellermanns) Broder maa være O. P. Kellermann (d. 1855), formentlig identisk med den Ole Kellermann, som i Slægtregistret antages at være død som Barn. Sml. S. 227 og S. 352.

Side 99. 1) Heibergs Tjenestefolk var iflg. Folketællingslisten 1855 foruden Karen Marie Nielsen (se Note 2 til S. 93) Vilhelmine Caroline Ottosen, 28 Aar gl., f. i København, og Tjeneren Jens Heerup Christensen, 29 Aar, f. i Faaborg. — Professor E. A. Dahlerup (1812-82) var Fru s. 465 Heibergs Læge. — 2) Den danske Gesandt i Wien var Lensgreve Henrik Bille-Brahe (1798-1875). — 3 Skuespillerne Anton Wilhelm Wiehe (1826-84), Carl Harald Hagen (1816-71) og Chr. Ludvig Jørgensen (1812-69), alle ansatte ved Christiania Teater, gjorde i Sommeren 1854 en Studierejse til Wien. Se »Fædrelandet« 1/6 1854. — Heinrich Laube (1806-84), Skuespilforfatter, Direktør for Hofburgteatret i Wien. — 4 Familien Riquebourg, Drama af Scribe, oversat af J. L. Heiberg, opført 1. Gang paa Det kgl. Teater 1831. — Hauptmann von der Schaarwache, Lystspil efter det Franske, ved Heinrich Laube (synes først trykt 1878). — Ein Tiger: Maaske Brisebarre: »Un Tigre du Bengale«; i tysk Bearbejdelse af W. Friedrich udgivet 1853 under Titlen »Ein weisser Othello. Possenspiel in i Acte«.

Side 100. 1) Den tyske Skuespiller K. A. Fichtner (1805-73) var fra 1824 ved Hofburgteatret i Wien. — 2) Henrik Hertz (1797-1870). Antoines Replik fra 1. Akt 2. Scene af »Sparekassen« (Dram. Værker (1854), VII, 145): »Jeg har undertiden leet og grædt paa eengang; og jeg har læst i en Bog, at videre kan vi stakkels Mennesker ikke drive det«.

Side 101. 1) I Heibergs Brev af 18.-19. Juni nævnes ingen Lange, men der sigtes formentlig til Direktør ved Casino H. V. Lange (1815-73).

Side 102. 1) K. F. Gutzkow (1811-78), tysk Forfatter og Dramatiker. — Eduard von Bauernfeld (1802-90) østrigsk Lystspildigter. — A. F. F. Kotzebue (1761-1819) tysk dramatisk Forfatter.

Side 103. 1) Reisel: Carl Valdemar Reitzel (1833-1911), der var i Boghandlerlære i Wien (se Dolleris: Danmarks Boghandlere (1906), III, 286), sml. Note 2 til S. 120.

Side 104. 1) Den 21. Juni 1846 havde Heiberg og Fru Heiberg deltaget i en Fest paa Hveen til Minde om Tycho Brahes Fødsel. Sml. Et Liv II, 198 ff. — 2) Marie Magdalene (Lene) Møller, se Note 1 til S. 98.

Side 105. 1) Marie Louise Wiehe (1821-1901), Søster til Skuespillerne Michael Rosing Wiehe (1820-64) og Anton Wilhelm Wiehe (1826-84). — Pouline Sophie Beutner (1828-1908), Datter af Kaptajn, Oliemøller S. N. Beutner og Hustru Nanna, f. Drewsen, blev 22/6 1854 g. m. Fabrikejer Valdemar Drewsen. — 2) I »Fædrelandet« 24/6 1854 omtales, at Sir Charles Fox af Firmaet Fox, Henderson &Co., Entreprenør for Anlæget af den Roskilde-Korsørske Jernbane, har besigtiget dette Arbejde. — 3) Overskous Lystspil Pak. — Mad. Beck (forrige Jomfru Irrgang): Jomfru Irrgang havde været Elev ved Det kgl. Teater og optraadte senere ved de mindre Privatscener i København (Medd. af Hr. Robert Neiiendam). — Lyst og List i Nyboder, Vaudeville i 1 Akt af Claudius Rosenhoff. — 4) Det omtalte Brev fra den norske Forfatterinde Camilla Collett (1813-95) er dateret 7/6 1854 og findes i Johan Ludvig Heibergs Privatarkiv i R. A. Det drejer sig om Manuskriptet til hendes eneste, meget bekendte Bog »Amtmandens Døtre«, der udkom 1855. Sml. Neiiendam, 73 og 153.

Side 106. 1) Se Note 3 til S. 95. — 2) Om Juliette Prices Aftenunder s. 466 holdning og Høedts Monolog, der ikke er trykt, se Berl. T. 20/6 1854. H. s Monolog indeholdt en Sang »Ved denne Leilighed«, men ogsaa andre Sange. Det ses ikke, hvorved A. F. Tscherning (1795-1874) smædedes af H.

Side 107. 1) Grev og Grevinde Sponneck: maaske daværende Finansminister Rigsgreve W. C. E. Sponneck (1815-88) og hans Hustru A. S., f. Lowzow (1818-83). — 2) Citat fra Goethes Ballade: »Das Blümlein Wunderschön« (Goethe, Jubiläums Ausgabe (1902), I, 108). — 3 Biskop Hans Lassen Martensen (1808-84), g- 1848 med Virginie Henriette Constance Bidoulac (1817-1904).

Side 110. 1) Dhennebon: Hovedperson i Scribes Komedie »De Uafhængige«. Sml. Note 4 til S. 94. — 2) Danserinden Julie Rostock, senere g. Carpentier (1832-1902). — Petrine Gjødesen (f. 1840), Elev ved Det kgl. Teater, var Datter af Skræder Lars Peter Gjødesen. Hun boede, ligesom Frk. Rostock hos Faderen. — Hanne Amalia Nicoline Price (1831-92), Prøveskuespillerinde 1854, g. 1862 m. Korpslæge C. A. Hagen. — 3) Bolette Petersen: formentlig Regensprovsten Professor Fr. Chr. Petersens (1786-1859) Hustru Bolette Sophie Bruun, f. Iiirgensen (1795-1881), Datter af Dispachør F. C. Iiirgensen (1759-1810), Onkel til Heiberg. Sml. S. 377. — Jfr. Borchorst: Maaske Louise Borchorst, der iflg. Folketællingslisten 1840, hvor hun angives at være 37 Aar, tidligere havde boet i Hus med og antagelig var Søster til Musiklærer C. J. Borchorst, fra hvem der findes enkelte Breve i de Heibergske Arkiver (i R.A.), hvoraf det fremgaar, at han var en gammel Bekendt af Familien.

Side 111. 1) Din Søster Lene: Johanna Magdalena Matthiesen, f. Pätges. Sml. Note i til S. 45. — 2) Lægen Oluf (Ole) Lundt Bang (1788-1877).— Chr. Alb. Bluhme (1794-1866), g. m. Rasmine, f. Wandel (1813-65), var paa denne Tid Udenrigsminister. — Højesteretsadvokat Frederik Wilhelm Treschow (1786-1869). — Værtinden var Fru Caroline Suhr, f. Falch (1790-1856). — Anna Gjertha Meyer (1831-1895), g. 19/8 1857 m. norsk Genremaler Carl Lorck (1829-82), var Datter af Kaptajn i den norske Flaade Jean Etienne Meyer og Anne Marie Valeur. Anna Meyer stod Familien Suhr nær og blev betænkt i J. Th. Suhrs Testamente (Medd. fra Direktør Th. Hauch-Fausbøll og Højesteretsdommer Julius Møller). — 3) Generaldecisor, tidligere Medlem af Teaterdirektionen C. L. Kirstein (1793-1862). — Jeg kjørte: sml. Et Liv II, 84 om Suhrs Arrangement og Afhentning af sine Gæster. — C. C. Hall (1812-88), i Foraaret 1854 afskediget fra sit Generalauditørembede, blev 12/12 1854- 6/5 1859 Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet; hans Hustru var Augusta Marie, f. Brøndsted, (1816 -91). — C. C. G. Andne (1812-93) blev 12/12 1854 Finansminister.

Side 112. 1) Hempel: antagelig Gartner Wilhelm Hempel, som iflg. Folketællingslisteen 1855 boede i Hvidøre Skoledistrikt i Gentofte Kommune. — 2) Artikel i Kjøbenhavnsposten 25/6 1854: »Den danske s. 467 Balletmester«, sign. — 5 —, er vedlagt Brevet. I Dagbladet 15/6 1854 skrives bl. a. »Hvis det Forsømte [ɔ: Bournonvilles Genengagement] kan indhentes, maa dog Etatsraad Heiberg snart beslutte sig til at gjøre saadanne Skridt, for at ikke Efterverdenen med Sandhed skal kunne sige om ham, at han under sin Bestyrelse grundig har ruineret vort National theater, baade hvad Skuespillet og Balletten angaaer.«

Side 113. 1 Fhv. kgl. Kok A. Madsen, Vingaardsstræde Nr. 131. — Skuespiller Rasmus Christian Faaborg (1811-57). — 2) Om Sahlertz’ Aftenunderholdning se »Dagbladet«, 26/6 1854. — Grevinde Louise Danner (1815-74). — Nielsen: vel Skuespiller N. P. Nielsen. — Fru van Deurs: det er maaske (men ingenlunde sikkert, da der kan være Tale om flere) Emma Ophelia Rainais (d. 1874), g. 1834 m. Kammerherre Carl E. van Deurs til Frydenlund. 3 Det spanske Danser-Selskab kom ikke til København. — 4) De kgl. Skuespillere Jørgen Chr. Hansen (1812-80) og Kristian Mantzius gav iflg. Berl. T. en Aftenunderholdning 26/7. — 5) Stemplerne: Den samme Betegnelse benyttes senere, men det er uvist hvem af Heibergernes Venner der sigtes til. Det synes efter Udtalelsen S. 173 ikke at kunne være Familien Petersen, sml. S. 110.

Side 115. 1) I Bagtalelsens Skole af Sheridan havde Fru Heiberg som Lady Teazle en af sine bedste Roller paa Det kgl. Teater (sml. Et Liv I, 301). — Debutantindens Fader: »Le père de la débutante« af Bayard og Théaulons, der opførtes af flere franske Selskaber i København. Stykket blev først oversat til Dansk, efter en tysk Bearbejdelse, af C. N. Rosenkilde og C. Otto og spillet paa Casino 1849. Senere blev det spillet med meget stor Sukces i fri Bearbejdelse af Erik Bøgh under Titlen »Hun skal debutere«. — 2 Wenzel Scholtz (1787-1857), østrigsk komisk Skuespiller. — Kgl. Skuespiller Ferdinand Ludvig Vilhelm Lindgreen (1770-1842).

Side 116. 1) Sml. Note 2 til S. 92.

Side 117. 1) Simon Plössl (1794-1868), østrigsk Prædsionsmekaniker og Optiker, berømt for sine Mikroskoper og for en af ham opfunden Kikkert.

Side 118. 1) »O! vogt Dig. . . « sml. Ewalds Fiskerne 3. Akt, 3. Scene Sangen »Liden Gunver«: »O vogt dig, mit Barn, for de falske Mandfolk«, og »Elverhøi« Sangen i 1. Akt. 1. Scene. — 2) Joseph Skoda (1805- 1881), tysk Læge og Kliniker, fra 1848 Professor ved Universitetet i Wien.

Side 120. 1) Friedrich Hebbel (1813-63), tysk Digter og Dramatiker, g. 1845 med Skuespillerinden Christine Enghaus (1817-1910). — 2) Reitzel: se Note 1 til S. 103.

Side 121. 1) Caspar Claudius Rosenhoff (1804-69), Litterat, Journalist.

Side 122. 1) Se Note 4 til S. 113 om Hansens og Mantzius’ Aftenunderholdning, der er omtalt i Flyveposten 28/6 1854. 2. Sp. 1. Mantzius fremsagde der Hostrups Digt »En Theaterkritiker«. — Jens Christian Hostrup (1818-92) udgav 1854 »Drøm og Daad«, Skuespil i 4 Akter; den Kritik over Stykket, som Heiberg tillægger Athalia Schwartz (1821 -71), staar i Berl. T. 15/5 1854, Dagen efter at Stykket var opført 1. Gang.

s. 468 Side 123. 1) Om Nielsens Afskedigelse se S. 95 med Note 3. — 2) lille Schmidt i Choret: Korsanger Georg Smith. — 3) Oberst Leopold Joseph Frederik Keyper (1794-1854); sml. Berl. T. 27/6 1854. Hans Broder var Krigsraad, Kapelmusikus Franz J. A. Keyper (d. 1859). — 4 Jomfru Andersen: formentlig Skuespillerinde ved Det kgl. Teater Anna Henriette Petrine Andersen (1818-81), som man satte Pris paa i det Heibergske Hus. »Hendes nylige Forlovede« er formentlig den senere Teaterdirektør Jacob Lund, der blev g. m. den nævnte Jomfru Therese Wimmer (sml. S. 140). Han spillede ligesom Jfr. Wimmer ved Casino.— 5) Phister se Note 1 til S. 62.

Side 125. 1) Se S. 364 og 393.

Side 128. 1) Den hvide Dame, Syngestykke i 3 Akter af Boieldieu.

Side 131. 1) Wo steckt der Teufel ? Der er i København ikke noget Wienerblad fra 1854, og i den øvrige Litteratur er ikke fundet Oplysning om Stykket.

Side 133. 1) Fra »Mester Gert Westphaler« 25. Scene: »saa viit som jeg har hørdt, fører han ingen Pølse-Snak«. — »Det skal ingen sige mig paa. Jeg taler kun om lærde og curieuse Sager.« — 2) Henrik Hertz var tidlig meget døv. — 3) Den omtalte Skrivelse fra Heiberg til Kirkeog Undervisningsministeriet, dateret 6/7 1854, er en Beretning om Teatrets Virksomhed i den forløbne Sæson. I nogle afsluttende Betragtninger anstiller Heiberg en Sammenligning med det svenske Nationalteater og vedlægger en Artikel af den stockholmske Teaterdirektør Baron Knut Bonde, trykt i »Hamburger Theater Chronik« Nr. 47. (Se Det kgl. Teaters Kopibog 1850-56 i R. A.). — 4) Maskinmester A. P. Wedén ved Det kgl. Teater, d. 1888.

Side 134. 1) Den omtalte Balletmester Martin og hans Kone blev ikke engagerede. — 2) Lorenz Köstler (Koestler), Dr. med., Badelæge ved Eger-Franzensbrunn i Bøhmen, blev R. af Dbg. 25/11 1849. — Bang: antagelig enten Lægen Ole Lundt Bang eller P. G. Bang.

Side 135. 1) Frøken Freuchen: maaske Caroline E. T. (1823-94), Datter af Slotsforvalter paa Charlottenborg H. P. Freuchen (1787-1844). Sml. S. 332.

Side 136. 1) begge Wiehes Søstre: Anton Wilhelm og Michael W. s Søstre var Johanne (1813-91) og Marie Louise (1821-1901). — 2 De norske Skuespillere: sml. Note 3 til S. 99. — 3) Skielderup: antagelig en af Heibergernes norske Venner, sml. Note 1 til S. 47. — 4) C. C. Hall og C. C. G. Andræ foretog i Tiden 20/6- 22/8 1854 en Rejse til Frankrig og Schweiz. Se herom Poul Andræ: Carl Georg Andræ (1911), III, 121-43. — Der sigtes til Halls Afskedigelse fra Generalauditørstillingen paa Grund af Opposition mod Ministeriet Ørsted. — 5) Højesteretsadvokat F. W. Treschow. — 6) Heibergs tidligere Tjenestefolk Søren Petersen, f. i Holstebro, og Caroline Laurentze Andersen (Enke), f. i Kbhvn., iflg. Folketællingslisten 1855 henholdsvis 37 og 35 Aar gl., var blevet gift og ansat som Portnerfolk i den nyoprettede Treschow’ske s. 469 Stiftelse i Overgaden oven Vandet. Sml. S. 215. — 7) saakaldte Skov: en Del af Haven i Søkvæsthuset. Sml. Et Liv, II, 112.

Side 138. 1) 31. Juli. — 2) I Et Liv IV, 10 siger Fru Heiberg fejlagtig, at det var i 1856, hun første Gang besøgte Prag, paa den Udenlandsrejse hun og Heiberg, efter Fru Gyllembourgs Død 1. Juli 1856, foretog til Berlin, hvor de holdt Sølvbryllup, og til Marienbad.

Side 139. 1) Den gamle Kellermann: Chr. L. Kellermanns Fader Handskefabrikant Olaus Chr. K., f. 1779. Sml. Note 1 til S. 98.

Side 140. 1) Sml. Note 4 til S. 123.

Side 141. 1) Heiberg havde 1849 udgivet Gadeviser, Texter og Melodier. Første Samling. Han udgav ingen ny Samling. — 2) Formodenlig Canovas Mindesmærke over Ærkehertuginde Marie Christine i Kirken i Wiens Hofburg. — 3) Nr. 4 af Gadeviserne. Se Heibergs Poet. Skr. (1862), IX, 75.

Side 143. 1) J. P. Mynster: Meddelelser om mit Levnet (1854). — 2) Petersens: se S. 110 med Note 3 og S. 173 med Note 3.

Side 144. 1) Den aarlige Konge-Fugleskydning paa Den kgl. Skydebane holdtes 5/7 1854. Se Berl. T. 5/7 og Kjøbenhavnsposten 7/7 1854. — Om N. P- Nielsens Afsked sml. S. 95 med Note 3. — 2) N. P. Nielsens Aftenunderholdning skulde efter »Fædrelandet« 7/7 1854 afholdes 13/7.

Side 145. 1) Figurantinde Marie Cathrine Werning, senere g. Kohl. — Elisa Sophia de Garlieb (1831-1906), Danseelev, 1855 Sekonddanserinde; g. 1865 m. Balletdanser L. H. Gade. — Bianca Bills (Bils) (d. 1863), Danseelev 1852, Sekonddanserinde 1855, g. 1861 m. Carl Wulff.

Side 148. 1) I Teinkirken. — 2) Carl Laroche (1794-1885) var en berømt tysk komisk Karakterskuespiller, der optraadte i et overordentlig stort Antal Roller. Sml. S. 181.

Side 149. 1) Om Mødet med Phister i Marienbad se J. L. Phister: Et Nødværge (1893), 15-16, samt A. D. Jørgensen: Prof. Phisters og Fru Heibergs Erindringer, der S. 8-13 citerer næsten alle Steder i de her trykte Breve fra Marienbad, hvor Phister omtales.

Side 150. 1) Louise Augusta Schiemann, f. Petersen (1825-1902), blev kgl. Skuespillerinde 1856. I Protokol over Rolleuddelinger m. m. 1840 ca. 1860 (Det kgl. Teaters Arkiv, R. A.) ses Rollerne til Scribes Enaktstykke » Min Lykkestjerne«, som opførtes 1. Gang 24/9 1854 (se Overskou VI, 193, 206), at være fordelt i Juni 1854, og Gartnersken Josselines Rolle gaves til Madame Schiemann. Det er vel denne Rolle, Fru Heiberg tænker paa. Hun spillede i den følgende Sæson Kammerpigen Lisette i Méhuls: »Skatten eller staa ikke paa Lur«, men havde haft denne Rolle ogsaa tidligere. Senere fik hun Kammerpigen Mariannas Rolle i Goldonis »Tilfældet har Ret«, der opførtes 1. Gang 5/6 1856 (Overskou VI, 318).

Side 152. 1) M. M. Salomonsen, Silke- og Klædehandler, Østergade Nr. 6-7. — 2) Sml. Note 2 til S. 92.

s. 470 Side 153. 1) Karl Joseph Heidler (1792-1866), var fra 1820 Badelæge i Marienbad og gjorde ved sin fremragende Virksomhed Badet verdensberømt og meget besøgt. (Allg. Deutsche Biographie XI, 307).

Side 154. 1) J. L. Heibergs Poetiske Skrifter (1862), X, 180. Digtet: Gudstjeneste :

Aftenrøden, naar den skriver
Sit Godnat i Skyers Lag,
Spørger, om ei snart den bliver
Forbud for en salig Dag.

Side 155. 1) Carl B. A. Dahl (1810-70), Departementsdirektør i Indenrigsministeriet 1850-62, derefter Stiftamtmand i Aarhus, var i 1854 bleen virkelig Etatsraad. Han stammede fra Moesgaard ved Aarhus. — 2) Romeos Replik fra »Romeo og Julie« 1. Akt. 1. Scene: »lær mig først at glemme da at tænke!« (Shakspeare. Tragiske Værker, overs. af Foersom. (1811), II, 246.

Side 159. 1) Det Hamburger Theaterblad: Hamburger Theater Chronik, udg. af C. A. Sachse. Det findes ikke paa de københavnske Biblioteker. — Zerline W. Würzburg (1834-92), fra 1853 Skuespillerinde ved Hofburgteatret i Wien. — 2) Fru Hebbel se Note 1 til S. 120 og Note i til S. 180. — Anton Wilhelm Wiehe. Sml. Note 3 til S. 99.

Side 160. 1) Ole Bernt Suhr (1813-75), Brodersøn af J. T. Suhr og Leder af Firmaet efter hans Død. Han var gift med Ida Marie, f. Bech (1825- 97). — Forvalter Hansen: formentlig Pakhusforvalter C. K. Hansen (1813-68), senere Stifter af det Dampskibsselskab, som bærer hans Navn. Hans Hustru var Cathrine Marie Pöhls (1814-95). — 2) Grosserer, Agent Jacob B. From. — »O Gud, 0 Gud i Kjøge!« egl. Indskrift paa en Rude i Køge.

Side 161. 1) Goethe Citat, sml. Note 2 til S. 107. — 2) Louise Frederikke Lorentzen (d. 1858), Enke efter Overkrigskommissær A. O. L., og Anne Kirstine Mørk (d. 1865), Enke efter Søkrigskommissær M., boede paa i. Sal i Søkvæsthuset. — I samme Etage boede Inspektøren ved Sø- kvæsthuset Krigsraad Josva Moritz Aagesen (d. 1868) sammen med sin ugifte Søster Charlotte Cathrine Aagesen. — Kælderlejligheden beboedes af Formand paa Hambros Mølle Jens Hansen Møller, som var Enkemand og havde et Par Smaadrenge. Tjenestepigen dèr var iflg. Folketællingslisten 1855 den 25aarige Ane Pedersen.

Side 162. 1) Sml. S. 144. — Berl. T. 10/7 1854 meddelte, at Skuespiller N. P. Nielsen, som i Forvejen var Ridder af Dbg., under 7/7 var blevet Dannebrogsmand (sml. Note 3 til S. 95). — Den fra Böhmen stammende Komponist Franz Joseph Glaeser (1798-1861), fra 1842 Kapelmester ved Det kgl. Teater i København. — 2) Programmet for N. P. Nielsens Aftenunderholdning findes i Adresseavisen 11/7 1854. — Hans Peter Holst (1811-93), Forfatter, 1849 Titulærprofessor. — Kgl. Kammersanger Jørgen Christian Hansen (1812-80). — Skuespiller Chr. Lunov Laasby Ferslev (1817-83). — Adelaide (Ida) Rosaline Brun, f. s. 471 Rantzau (1825-1909), Prøveskuespillerinde 1848-51, g. m. Teaterdirektør M. N. Brun (1819-91). — Adelaide (Ida) C. J. Brun, g. de Bombelles (1792-1857), der levede i Udlandet, var Heibergs kære Ungdomsveninde. — 3) Den svenske Landsbypræst var: Provst og Præst i Norre Vramm og Bjös i Sverrig G. H. Mellin, som under 6/7 1854 udnævntes til Ridder af Dbg. Sml. Berl. T. 5/7 og 10/7 1854. — Overhofmarskalk Joachim Godsche Levetzau (1782-1859).

Side 163. 1) Professor H. P. Holst blev først Kom. af Dbg. 1879. — Henrik Berregaard (1783-1876), (opvartende) Kammerherre hos Kong Frederik VII. — 2) Der findes adskillige Variationer af Anekdoter om Frederik VII’s fantasifulde Fortællinger. Om det her meddelte giver Justitsraad Glud i sine Erindringer (»Vor Fortid«, red. af Julius Clausen (1919), 93) følgende Forklaring: »Med den bekendte Historie om Haanden har det efter General [Chr. Fr.] Hansens Fortælling følgende Sammenhæng: Baraguay d’Hillius [ ͻ: den franske Marskal Achille Baraguay d’Hilliers], der som bekendt var enarmet, spiste en Lørdag ved Kongens Taffel. Ved en Skaaltale eller paa anden Maade faldt der ved Taffelet den Ytring, at Danmark ved Hertugdømmernes Insurrektion havde mistet sin høire Arm. Da Kongen reiste sig fra Bordet, stak han den høire Haand ind paa Brystet og rakte den franske General den venstre Haand med de Ord: »Undskyld, at jeg ikke giver min høire Haand; den mistede jeg Brugen af i Slesvig«. (Gluds Beretning kan dog ikke være korrekt, da Baraguay d’Hilliers først kom til København 1854).

Side 164. 1) Klokker Link: Person i J. L. Heibergs Vaudeville »Nei« (1836). — Der hentydes vistnok til flg. Replik: »Da skulde jeg dog troe, at jeg har et Ord at tale med i den Sag« (J. L. Heiberg: Poet. Skr. (1862), VII, 322). — 2) Jfr. Hoffmann: Korelev Cecilia Hoffmann afgik fra Teatret Vs 1854. — 3) Bogtrykker, Kammerherre Carl Berlins (1812-71), Grevinde Danners tidligere Elsker, ægtede 18. Oktober 1854 Polly M. K. Haderup (1825-95). — 4) »Julius Cæsar« blev i de flg. Aar ikke opført paa Det kgl. Teater.

Side 166. Sml. S. 144.

Side 167. 1) Friedrich August Moritz Retzsch (1779-1857), tysk Maler og Raderer. Blandt hans mest bekendte Arbejder er hans Tegninger til Goethes »Faust«. — 2) Blomstermalerinden Christine Marie Løvmand (1803-72). Sml. Et Liv I, 312.

Side 168. 1) Sml. S. 150. — Kgl. Skuespillerinde Louise Amalie Petrine Phister, f. Petersen (1816-1914), g. 1847 med L. Phister.

Side 169. 1) Se Vignetten til Brevet, trykt S. 153.

Side 170. 1) I. J. P. Mynster: Meddelelser om mit Levnet (1854), 109 citeres en Ytring af Botanikeren, Professor Jens Wilken Hornemann (1770-1841): »Hornemann yttrede engang, at det kun er kloge Fruentimmer og dumme Mandfolk, der skrive gode Breve«.

Fra det Heibergske Hjem 28

s. 472 Side 171. 1) N F. S. Grundtvigs (1783-1872) anden Hustru var Ane Marie Elise, f. Carlsen (1813- 9/7 1854). Han var blevet gift med hende 1851, og i Ægteskabet var 15/5 1854 født Sønnen Frederik L. Grundtvig (1854-1903). Hun havde i 1. Ægteskab været gift med Godsejer, Hofjægermester H. P. N. Toft (1812-41) til Rønnebæksholm. — 2) Henriette G. W. Sontag (1803-54), tysk Sangerinde. — 3) Om Nielsens Aftenunderholdning se Flyveposten 15/7 1854. — Slaget paa Rheden, Digt af H. Hertz, først fremsagt af Mad. Anna Nielsen, dengang Mad. Wexschall, paa en Aftenunderholdning 1/4 1832 (sml. Hertz: Samlede Digte (1851), I, 174).

Side 172. 1) C. W. Messerschmidt, Læderfabrikant og Lysestøber, Kaptajn ved det borgerlige Artilleri. — Litograf I. W. Tegner (1815-93). — 2) Tremarksmand bruges i Jyske Lov II, 51 som Betegnelse for en Mand, der ejer Formue til en Værdi af 3 Mark, hvilket var en Betingelse for at kunne være Ransnævning, d. v. s. en særlig Slags Nævning, hvis Opgave det navnlig var at afgøre Sager om Ran og Tyveri. Senere fik Ordet Tremarksmand en ganske anden Betydning, nemlig lig Mindremand, hvilket betød en Mand, hvem Dom var overgaaet for Ran eller anden uærlig Sag og var dømt til at bøde sine 3 Mark.

Side 173. 1) Stempler: sml. S. 113. — Petersens Døtre: Regensprovst, Professor Fr. Chr. Petersen havde, efter Folketællingslisterne 1855, to hjemmeværende, ugifte Døtre Marie Elisabeth (28 Aar) og Henriette Franciska (24 Aar). Sml. Note 3 til S. 110 og S. 143. — 2) Julie Sødring, f. Rosenkilde (1823-94), sml. hendes »Erindringer fra senere Aar« (1895), 15-18. Den ældste Datter var Rose Cecilie (1850-1927), g. 1872 m. Teaterdirektør J. F. S. Dorph-Petersen. — 3) Generalfiskal: 15/7 1854 frifandt Criminal- og Politiretten for Generalfiskalens Tiltale »mod den ansvarlige Udgiver af Bladet »Fædrelandet« C. Ploug og den paa »Dagbladet« navngivne Bogtrykker Sally B. Salomon for de i bemeldte Blade for Mandagen den 6te Februar d. A. indførte, for Hs. Majestæt Kongen fornærmelige Artikler«.

Side 175. 1) Frederik Paludan-Müllers (1809-76) Drama »Kalanus« udkom 1854 i Samlingen »Tre Digte«.

Side 176. 1) Efter Biskop J. P. Mynsters Død 30/1 1854 var H. L. Martensen blevet udnævnt til Biskop over Sjællands Stift. Ved Indvielsen 5/6 1854 holdtes Taler, der alle blev trykte (Bispevielse i Frue Kirke den 5. Juni 1854), saavel af Martensen selv som af Biskop i Aarhus F. D. Brammer (1801-84) og Stiftprovst og Sognepræst ved Frue Kirke D. C. Tryde (1781-1860). Sml. S. 95- — 2) J. L. Heibergs »En Sjæl efter Døden« udkom i 1841 i Samlingen »Nye Digte«.

Side 178. 1) Fru Sommer: Christiane Caroline, f. Fiedler (1793-1858), Enke efter Regimentskirurg Joachim Otto Sommer (1779-1823). En Søn af dem var Premierløjtnant, senere Ritmester og kgl. Landmaaler Carl Vilhelm Sommer (1820-81), som blev g. m. Marie Cæcilie Christiane s. 473 Høckendorff (1829-91). En anden Søn var Grosserer og dansk Vicekonsul i Hamburg O. Schack-Sommer (1822-1906), g. 1853 med Octavia M. F. Gumpell (1834-1909). — 2) Grosserer Gottschalck: Der var 1854-55 3 Grosserere Gottschalk i København: Eduard G. d. 1858, Frederik G. d. 1869 og John Kjærulf G. d. 1889. Talen er maaske her om den først nævnte. — 3) Fru Heiberg skriver: Badetraads. Sml. Et Liv IV, 4 med hendes Citat af Heibergs »De Nygifte«: »Saa sparer man sig Trossets Morgenbesøg«. — 4) I Kampmanns Salme: »Som Morgendug mit Liv hensvinder« (Psalmebog til Kirke- og Huusandagt Nr. 539) hedder det: »O lær mig, alt at bruge saa, som det, der snart skal Ende faa«. — 5) Pierre Joseph Larcher (1801-47), Solodanser; om Fru Heibergs Rejse til Hamburg 1824 med ham se: Et Liv I, 36-51.

Side 179. 1) Citat af »En Sjæl efter Døden«: »man skjændes med Konen og banker Barnet«. J. L. Heiberg: Poet. Skr. (1862), X. 244. — 2) Det maa være Goethes Digt »Siisse Sorgen«, Nr. 30 i Samlingen »Antiker Form sich nähernd«. (Goethe, Jubiläumsausgabe (1902), I, 257): Weichet, Sorgen, von mir! — Doch ach! den sterblichen Menschen Lässet die Sorge nicht los, eh’ ihn das Leben verlässt.

Soll es einmal denn sein, so kommt ihr, Sorgen der Liebe,

Treibt die Geschwister hinaus, nehmt und behauptet mein Herz!

— 3) Søren Aabye Kierkegaard (1813-55). De to Kierkegaard-Citater har trods venlig Bistand af Professor Kuhr og Dr. H. O. Lange ikke kunnet findes i den nøjagtige Form, som Fru Heiberg giver. Det synes, som om hun har citeret frit efter Hukommelsen med Tanken paa Udtalelser i Kierkegaards Afhandling »Adskilligt om Ægteskabet mod Indsigelser. Af en Ægtemand« i »Stadier paa Livets Vej« (1845), trykt f. Eks. i Søren Kierkegaards Samlede Værker (1902), VI, særlig S. 88-89. — 4) N. P. Nielsen.

Side 180. 1) Sml. S. 190. — Vedlagt findes et meget langt Rimbrev dateret Schandau 15. Juli 1854 fra Lægen Oluf (Ole) Lundt Bang. Han fortæller vidtløftigt om sit og sin Families Ophold i Sachsisk Schweiz og beretter om et behageligt Møde paa Jernbanen med en Ingeniør Josef Denhart og dennes Hustru og Datter:

»Han var saa livlig, og da han,
At vi var danske hørte,
Hans Glæde sig i Mund og Blik,
I hver en Mine rørte,
»Jeg tog,« han sagde paa sin Tydsk,
»For fire Dage siden —
Fra Wien til Prag; som et Minut,
Svandt i Coupéen Tiden;
Der var en Dame, klædt i Sort,
Og med en sneehvid Krave
28*

s. 474 Og Øine — tænde kunde de,
Og holde dog i Ave.
Og at de talte Sandhed, jeg
Fik Tid nok til at høre
Fra hendes Læber Aand og Vid,
Indstrømmed i mit Øre« —
Naturligviis ei nødigt var,
At han et Ord tilføied,
Om Broderen, som fulgte med,
Jeg mig med Resten nøied.

Og svarte ham ei lidet stolt,
»Jeg tvivler ingensinde Paa,
at den smukke Dame var
En dansk Etatsraadinde,
Som jeg ei eene kiender grant,
Men som jeg dristig tæller
Iblandt Veninderne,
hos hvem Jeg nu
saa lidet gielder« —
»O!« raabte han og tog et Kort
Op af sin Lomme, »gierne
Jeg vilde, at De hende gav
Et Minde fra det Fierne«
Derfra, hvor Donau slynger sig
Imellem høie Klipper,
Der i Banatet er mit Hiem,
Og derfra ei jeg slipper,
Vil derfor heller aldrig meer
En Leilighed gienfinde
Til et personligt Møde,
dog Hun gaaer mig ei af Minde«
Men Toget standsede nu ved
En Station; der skulde Vi
skilles ad, det skete ei,
De gietter vel, med Kulde.

Jeg loved selv at give Dem
Hans Kort, men jeg langt heller
Det sender til Marienbad.«

— Fyrst C. W. L. Metternichs (1773-1859) Slot: Königswart, der ligger 8 km. fra Marienbad. Sml. Skildringen af Parken i H. v. Srbik: Metternich (1925), II, 426 f., hvor det ogsaa omtales, at Hebbel og hans Hustru talte med Metternich i Königswart.

Side 181. 1) Würzburg: Sml. Note 1 til S. 159. — Laroche: Sml. Note 2 til S. 148. — 2) Sml. Note 1 til S. 176.

Side 183. 1) Claudius Rosenhoff havde tre Døtre; der maa her være Tale om den ældste Ida Caroline Sophia (ca. 1833-93). — 2) Sml. Note 1 s. 475 til S. 155. I Marienbad var Etatsraad Carl Dahl (1810-70). Den anden nævnte Dahl er Alexander Fr. Dahl (1802-68), administrerende Direktør i Finansministeriet.

Side 185. 1) Om Sophie Møller, hendes Søster Lene Møller, Broderen Johannes Møller, og Kæresten Jørgen Hansen Koch se Note 1 til S. 98. — 2) Hans Christopher Eler s Koch (1819-95), Præst, senere Provst. Hans Moder var Laurentze Marie Buntzen (1781-1854), Datter af Dispachør Johan B. (J. L. Heibergs Morfar). Hans Broder Christian: Christian Ditlev Thorvaldsen Koch (1811-94), der 1836 var udvandret til U. S. A. (se Frode Iürgensen og Poul Hennings i det Note 1 til S. 98 anf. Værk. S. 78 og 70.) — 3) Havnekontrollør Roede: Toldkontrollør Hans Chr. Roede (d. 1873).

Side 187. Norups Have: Peter Norup, Gartner og Forpagter af Haven ved Søkvæsthuset, hvis Gartnerbolig han beboede.

Side 190. 1) Fru Grundtvig: Sml. Note 1 til S. 171. — 2) Sml. S. 180 og Note i dertil.

Side 192. 1) Choleraen: Koleraepidemien i København Juni-September 1853 havde bevirket, at Det kgl. Teaters Forestillinger først var begyndt 18/9 1853; til Gengæld sluttede Sæsonen ikke før 17/6 1854. Se Overskou VI, 178.

Side 194. 1) Audiensen, Lystspil i 1 Akt af H. Hertz; opført 1. Gang i 1851. Phister spillede Assessor Richardts Rolle. — 2) Sml. S- 180. — 3) Vistnok Peter Conrad Rothe (1811-1902), Kapellan ved Vor Frue Kirke, senere Sognepræst smst. og Stiftprovst over Sjællands Stift. — Ingeborg Drewsen, f. Collin (1804-77), Datter af Jonas Collin (1776-1861), g. 1826 m. Justitiarius i Kriminal- og Politiretten Adolph Drewsen (1803-85). — Professor, Overlæge C. E. Fenger (1814-84).

Side 195. 1) A. F. Tscheming (1795-1874), g. m. Eleonore Christine, f. Lützow (1817-90), boede siden Foraaret 1854 i Ørholm i smaa Kaar. Sml. Af Eleonore Christine Tschemings efterladte Papirer (1908), 157.

Side 196. 1) Det tvungne Giftermaal, Komedie i 1 Akt af Molière (Le mariage forcé), ny Overs. 1854-55 af Overskou; opførtes 6/10 1854. — 2) Guerillabanden, Syngestykke i 3 Akter, Musiken af I. Bredal, Teksten af Overskou, Dansene af Bournonville; opført 1. Gang i 1833. Blev ikke opført i 1854. — Ivar F. Bredal (1800-64) var Korsyngemester og Thomas Overskou Sceneinstruktør ved Det kgl. Teater. — 3) Sille Henrikke Kirstine Beyer (1803-61). — det Shakspearske Lystspil: maa vistnok være »Kærlighed paa Vildspor«, Sille Beyers Oversættelse af Shakespeares »Much ado about nothing«, der blev opført i. Gang i 1859. — Frk. Beyers andre Bearbejdelser: »Livet i Skoven«, »Lovbud og Lovbrud« og »Viola« er alle opført før 1854.

Side 198. 1) Om Bryllupsdagen 31. Juli 1831 se Et Liv I, 234 ff. Præsten var Peter Hansen (1773-1859), Sognepræst i Slangerup, der havde været Heibergs Lærer.

Side 199. 1) C. C. Halls Brev til Fru Heiberg, dat. Paris 18/7 1854 findes s. 476 i Fru H.s Arkiv (R. A.). — 2) Vistnok Forst- og Jagtjunker Baron Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell (1804-64), som boede paa Ølstedgaard under Grevskabet Muckadell. Hans Hustru var Elisabeth Catharine, f. Skeel (1804-64).

Side 202. 1) Jonna Stampe, f. Drewsen (1827-78), Datter af Adolph Drewsen, g. 1850 m. Forpagter af Christinelund Baron Henrik Stampe (1821-92). Fru Drewsen, Jonna Stampes Moder, var Datter af Edvard Collin (1808-86) (sml. Note 2 til S. 223), Søn af Jonas Collin (»gamle Collin«). — 2) Franciska Ludovica Josephine Undecima Ryge (1827- 20/12 1854), Prøveskuespillerinde 1852. — Hun var Datter af Skuespilleren Dr. Joh. Chr. Ryge (1780-1842); hendes Halvbroder var Distriktslæge i Tem ved Silkeborg Immanuel Chr. Valdemar Quintus Ryge (1813-91). — 3) Skuespillerinde Anna Nielsen, f. Brenøe (1803-56), f. m. 1) Violinisten Wexschall (sml. S. 47), 2) Skuespiller N. P. Nielsen. Michael Wiehe boede om Sommeren paa Fredensborg. Sml. Emilie Wiehes Erindringer, trykt i Robert Neüendam: Breve fra danske Skuespillere og Skuespillerinder. Den nyere Tid, (1912), 256. Kühl: Maaske Skuespiller Kühl, der debuterede 1853. — 4) Skuespiller og Operasanger Johannes Theodor Julius Liebe (1823-93).

Side 203. 1) Joseph-Isidore Samson (1793-1871), fransk Skuespiller. — Kammeraterne, Komedie i 5 Akter af Scribe (La camaraderie), opført i. Gang i 1839. — 2) Anna Marie Adler, f. Høyer (1786-1857), g. 1829 m. Gehejmekabinetssekretær og Gehejmekonferensraad Johan Gunder Adler (1784-1852); sml. S. 390.

Side 204. 1) Sølvbryllupsdagen 31/7 1856 tilbragtes i Berlin. Sml. Et Liv IV, 8.

Side 205. 1) Sml. om Fru H.’s Retskrivning S. 195 og 207. — 2) Sml. Et Liv II, 339-42. 23/7 1849 udnævntes Heiberg til Teaterdirektør.

Side 207. 1) Sml. S. 139.

Side 209. 1) Mine smaa Alfer: se bl. a. Et Liv I, 78 ff. om Fru Heibergs »hemmelige Verden«.

Side 210. 1) Sml. S. 52.

Side 211. 1) Amtmandens Døttre, sml. Note 4 til S. 88.

Side 212. 1) Sml. Et Liv III, 161-190, Fru Heibergs Skildring af Sæsonen 1853- 54 og Overskou VI, 170-192. — Kanarifuglen, Lystspil i 3 Akter af Oehlenschläger (1813). Det var ikke opført i denne Sæson. — De to andre angivne Titler er vist fingerede. — 2) Thorvaldsens Museum aabnedes for Publikum 18/9 1848. Arkitekten var M. G. B. Bindesbøll (1800-56). Det Portræt af Fru Heiberg, der omtales, er E. Bærentzens, malet 1841 paa Foranledning af Thorvaldsen til det Museum, der var under Bygning.

Side 213. 1) Fru Heibergs Huslæge Edvard Dahlerup blev Etatsraad 26/7 1854. — 2) Fællesforfatningen givet ved Forordningen af 26. Juli 1854. Om Kampen derom mod Ministeriet Ørsted se Neergaard: Under Junigrundloven (1916), II, 892 ff.

s. 477 Side 214. 1) Julie Georgine Sophie Brockenhuus-Schack (1830-89), f. Komtesse Moltke, Datter af Grev Adam Vilhelm Moltke (1785-1864); g.

1854 m. Greve Ludvig Frederik Henrik Br.-S. (1825-1906), 1853-60 Herredsfoged i Eckernførde, senere Amtmand. — 2) Hercules-Rosas: Se Et Liv II, 44 og 55, hvor der fortælles om to Hunde, tilhørende en Familie der boede nedenunder Heibergs i Bredgade; den ene Hund, Hercules, aflagde bestandig Besøg hos Heibergs, og engang kom »ikke alene Hercules men Skjønheden Rosas springende«. — 3) Den Yngste, Lystspil i 4 Akter af H. Hertz; opførtes 1. Gang 13/11 1854. Sml. S. 221-23. — Slottet i Poitou, Lystspil i 4 Akter af Jules Sandeau (Mademoiselle de la Seigliére), oversat af A. M. Glückstad; opført 1. Gang i 1852. — et fransk Stykke: af samme Forfatter blev ikke opført paa Det kgl. Teater. Sml. S. 248. — 4) Onkel Jokums Idé et oprindelig under Titlen »Tantes Planer« af Hertz til Det kgl. Teater indsendt Lystspil, der ikke blev antaget af Heiberg; jfr. Hertz’ og Heibergs Brevveksling derom i: Breve til og fra Henrik Hertz (1895), 145-178. — 5) Arveprins Frederik Ferdinand 1792-1863), Søn af Arveprins Frederik; g. 1/8 1829 med Frederik VI’s Datter Caroline (1793-1881). Om Sølvbryllupsfestlighederne se Berl. T. 1-3/8 1854, hvor Sange og Kantate er trykt. — Enkedronningen: Caroline Amalie; Prindsen af Danmark: Christian (IX). — N. P. Nielsen var 1829-49 Sceneinstruktør ved Det kgl. Teater og bevarede efter sin Afgang Titlen.

Side 215. 1) Caroline Petersen: Se Note 6 til S. 136. — 2) Louise Lind (1813-98), Datter af Jonas Collin, g. 1840 m. B. Chr. W. Lind (1807-91), sml. Et Liv I, 389-92. — Ingeborg Drewsen, f. Collin (1806-77), sml. Note 1 til S. 202.

Side 216. 1) Sml. S. 105.

Side 218. 1) Fabrikant Lauritz Peter Holmblad (1815-90). — Kammerherre Julius Frederik Sick (1815-84), fra 1853 dansk Gesandt ved Hofferne i Brüssel og Haag.

Side 221. 1) For evig, Lystspil i 2 Akter af Scribe og Varner (Toujours), oversat af Overskou; opført 1. Gang i 1833. Det opførtes 1 Sæsonen 1854- 55. Sml. Et Liv I, 306-7. Forfatteren Poul Chievitz (1817-54). — 2) Regimentets Datter, Syngestykke i 2 Akter, Musik af Donizetti (La fille du régiment), oversat af Overskou; opført 1. Gang i 1840- — Brama og Bayaderen, Opera i 2 Akter af Auber (Le Dieu et la bayadére), oversat af Overskou; opført 1. Gang i 1833. — Norma, Opera i 2 (4) Akter af V. Bellini, oversat af Oehlenschläger; opført i. Gang i 1840. — De nævnte Stykker opførtes alle i Sæsonen 1854-55 (sml. Overskou VI, 192 ff.). — Komponisten, Baron Herman Severin Løvenskiolds (1815-70) Opera »Turandot«, Syngespil i 2 Akter, Tekst af H. H. Nyegaard; opførtes 1. Gang 3/12 1854. — 3) Sml. S. 214. I Breve til og fra Henrik Hertz (1895), 179-86 er de omtalte Scener s. 478 trykt i den oprindelige Form, medens de i den ændrede Form findes i Hertz’ Dramatiske Værker (1855), VIII, 109 ff.

Side 222. 1) Generalinde Bülow: formentlig enten Henriette Bertine Bülow, f. Dame (1790-1872), g. 1813 m. Generalmajor Frederik Rubeck Henrik Bülow (1791-1858) eller Baronesse Sophie E. Biilow, f. Selby (1785-1842), g. 1803 m. Generaladjutant Frantz Christ. Bülow (1769-1844).

Side 223. 1) Collins: Jonas Collin. — Ingeborg Drewsen, f. Collin. — Theodor Collin (1815-1902), Søn af Jonas Collin, fra 1849 Teaterlæge. — Berent Christoph Wilken Lind (1807-91), Kontorchef i Krigsministeriet. — H. C. Andersen (1805-75), Forfatter. — 2) Edvard Collin (1808-86), Søn af Jonas Collin, Departementschef, Direktør i Finansministeriet. — Gottlieb Collin (1806-85), Søn af Jonas Collin, Kammerassessor. — 3) Højesteretsadvokat, Konferensraad Poul Egede Sporon (11795-1854). — 4) Lægen Ole Bangs 2. Hustru var Sophie Marie Dahlerup (1801-78), Søster til Lægen Edv. Dahlerup.

Side 224. 1) Peter Georg Bang (1797-1861), fra 12/12 1854 Førsteminister.

— Godsejer og Politiker Peter Brønnum Scavenius (1795-1868). — 2) Jfr. Harbou: sml. S. 331 og 379. Der synes ikke at have været nogen Jfr. Harbou mellem Heibergernes nærmere Bekendte, og der maa da være Tale om Annette Arenthine (Arntine, Arentine) Harboe, f. 1808, Søster til den i Et Liv under Navnet »Herman« omtalte Johan Gebhard Harboe. Fru Heiberg siger vel i Et Liv (I, 137-138), at hun først 26 Aar efter Harboes Død, altsaa i 1855, havde fornyet Bekendtskabet med Søsteren (sml. Et Liv I, 528). Der findes dog (R. A.) Breve fra Frk. Harboe til Fru Heiberg fra 1843, 1850, 1852, ingen fra 1854-55, men fra 1860-1883. Brevet her synes at vise, at Fru Heiberg havde ydet Støtte til »Hermans« Søster, der »fra nu af var blevet hende en fortrolig Veninde«. Frk. Harboe levede under smaa Kaar. Sml. 3. Udg. (1913) af Et Liv, II, S. 503. — 3) Sømandens Inscription: Et Digt, som en Matros, der under Koleraen 1853 havde været indlagt i Søkvæsthuset, med Blyant havde indskrevet paa Trappen i Heibergs Have. Sml. Et Liv III, 159-60.

Side 226. 1) I sine »Erindringer af min politiske, selskabelige og litterære Vandel i Frankrig. Rhapsodie af P. A. Heiberg«, der udkom i Christiania 1830, retter Forfatteren sidst i Bogen (S. 407) en Udtalelse, hvori han i Bogens 1. Kapitel (S. 20 ff.) har fremsat et Angreb paa A. S. Ørsted.

Side 227. 1) Klokker Link i Heibergs Vaudeville »Nei«; 10 Scene (J. L. Heibergs Poet. Skr. (1862), VII, 305). — 2) Sml. Et Liv I, 252-74. Med »første Bog« menes Hertz’s »Gjenganger-Breve« (1830). — 3) Det omtalte Brev fra O. P. Kellermann, dat. Wien 3/8 1854 til Anthon Pätges findes i Fru Heibergs Arkiv (R. A.). — 3) Toreadoren, Ballet i 2 Akter af Bournonville, opført 1. Gang i 1840. — Festen i Albano, Ballet i 1 Akt af Bournonville, opført 1. Gang i 1839. — 4) Der staar i MS tydeligt Stjerterne, men det maa være Stjernerne, da det hentyder til s. 479 Bemærkningen S. 199 om Baronesse Schaffalitzky. — Maaske sigtes her til et ikke bevaret Brev fra Fru Gyllembourg. — 5) Fru Heibergs »Abekatten« (1849), r. Akt 9. Scene. — 6) Sml. S. 213.

Side 228. 1) Sml. S. 92. — Rosløw ͻ: Raasløff.

Side 229. 1) Nils Christian Ir gens (1811-78), norsk Major, senere Statsraad.

Side 234. 1) Konen i De Uafhængige: hentyder til Emilie Dhennebons Replik, 3. Akt, 5. Scene: »Jeg for min Part forlanger ikke Meer end jeg har; jeg er saa fuldkommen tilfreds med den Lod, jeg har faaet, at jeg daglig takker Gud, fordi han ikke gjør nogen Forandring i den.« (Det kgl. Teaters Repertoire. Nr. 123, (1840), 23).

Side 235. 1) Sml. Phister, Et Nødværge, 16. — 2) Vandlilie: Berl. T. 4/7 1854 Till. i, Sp. 2 har et Avertissement om »Den kongelige Vandlillie Victoria Regia«, der kan beses for 16 Sk. hos Handelsgartner J. P. Hansen, Nørrebro Nr. 36. — 3) et Beduinstykke: »Et Eventyr i Ørkenen«, Drama i 3 Akter af Hauch; opførtes 1. Gang 11/1 1855.

— Jerocham: Person i Athalia Schwartz’ Drama »Ruth«. — Shakspeareske Lystspil, sml. S. 196-

Side 236. 1) Min Lykkestjerne, Lystspil i 1 Akt af Scribe (Mon étoile), oversat af M. A. Glückstad; opførtes 1. Gang 24/9 1854. — Repertoireplanen blev væsentlig ændret, sml. Overskou VI, 192 ff. — »Turandot«, opførtes 1. Gang 3/12 1854, sml. Note 2 til S. 221. — 2) Fru Pätges, Fru Heibergs Moder, Henriette Hartwig Amsterdam, viedes iflg. Frederiksberg Sogns Vielsesprotokol 26/6 1804 til Christian Heinrich Pätges, se Personalh. Tidsskr. 10. Rk. VI, 173. Heibergs Angivelse af Madam Pätges’ Udtalelse stemmer ikke hermed.

Side 237. 1) Om Køreturene paa Sølyst se Et Liv II, 96. — Anna Meyer: se Note 2 til S.III.

Side 240. 1) Anna Nielsen døde efter længere Tids Svagelighed 20/7 18 56.

Side 241. 1) Dette Vers synes ikke bevaret. Det var efter et Par Dages Ophold i Frederikssund- og Jægersprisegnen, at Heibergs efter Bryllupsdagen 31/7 1831 slog sig ned en Maanedstid i et lille Hus i Lyngby.Se Et Liv I, 239-40.

Side 242. 1) Fru Kellermann fra Neumünster: Marie Magdalene (Lene), f. Broager (1783-1857). Se Note 1 til S. 98. — 2) Om denne Sygdom se Et Liv III, 121-123, 139-147; om Heiberg ved Sygesengen, smst. 145.

Side 243. 1) Konen i De Uafhængige: sml. Note 1 til S. 234.

Side 245. 1) Sml. Et Liv II, 119 om Heibergs drillende Svar paa Fru Heibergs Spørgsmaal, hvor han kom fra, naar han gik meget sent til Sengs.

Side 247. 1) Madame Schiemann, sml. Note 1 til Side 150. — Kapelmester Gläser, sml. Note 1 til S. 162. — 2) Jomfru Frederikke Louise Amalie Larcher (1834-1922); Prøveskuespillerinde 1852, g. Jacobson 1858; Datter af Solodanser L. — 3) Ole K. Walsøe: Bud ved Det kgl. Teater (d. 1873). — 4) Kgl. Skuespiller Gunder Emanuel Gundersen (1817-90), — N. P. Nielsen.

s. 480 Side 248. 1) 13/11 1854 opførtes Hertz’ »Den Yngste« med Fru Heiberg i Hovedrollen Fiorella. — Kgl. Skuespillerinde Elisabeth Frederikke Margrethe Holst (1811-91), f. Heger. — Kgl- Skuespillerinde Jfr. Anna Henriette Petrine Andersen (1818-81). — 2) Gjengjeldelsen, Drama i 3 Akter af Hauch, opførtes 1. Gang 5/4 1854. Hans romantiske Drama »Et Eventyr i Ørkenen« opførtes 1. Gang 11/1 1855. — Ruth, Drama i 2 Akter af Athalia Schwartz var opført 1. Gang 24/11 1853. — Det franske Stykke: sml. S. 214 med Note 3. — 3) Den tyske Komponist Jakob (Giachomo) Liebmann Meyerbeers (1791-1864) »Nordstjernen«, (L’étoile du Nord) opførtes 1854 i Paris.

Side 249. 1) Dagbladet 4/8 1854. — 2) Fru Frederikke (Rinna) Elisabeth Hauch, f. Brun Juul (1811-96), g. m. Forfatteren Carsten Hauch (1790-1872). — Hanna Amalie Nicoline Price (1831-92), Sekonddanserinde 1850, Prøveskuespillerinde 15/2 1854. Hendes Forlovede, Forfatteren Poul Chievitz, f. 1817, var død 6/8 1854. Hun blev senere gift Hagen. — Franciska Ryges Moder var Charlotte Betzy, f. Anthon (f. 1794), Dr. Ryges 2. Hustru, Sml. Note 2 til S. 202.

Side 251. 1) Berl. Tid. 16/8 og 18/8 1854. — Sml. Madvigs Livserindringer (1887), 210-12.

Side 253. 1) Den Døvstumme, Skuespil i 4 Akter af Bouilly (L’Abbé de l’Épée), oversat af Brun Juul; opført 1. Gang i 1802. I 1828 spillede Fru Heiberg (dav. Jfr. Pätges) den døvstumme Grev Julius d’Harancourts Rolle.

Side 254. 1) Greve Julius C. C. Holck (1789-1857). — Ernst F. v. Holstein (1801-83), g- m Ida Elmine, f. Wulff (1808-76), 1824-29 Operasangerinde ved Det kgl. Teater.

Side 255. 1) Recensenten og Dyret, Vaudeville i 1 Akt af J. L. Heiberg, opført i. Gang i 1826 og nu opført 3/9 1854. — 2) Om Festen paa Skydebanen, se Berl. T. 18/8 1854. — Justitsraad blev Kammerraad J. P. Langaard, se Berl. T. 22/8 1854. — Chr. Hansen.

Side 256. 1) Der sigtes til Artikler i Fædrelandet 16/8 1854 og i Kjøbenhavnsposten 18/8 1854.

Side 258. 1) Andreas Evald Meinert Tang (1803-68), Godsejer og Politiker, fra 1850 Medlem af Landstinget, 1845 Justitsraad. Hans Hustru var Marie Elise, f. Fenger (1807-85).

Side 259. 1) De Danske i Paris, Vaudeville af J. L. Heiberg (1833).

Side 260. 1) Fugl: Intet Billede findes vedlagt eller paa Brevpapiret. S. 314 omtales »Fuglen« som liggende i en Kalender.

Side 261. 1) N. P. Nielsen. — Madame Anna Nielsen. — Kgl. Skuespiller Niels Peter Knudsen (f. 1819), døde 28/5 1854. — Jfr. Franciska Ryge. — Jfr. Amalie Price.

Side 263. 1) en Datter: Josepha Martensen (1855-1924). — 2) for halvanden Aar siden: da Fru Heiberg var livsfarlig syg; sml. Et Liv III, 139.47.

s. 481 Side 264. 1) Billebrahe: antagelig Kammerherre Baron J. Chr. Bille-Brahe (1819-99), Kommitteret i Domænedirektionen, senere Stiftamtmand. Der findes Breve fra ham baade i Fru Gyllembourgs og Johanne Luise Heibergs Arkiver (i R. A.), hvor han betegner sig som Ven og Beundrer af det gamle Heiberg’ske Hus. — Student Petersen: antagelig Lauritz Vilhelm Petersen (1817-79), opr. theologisk Student, i 1855 Volontør ved Det kgl. Bibliotek, senere Lærer for Prins Christians (IX) Børn, 1860 tit. Professor. Han havde 7/3 1846 tilskrevet Heiberg (se dennes Arkiv i R. A.) om Ønskeligheden af, at der rejstes et Mindesmærke for Tyge Brahe i København, og han tænkte sig, at Familien Bille-Brahes Støtte kunde opnaas dertil. — 2) Citatet har ikke kunnet stedfæstes.

Side 265. 1) Fæsel: sml. S. 76.

Side 266. 1) Valther: sml. Et Liv II, 247.

Side 268. 1) Mundtlig Ytring af Poul Martin Møller (1794-1838). Sml. »En dansk Students Eventyr« (Udv. Skrifter ved Vilh. Andersen (1895), I, 309), Møllerdatterens Svar paa Studentens Frieri: »Min Herre! jeg føler stor Agtelse for Dem« o. s. v. samt Udtalelser i Breve fra Poul Møllers Forældre til hans Forlovede Betty Berg (Vilh. Andersen, Poul Møller (1894), 281, 283). — 2) Fru Sommer, se Note 1 til S. 178.

Side 270. 1) Prins Frederik af Hessen (1820-84). — Mad. Anna Kirstine Rosenkilde, f. Paaske (1825-85), g. m. Adolf M. Rosenkilde (1816-82), spillede 1850-55 paa Casino. — 2) Zaineb: den kvindelig Hovedrolle i Hauchs Drama »Et Eventyr i Ørkenen«, der blev spillet af Fru Heiberg.

Side 271. 1) Sophie, Lene Møller. Sml. Note 1 til S. 98.

Side 272. 1) Se Note 1 til S. 254.

Side 273. 1) Om Andræs og Halls Rejse til Frankrig og Schweiz 29/6— 22/8 1854 se Poul Andræ: C. G. Andræ (1911), III, 121-43. — 2) I selin gen ved Vordingborg ejedes af Godsejer H. H. Aagaard (1785-1866), Fru Halls Plejefader. — 3) Denne Repertoireplan svarer kun delvis til det hos Overskou VI, 192 som udført angivne. — Jfr. Johannsen, Korsangerinde 1852. — Et Folkesagn, Ballet i 3 Akter af Bournonville, Musiken af J. P. E. Hartmann og N. W. Gade, opført 1. Gang 20/3

1854. — Michel Perrin, Vaudeville i 2 Akter af Mélesville og Duveyrier, oversat af Overskou, opført 1. Gang i 1835.

Side 274. 1) Kgl. Skuespiller Fritz Wilhelm Hultmann (1820-94). — Kgl. Skuespiller Johan Ludvig Schneider (1809-70)- — Kgl. Skuespiller Christen Niemann Rosenkilde. — Lars Frederik Winsløw (1822-90) , Prøveskuespiller 1854. — Kgl. Skuespiller Christian Kragh (1802-84). — Kgl. Skuespiller Wilhelm Conrad Holst (1807-98). — Korsangerinde Augusta F. M. C. Boje, (d. 1895), f. Haack, g. m. Sufflør Johan Boje. — 2) Om Operasanger, Skuespiller P. L. N. Schrams (1819-95) Aftenunderholdning 24/8 paa Hofteatret se Berl. T. 25/8 1854. N. P. Nielsen fremsagde her Plougs Digt: Peter Tordenskjold.

s. 482 Side 276. 1) Badehuset er antagelig Kur- og Badeanstalten ved Klampenborg. Th. Suhr var vistnok ikke Medlem af Bestyrelsen. — Lene: Rimeligvis Fru Heibergs Søsterdatter Anna Marie Magdalene Matthiesen; sml. S. 378 med Note 5.

Side 277. 1) Dampskibet Skirner ankom til København 31/8 1854.

Side 278. 1) Overskou VI, 192-280, Et Liv III, 191-249. — 2) Om Forholdet mellem Heibergerne og Hall se bl. a. Et Liv III, 195 ff., Krieger I, 68 med Note 2 og Gehejmeraadinde Andræs Dagbøger (1914), I, 43 f., 144 f., 148, 155.

Side 279. 1) Et Liv III, 195-96. Sml. Note 3 til S. 95.

Side 280. 1) Et Liv III, 244-48. — 2) Et Liv III, 248-49.

Side 281. 1) Heine, Buch der Lieder. Junge Leiden 1817-21. Lieder, 14.

Side 282. 1) Maries Replik i Heibergs »Alferne« 1. Akt, 4. Scene (Poet. Skr. (1862), II, 57): »Saa er jeg her da igjen.« — 2) I Teksten staar Mænnertrøie, d. e. Blomsten Männertreu, tveskægget Ærenpris eller Vaarforglemmigej. — 3) Mad. K.: Berl. T. indeholder ikke nogen Liste over Passagerer paa »Geiser«, hvormed Fru Heiberg 7/6 1855 rejste til Stettin.

Side 283. 3) Stjernebilledet Lyren. — 2) Bogumil D. Dawison (1812-72), berømt tysk Skuespiller.

Side 284. 1) Maaske Instrumentmager W. Knudsen, Store Strandstræde Nr. 98. — Pleisch’s (Schukanis) Konditori, GI. Amagertorv Nr. 2.

Side 285. 1) Rosenkilde, sml. S. 274. — Schneider, sml. smst. — Kragh, sml. smst. — Høedts og Wiehes Afgang: se S. 279. — Juliette Price var i Sæsonen 1855-56 med Orlov fra Det kgl. Teater ved Operaen i Wien. — 2) Om Halls og Fru Halls Forhold til Heibergs i disse Aar se Note 2 til S. 278.

Side 286. 1) Dagbladet 9/8 1855. Den omtalte Piece er: »Et Par Ord om det kongelige danske Theater af en Kunstven« (C. G. Iversens Forlag).

Side 287. 1) Zerinas Replik i Heibergs »Alferne« 1. Akt 3. Scene (Poet. Skr. (1862), II, 38).

Side 288. 1) Af Goethes Digt: Nähe des Geliebten (Jubiläumsausgabe (1902), I, 38):

Ich bin bei dir; du seist auch noch so ferne,
Du bist mir nah!
Die Sonne sinkt, bald leuchten mir die Sterne.

O, wärst du da!

— 2) Se S. 150.

Side 289. 1) Det kgl. Teater.

Side 291. 1) Sml. S. 305. — 2) Citatet har ikke kunnet stedfæstes. — 3) Hertz’s Digt »Slaget paa Rheden«:

Naar Havet hviler i kongelig Pragt
Og glider med langlige Bølger,
Da ligger deri en unævnelig Magt,
Som Dansken aldrig fordølger.

s. 483 — 4) Etatsraad Carl M. Weis (1809-72), Departementschef i Kultusministeriet. — Sml. S. 349. — Fru Simonsen med Datter: Kammerherreinde Elisabeth Cederfeld de Simonsen, f. Castenschiold (1793 -1883), Enke efter Stiftamtmand, Kammerherre H. V. Cederfeld de Simonsen til Erholm (1777-1836). Deres eneste Datter var Sophie Elisabeth (1816-76), Konventualinde i Odense Kloster. — Frøken Andreasen: Frk. Michelle Ottilie Andresen (d. 1856), Lektrice hos Enkedronning Caroline Amalie. — Distriktslæge i Hillerød J. H. A. Ewertsen (1795-1861).

Side 294. 1) Sangforeninger: 14/6 15/6 og 17/6 afholdtes af københavnske Sangforeninger Koncerter til Fordel for Sygehjemmet, se Berl. T. — 2) Michael Wiehes Aftenunderholdning paa Hofteatret fandt iflg. Berl. T. 18/6 1855 Sted 19/6 altsaa ikke, som Heiberg formodede, den 14de. — Om Amalie Prices Aftenunderholdning smst. 11/6 se Berl.

T. 12/6 1855. Side295. 1) Frederik VII’s morganatiske Ægteskab med Grevinde Danner anerkendtes officielt, da et kgl. Reskript af 1/1 1856 beordrede det indført i Statskalenderen. Gennem Gesandterne fik de fremmede Hoffer Meddelelse derom, men fortsatte dog med at ignorere Grevinden. Se bl. a. N. Neergaard: Under Junigrundloven (1916), II, 116 f. — Scheel: Udenrigsminister og Minister for Holsten og Lauenborg L. N. v. Scheele (1796-1874) var den af Ministrene, som især forfægtede Grevinde Danners Sag. — 2) Kjøbenhavnsposten 7/6 og 10/6 1855. — Ane Hattemagers Bataillon: se Holberg, Mascarade, 2. Akt, 4. Scene. — 3) P. G. Bang, sml. S. 309.

Side 296. 1) Overfinansbogholder, senere Departementschef i Finansministeriet og Statsgældsdirektør, Justitsraad Einar Theodor Immanuel Schiern (1814-76). — Krøyer: maaske enten Grosserer I. F. G. Krøyer, Zoologen, Professor H. Krøyer (1799-1870), eller Komponisten H. E. Krøyer (1798-1879). — Lægen Andreas Buntzen (1811-80), Overkirurg ved Frederiks Hospital og hans Broder, senere Direktør i Østifternes Kreditforening, Kammeradvokat Jean Baptiste Louis Camille Edouard Buntzen (1809-85). — 2) Carl Plougs Datter Annette (1855-1927), senere g. m. Overretsprokurator V. M. Rode (1832-86). — 3) Kgl. Syngesufflør M. C. Eisen (d. 1855).

Side 297. 1) I Weimar kan Heiberg og Fru Heiberg have været sammen paa deres Rejse til Paris i Sommeren 1836 eller paa Rejsen til Ems 1839. Besøget nævnes ikke af Fru Heiberg i Et Liv (I, 338 ff. og 389 ff.), hvor de to Rejser skildres. Hverken af Breve eller af Heibergs nyfundne Dagbøger (R. A.) for de to Aar, der ligesom de øvrige Dagbøger kun indeholder lidt af Interesse, faas nærmere Oplysning; det er sandsynligt, at de var i Weimar 1836 paa Vejen fra Leipzig til Frankfurt a. M. i sidste Halvdel af Juni. Heibergs og Fru Heibergs Breve til Fru Gyllembourg fra denne Rejse synes tabt, og hendes bevarede Breve til dem omtaler ikke Weimar.

s. 484 Side 299. 1) Tycho Brahes dag: i Almanakken betegnes 16/6 som Tycho. — 2) Citatet har ikke kunnet stedfæstes.

Side 301. 1) Sml. S. 313. Lægen Frederik Holst (1791-1871), Professor i Medicin i Christiania, g. m. Dorothea Chr., f. Steffens (1805-66).

— 2) Max Loewenthal (1799-1872), østrigsk Generalpostdirektør og Digter, hvis Hustru Sophie F. F., f. Kleyle (1810-89), inspirerede Digteren Nicolaus Lenau, Pseudonym for Nicolaus Niembsch v. Strehlenau (1802-50). Om Martensens Forbindelse med dem se hans: Af mit Levnet (1882) , I, 167. — 3) Das Bliimlein Wunderschön: Sml. S. 107.

Side 302. 1) Oehlenschläger; (Liebenbergs Udg. 1861), XXV, 221:

Lær mig, o Skov! at visne glad,
Som seent i Høst dit gule Blad.

Et bedre Foraar kommer,
Hvor grønt mit Træ skal herligt staae,
Og sine dybe Rødder slaae I Evighedens Sommer.

Side 303. 1) Gamle Ørsted: A. S. Ørsted (1778-1860).

Side 304. 1) Se S. 160. — 2) Fru Heibergs Rejsefælle fra forrige Aar (sml. S. 166 ff.), Direktør i Indenrigsministeriet Carl Dahl, var ugift. — Kabinetssekretær J. P. Trap (1810-85) ægtede 1850 Malvine Louise Hoskiær (1826-1906), Datter af Mægler Frederik Hoskiær. — Komponisten N. W. Gade (1817-90) var 27/4 1852 g. m. Emma Sophie Christiane Hartmann (1831-55), Datter af Komponisten J. P. E. Hartmann (1805-1900), der var g. 1) (1829) m. Emma Sophie Amalia Zinn (1807-51) og 2) (1855) m. Thora Camilla Jacobsen (1807-89), Datter af Købmand, Kaptajn i det borgerlige Artilleri Jacob Christian Jacobsen. — Tvillingerne: Emma, der døde spæd, og Felix (d. 1928). — 3) Overkontrollør ved Det kgl. Teater, cand. phil. Frederik Walther valgtes 14/6 1855 ind i Folketinget fra Præstø 4. Kreds.

Side 305. 1) Phister spillede aldrig Jøden Salomon Goldkalbs Rolle i Heibergs »Kong Salomon og Jørgen Hattemager«. — 2) Phisters Badereise: Phister havde under 9/5 1855 gennem Teaterdirektøren indgivet Ansøgning om Afsked med Pension af Helbredshensyn. 29/5 meddelte Heiberg ham Ministeriets Afslag, hvori udtaltes Haabet om, at den forestaaende Teaterferie vilde styrke Ph.s Helbred, saa han fortsat kunde virke i Teatrets Tjeneste; men hvis det senere maatte vise sig nødvendigt, at han foretog en Baderejse, vilde Ministeriet være tilbøjeligt til i dette Øjemed at tilstaa ham nogen pekuniær Understøttelse, forsaavidt en saadan maatte kunne udredes af Teatrets Midler. (Se Min. f. Kirke- og Undervisnings Sekretariatssager, Breve Nr. 702 samt Det kgl. Teaters Kopibog 1850-56: Nr. 88 (i R.A.). — 3) Paa Eremitagen, sml. S. 291. — 18/6 styrtede Frederik VII med Hesten paa Strandvejen og forslog den ene Skulder. Se Berl. T. 18/6 1855.

Side 306. 1) Heibergs Drama Elverhøi udkom 1828. Om Stykkets Forhold til Lokaliteterne og Historien se Hans Ellekilde i Danske Studier s. 485 1929, 10-39 og Inger M. Boberg smst. 1931, 1-16. Sml. J. L. Heibergs Poetiske Skrifter i Udvalg. Udg. af Carl S. Petersen (1932), II, 338.

Side 307. 1) Lensgreve Adam Wilhelm Moltke (1785-1864). — Andersen:

G. C. Andersen. — 2) Om Michael Wiehes Aftenunderholdning se Note 2 til S. 294. I det sidste Avertissement i Adresseavisen 19/6 var udgaaet Koncertsangerinde, Frk. Josephine Amalie Lund (1833-1919). Hun debuterede 1858, blev kgl. Skuespillerinde 1861 og blev g. m. Syngesufflør A. G. L. Zink.

Side 308. 1) Se Et Liv II, 198-213. — Michael Wiehe. — 2) W. Wiehe: Anton Wilhelm, Michael W.s Broder (1826-84), Skuespiller fra 1843-51 ved Det kgl. Teater, derefter til 1860 ved Christiania Teater. Sml. Note 3 til S. 99. — 3) Dyveke, Sørgespil i 5 Akter af O. J. Samsøe, opført i. Gang i 1796, flere Gange senere og nu atter 28/10 1855. — Faaborgs Rolle spilledes 1855 af Anton Pätges.

Side 309. 1) Agnetes Rolle i Elverhøi, som Fru Heiberg havde spillet siden Førsteopførelsen 6/11 1828, overtoges 10/10 1855 af Jfr. Louise Larcher. — 2) Premierminister P. G. Bang, sml. S. 295.

Side 311. Originalen har som trykt, men Heiberg har begaaet den Fejl at skrive 25; St. Hansdag 24. Juni 1855 faldt paa en Søndag.

Side 312. 1) Justitsminister Carl Frederik Simony (1806-72). — Politidirektør i København Christian Jacob Cosmus Brxstrup (1789-1870). — 2) Skrike: antagelig Geheimelegationsraad Jacob Samuel Skrike (1786—1859). — Titulær Professor, Forfatter Peder Hjort (1793-1871). — Sass: antagelig Grosserer M. W. Sass (1792-1866). — Ussing: antagelig Juristen W. J. A. Ussing (1818-87), Medlem af Folketinget, senere Højesteretsassessor. — Frk. Hanne Steenberg: Husbestyrerinde hos Geheimeraad Treschow. — 3) I den J. Th. Suhr tilhørende Gaard ved Frederiksholms Kanal, daværende Nr. 244, boede Professor, Dr. med. C. J. E. Hornemann (1810-90) indtil Efteraaret 1855; næste Aar flyttede P. G. Bang ind. Ingen af Familierne Suhr boede der (Københavns Vejviser).

Side 313. 1) Den nye Tjener: Bertel Petersen. — 2) Sml. S. 300. — Michael Wiehes Hustru var Emilie, f. Thorsen (1821-91). — Skuespiller Adolf M. Rosenkilde g. m. Anna Paaske (sml. Note 1 til S. 270). Begge havde spillet paa Casino, men fulgte Lange til Hofteatret. — Operasanger Christian Hansen, sml. Note 4 til S. 113. — 3) Kgl. Skuespiller, Operasanger W. Th. Albrecht (1822-71).

Side 314. 1) Se Note 1 til S. 301. — 2) Se S. 129.

Side 315. 1) Fru Gyllembourgs Pension: Maaske en Livrente eller et Beløb, som Heiberg kan have ydet hende. — Enkepension: en aarlig Understøttelse paa 400 Rbdr., som Kongen siden hendes Mands Død i 1815 havde givet hende af Partikulærkassen til Udbetaling maanedsvis i Betragtning af Gyllembourgs Hengivenhed for Frederik VI i de skæbnesvangre Aar, da Sverige skulde vælge et nyt Dynasti, og det valgte et fremmed og sydligt (se Fru Gyllembourgs Ansøgning 7/10 s. 486 1840, Naadessekretariatet Nr. 1821 i R. A.). Fra 1841 anvistes de 400 Rbdr. paa den kgl. Chatolkasse. — Barum: Bayrum.

Side 316. 1) Anton Wilhelm Wiehe kom ikke til Det kgl. Teater før 1863.

Side 317. 1) Kvækeren og Danserinden, Lystspil i 1 Akt af Scribe og Paul Duport, oversat af J. L. Heiberg, opført 1. Gang i 1831. Danserindens Rolle spilledes i 1831 af Fru Heiberg og blev i 1855 overtaget af Jfr. L. Larcher. — 2) en lang Artikel i Berlingske Tidende: »Theater-Saisonen 1854-55« i Berl. T. 25/6 1855. — den gamle Klage: Berl. T. anf. St. S. 1, Sp. 4: »Men vil man vedblive at give Operaer og Syngestykker, da maa man heller ikke bortvise ældre og yngre Kræfter, saaledes som Tilfældet var med Faaborg, Jomfru Lehmann og Hr. Wulff.« — Caroline Lehmann (1828-79): Sangerinde ved Det kgl. Teater fra 1849-52. Hun forlod 1852 Teatret utilfreds med Forholdene, tog til Amerika og 1855 tilbage til Gæstespil i Europa; først 1860 engageredes hun paany paa Det kgl. Teater. — Faaborg: sml. Note 1 til S. 114. — 3) Publicist og Tekniker Georg Johan Bernhard Carstensen (1812-57), særlig kendt som Grundlægger af Tivoli (1843) og Casino (1847). — Det er skjønt: Klatterups Replik i »Recensenten og Dyret«: »Hvor skjønt, hvor opløftende at see to store Mænd i samme Fag gjensidigen at lade hinanden vederfares Ret, uden smaalig Jalousie.« J. L. Heiberg: Poet. Skr. (1862), VI, 180.

Side 318. 1) Sml. S. 313.

Side 320. 1) Kikke-Bolig: I Søkvæsthuset havde Heiberg i øverste Etage to Værelser, som han benyttede til sine astronomiske Observationer; sml. Et Liv II, 69 og 114. — 2) Enkedronning Caroline Amalie var født 28/6 1796, d. 1881. — Kammerherreinde Cederfeld: sml. Note 2 til S. 291. — 3) Samveer: Karl Samwer, Lene Møllers Forlovede, sml. Note i til S. 98 og S. 332.

Side 322. 1) Tværdriver: P. G. Bang. — 2) Metternichs Land-Slot: se S. 180. — 3) Om Forholdene i Sæsonen 1855-56 se Et Liv III, 250 ff.

Side 324. 1) Se Note 2 til S. 291. Fru Cederfelds eneste Søn var den senere Stamherre, Kammerherre, Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling Hans Christian J. Cederfeld de Simonsen (1817-1906). Han ægtede 6/6 1857 Marie Ch. F. Uldall (1837-1926), Datter af Fysikus, Etatsraad E. A. Uldall. — Annette: indenfor Familien kender man aldeles intet til denne Kærlighedshistorie. (Venlig Meddelelse fra Kammerherreinde Benny Cederfeld de Simonsen).

Side 326. 1) Sml. S. 317 og S. 355. Det maa dreje sig om en Skrivelse offentliggjort i Berl. T. 22/6 1855 fra Georg Carstensen til Bestyrelsen for Kjøbenhavns Sommer-Tivoli dateret 20/6. Han beklager sig der over, at han ved sin Hjemkomst fra Udlandet har erfaret, at det Aktieselskab, med hvem han har sluttet Kontrakt om Benyttelse af en Plads paa Fæstningens Glacis og den Ø i Stadsgraven, der af Fortificationsvæsenet var stillet til hans Disposition, forlængst er ophørt at eksistere, medens et andet Selskab med et andet Privilegium s. 487 og andre Statuter er i Besiddelse af Pladsen og har benyttet den til Tivoli. Han stiller Krav om, at Pladsen indenfor en kort Frist skal ryddeliggøres, saa han kan benytte den efter sine Planer. Hvis det ikke sker, vil han sætte sig i Besiddelse af Pladsen ved Kongens Foged, og han forbeholder sig Erstatning for den Tid, i hvilken det nye Selskab uden hans Tilladelse har benyttet den. Om denne Strid se iøvrigt Neiiendam: Georg Carstensen i »Omkring Teatret« (1919), S. 95.

Side 327. 1) Sml. S. 337. Fru Marie Welding var Datter af Fru Heibergs Søster Johanna Magdalena Pätges (1804-66) i hendes 1. Ægteskab med Ludvig Kett (1797-1833). Hendes Mand var Bagermester, senere Varemægler A. Th. Welding (1821-90). (Se Personalhist. Tidsskr. 10. Rk. VI, 183 og Et Liv I, S. 514 ff.). I R. A. er ikke bevaret Breve fra Fru Marie W. til Fru Heiberg fra 1855, men et Digt fra hende til Fru Heiberg, som paa dets Bagside har noteret, at »hun i sin Taknemlighed skrev det, da jeg ved S= hjalp hende til at arrangere sig«.

Side 329. 1) Sml. S. 198. Slangerup Præstegaard var brændt 1853.

Side 331. Sml. Note 2 til S. 224 og S. 379. — 2) Sml. Note 6 til S. 136. — 3) Elisabeth Christiane Georgine Hauch (1832-1903), Datter af Carsten Hauch, ægtede 29/6 1855 5Digteren C. Hostrup (1818-92), der December 1855 blev Præst i Silkeborg. — 4) Chr. N. Rosenkilde rejste saa vidt vides ikke til Udlandet 1855. — Elisabeth Rachel Félix, kaldet Rachel (1821-58), tragisk ledende Skuespillerinde ved Théâtre Français. — Adelaide Ristori (1822-1906), italiensk Skuespillerinde, der efter Rachels Død blev Europas ledende Tragedienne. — 5) Sml. S. 317 og S. 341. — M. L. Nathanson (1780-1868), Redaktør af Berl. T.

Side 332. 1) Artiklen »Nyheds-Revue« (Ydun 1855, 214), der kritiserer Høedts og M. Wiehes Engagement ved det Langeske Teaterselskab. — 2) Frk. Freuchen: se Note 1 til S. 135. — 3) I Teksten staar: nu gjør Hunden Skaftet; det maa formentlig betyde: nu gøer Hunden skaftet, ͻ: giver voldsomt Hals. Sml. Ordbog over det danske Sprog, IXX, 164. — 4) Sml. S. 320.

Side 334. 1) Walther: sml. Note 3 til S. 304. — 2) I den lille By Tepl ligger et stort Præmonstratenserstift Tepl, grundlagt 1193.

Side 336. 1) I J. L. Heibergs Gadeviser, 1849, Nr. 2: »Claras Ensomhed«: Nu vanker jeg atter til Haven hen, / Men Fredrik er ei i dens Gange«. Sml. S. 141. — P. Fabers Digt »Den tapre Landsoldat«, sml. Et Liv II, 320. — 2) Skolopender, sml. Et Liv II, 284.

Side 337. 1) Se S. 327.

Side 338. 1) Sml. S. 332. — 2) Elise Johanne Charlotte Hvidt, f. Schiffen (1812-80), g. 1832 m. Mægler E. J. Hvidt, sml. Note 2 til S. 379.

Side 339. 1) »Min unge skjønne Brudt«, fra J. L. Heibergs Digt »De Nygifte« (i »Nye Digte« (1841), 2. Sang): »Min unge Hustru, min Rosenbrud! Jeg kan ei gammel dig tænke.« — Slagtningerne, Vaudeville s. 488 i 1 Akt af Henriette Nielsen; opført 1. Gang i 1849. — »Vi følges ad«, sidste Linje i Sangen »Farvel du Huus, hvor min Fader boer,« i Stykkets 13. Scene.

Fra det Heibergske Hjem 29

Side 340. 1) Sml. S. 320 og 332.

Side 341. 1) Sml. S. 317. — I Berl. T. 7/7 1855 findes den i flere af de foregaaende Breve omtalte Artikel af Heiberg.

Side 342. 1) Lektrice, Frk. Andresen (se Note 4 til S. 291) fik under 28/6 1855 tillagt Rang med Etatsraadinde i III. Kl. Nr. 3.

Side 344. 1) »Det er ikke nyt i Folkestuen, at man lyver en ærlig Mø noget paa«: Hertz, Svend Dyrings Huus, IV. Akt 3. Scene. (Hertz’ Dramatiske Værker (1854), VI, 136). — 2) Major i Artilleriet Bertel Mossin, senere Oberstløjtnant (d. 1866).

Side 345. 1) »alt for de starke Drømme«, Folkevisen om Aslag Thordsøn oc Skiøn Valborg (Sv. Grundtvig og Olrik: Danmarks gamle Folkeviser (1853), VIII, 139): »alt for sine stærke Drømme«. Fru Heiberg har Citatet fra Oehlenschlägers »Axel og Valborg« 1. Akt:

Hver Nat han har ei Ro hos sig
Alt for de stærke Drømme.

(Liebenbergs Udg. (1858), IV, 150). — 2) Bournonvilles Afskedsord »Til mine Velyndere blandt det danske Publicum« findes i Berl. T. 3/7 1855. — I Teksten staar: Afskeds-Præg, her rettet til Afskeds-Præk.

Side 346. 1) Se Kierkegaard: Gjentagelsen (1843), 6: »den, der valgte Gjentagelsen, han lever«.

Side 347. 1) Capriciosa, Folkekomedie i 5 Akter af A. L. Arnesen og Overskou, opført 1. Gang i 1836. Capriciosas Rolle blev i 1855 spillet af Skuespillerinde Elisabeth F. M. Holst, f. Heger (1811-91). — Skuespillerinde Anna Henriette P. Andersen (1818-81). — 2) Emilies Hjertebanken, Vaudeville-Monolog af J. L. Heiberg; opført 1. Gang i 1839. — Lob der Kleinen: Digt af den tyske Digter Ignaz F. Castelli (1781-1862). Sml. Et Liv I, 52, — Seer Jer i Spejl: Lystspil af Karl Töpfer, frit oversat af J. L. Heiberg. Fru Heiberg havde spillet Fruens Rolle 7/9 1831.

Side 348. 1) Jfr. B.: Skuespillerinden Anna Maria Benedictsen (1835-74) blev senere g. m. Grosserer Philip F. Meyer og tog sin Afsked fra Teatret September 1856. — 2) Mad. Schi-d: formodentlig Mad. Schiemann; sml. S. 150.

Side 349. 1) Vittigheden: De nævnte Breve fra Frk. Løvmand findes ikke. — 2) Departementschef Carl M. Weis, sml. S. 291. — Kapelmusikus Hans Henrik Koch (1805-61), 1. Violinist i Det kgl. Kapel.

Side 351. 1) Alexei: tragisk Drama i 5 Akter af Athalia Schwartz, opførtes 1. Gang 5/3 1856. Fru Heiberg kom ikke til at spille nogen af Stykkets Roller, medens hun havde spillet i alle de andre i Brevet nævnte Stykker. — 2) Prindsessen af Taranto, Skuespil i 5 Akter af Ida Nielsen, opført 1. Gang 14/2 1855. — Dronning Marguerites Noveller, Lystspil i 5 Akter af Legouvé og Scribe, oversat af Høedt, opført s. 489 i. Gang i 1851. — Dina, Drama i 5 Akter af Oehlenschläger, opført 1. Gang i 1842. — 3) Y dun: Artiklen »Nyheds-Revue« (Ydun 1855, 222). — 4) Berl. T. se S. 317.

Side 352. 1) Kellermann, se Note 1 til S. 98.

Side 353. 1) Fru Schiern: Ulrikke Amalie Schiern, f. Knuth (d. 1887) g. m. Artillerikaptajn E. W. Schiern, som boede i Søkvæsthuset paa 2. Sal.

Side 354. 1) Hercules og Rosas, sml. S. 214.

Side 355. 1) Ruth, i Almanakken betegnes 8/8 som Ruth. — 2) Blomstermaler Johan Laurents Jensen (1800-56).

Side 356. 1) I Johan Ludvig Heibergs Segl fandtes det (borgerlige) Heibergske Vaaben med tre Dødningehoveder i Feltet nederst til venstre og en Fugl med en Gren i Næbbet i nederste Felt til højre; i Feltet foroven, som var tomt, havde Heiberg i Begyndelsen af 1850erne indsat Karlsvognens syv Stjerner. I Brevet af 24/7 1855 (S. 377) hentyder Heiberg til Sagnet om Vaabenets Oprindelse og Betydning, om hvilken Fru Heiberg i Bogen: Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg (1883), 2 ff., udførligt beretter, nemlig at Dødningehovederne symboliserer Pesten, der i 14. Aarhundrede hærgede Hjemegnen i Justedalen i Norge, hvor kun een Kvinde blev tilbage, som forvildet flakkede om i Skovene; hun symboliseres ved Fuglen til højre, Heirypen (ɔ: Fjeldrypen), der fandtes af en Mand ved Navn Berg, der ægtede hende, hvorefter Navnet Heiberg opstod. — Efter en moderne Forklaring, som gives af G. F. Heiberg i: Slægten Heiberg, Kria. (1907), 3 f. skal Vaabenet tyde paa, at Slægten er af gejstlig Oprindelse, idet Fuglen med Grenen i Næbbet forklares som Duen med Oliebladet og symboliserer Haab og Fortrøstning til Forsynet, og Dødningehovederne (opr. eet Dødningehoved) henpeger paa Døden og Opstandelsen. — I Teksten staar indgrave; betyder vel indgravere. — 2) Heiberg var 1840 blevet Ridder af Dbg. — 3) Berl. T., se Note 1 til S. 341.

Side 357. 1) Dansk Gesandt i Frankrig var Grev Ehrenreich C. L. Moltke (1790-1864).

Side 358. 1) Løventhai, sml. Note 2 til S. 301. — 2) Sml. S. 364. — Sml. Fru Heibergs senere Udtalelser om Skønheden i de forskellige Alderstrin S. 409 ff.

Side 359. 1) Iflg. Folketællingslisten 1840 var den 22aarige Peter Larsen Sivertsen Tjener hos Heibergs. Vilhelm har antagelig været Tjener i den følgende Tid, men før Folketællingen 1845, da den tidligere (S. 136) omtalte Søren Petersen var kommet til dem. — 2) »See, nu er jeg her igjen«, sml. S. 282. — 3) Henrik Hertz og Heibergs tilbragte i Sommeren 1832 flere Uger sammen i Hørsholm. Se herom Et Liv I, 252 ff. samt »Posthuset i Hirschholm« (1923), hvor Hyperikum dog ikke nævnes.

Side 361. 1) Det omtalte Stykke af Alexandre Dumas den yngre (1824-95) blev ikke opført paa Det kgl. Teater.

20*

s. 490 Side 362. 1) Fru Augusta Vilhelmine Nielsen (f. 1812), /. Schack, g. m. res. Kapellan senere Sognepræst ved Trinitatis Kirke Chr. Vilh. Nielsen (1808-63), var Søster til Forfatteren Hans Egede Schack og Gehejmeraadinde Hansine Pouline Andræ og var en Bekendt af Heibergs (se Poul Andræ: C. G. Andræ (1897), I, 309). — Madame Phister: Louise Amalie Petrine Phister, f. Petersen (1816-1914), g. 1846 m. J. L. Phister. — 2) Skuespiller F. V. Hultmann (1820-94). — L. C. Valdemar Nehm (1830-99) er i Det kgl. Teaters Afregningsbog opført som Danseelev med Lønning fra 1847, afgaaet 1/10 1858. — 3) Sml. S. 308 og S. 378. — 4) Grev E. C. L. Moltke havde været dansk Gesandt i Stockholm fra 1832-46. — Den svenske Sangerinde Jenny Lind (1820-87) havde optraadt paa Det kgl. Teater i Sæsonerne 1843-44 og 1845-46.

Side 363. 1) Funck: Solodanser Wilhelm Erik Funck (f. 1824). — 2) Professor Immanuel Ilmoni (1797-1856), finsk Læge. — Krigen: Krimkrigen. — 3) Stiftprovst Eggert Christopher Tryde. Sml. Note 1 til S. 95. — 4) I Adresse-Avisen 17/7 1855 findes følgende Digt til John Milton Hengler, Liniedanser i Tivoli:

Knap kan man sit Øie troe,
Rask, forvoven han sig svinger
Rundt paa Linien, liig en Bro,
Violinens Tone klinger!
Ei det Blændværk er, man seer,
Noden selv han sikkert tager, —
Kan en Kunstner ønske meer,
Naar han Publicum behager!
Gaadefuld er Livets Færd;
For hans Tanke Hamlet spøger,
Danmarks Genius den nær
Ei ved Skuespil paa Scenen,
Men ved Luftspring her paa Plainen!
En af hans Beundrere.

Side 364. 1) »Een i Alle«, Novelle af Fru Gyllembourg, udkom 1840. — 2) Alcor: Stjernebilledet Bjørnen. — Karl v. Hegel (1813-1901), Professor i Historie i Rostock fra 1841-56, havde Aug. 1843 besøgt København, hvor han gennem Martensens havde gjort Heibergs og Fru Heibergs Bekendtskab. Efter en Udflugt i Dyrehaven sammen med de to Familier kørte man hjem langs Vandet i den stjerneklare Nat, og paa Vejen saa Hegel »oft nach einem Stern am Himmel, den mir die liebenswürdige Frau Heiberg zum Andenken geschenckt hatte«. Se K. v. Hegel: Leben und Erinnerungen (1900), 122. — 3) Det i Fru Heibergs Brev af 18. Juli (4. L. f. n.) omtalte Brev foreligger ikke og maa antagelig — som det eneste af hele Samlingen — være gaaet tabt.

Side 365. 1) Rejsen til Stockholm var 1852. Sml. Et Liv III,. 111

s. 491 Side 366. 1) Se S. 357. — Funck: se S. 363. — 2) Skuespiller, fra 1848 Teaterdirektør ved Casino, H. V. Lange (1815-73) begyndte 9/9 1855 at spille paa Hofteatret. Ombygningen af Det kgl. Teater blev færdig saa sent, at Sæsonen dér først kunde begynde 23/9 med Opførelsen af det gamle Syngestykke »De to Dage« eller »Flygtningene«. — Det første Stykke, der opførtes paa Hofteatret, var Dumas’ Komedie: »En Kjærligheds-Historie fra Versailles«. — Om Forholdene i Sæsonen 1855- 56 m. m. se Overskou VI, 280 ff. Et Liv III, 250 ff.

Side 367. 1) Fra den finske Digter og Historiker Zacharias Topelius findes i Johan Ludvig Heibergs Arkiv (R. A.) et Brev dateret 22/4 1855, hvori han anbefaler sit Stykke »Regina von Emmeritz« til Opførelse, og hvori han forherliger Fru Heiberg som Skuespillerinde. Stykket blev ikke opført paa Det kgl. Teater. — 2) Michael Wiehe optraadte paa Hofteatret i Sæsonen 1855-56. — 3) Tankestregerne findes i Originalen. — 4) En Kammerjunker Bentson: formentlig Kammerjunker, cand. jur. Frederik Julius Vilhelm Constantinopolitanorumque Benzon (1813-64), g. m. Henriette Elise Linde (1814-82). — Fru Treschow paa Brahesborg: Andrea Bjørn Rothe (1814-85), g. m. Godsejer Fr. V. R. Treschow (1811-69) til Brahesborg. — 5) Baronesserne Dyben: formentlig Vilhelmina Ulrika (f. 1820), Katarina Gustafva (f. 1827) og Eleonora (f. 1830), alle fødte paa Rönneberga i Skaane, Døtre af Friherre Kaptajn U. V. von Düben. — Grev Gustaf Carl Albert August Ehrensvärd (1787-1860), Oberst, Kammerherre. Han havde to yngre Døtre: Amelie Virginie Tomasine Eleonore (1830-1916) og Jacobina Charlotta Lovisa Augusta (1838-95). — Baronesse Nolken: Sofia Henrietta Margareta Dorotea Ehrensvärd (1827-78), g. 1843 m Friherre Carl Adam von Nolcken (1811-57).

Side 368. 1) Den spanske Danserinde Pepita de Olivá (1830-68) optraadte 1858 og 1861 i København. Hun ægtede en rig Englænder Mr. Sackville-West.

Side 370. 1) Replik af J. L. Heibergs Vaudeville »Nei«. Der sigtes formentlig til Klokker Links Sang i sidste Scene:

Nu bort igjen fra de laante Fjer
Mig kalder Klokkernes Klang.

—2) Den svensk-finske Digter Johan Ludvig Runebergs (1804-77) Digtning, der væsentlig handler om Kampen mod Rusland. Om den politiske Betydning af Runebergs Digtning se W. Söderhjelm: Johan Ludvig Runeberg (2. Udg. 1929), 209 ff. Der foreligger dér intet om den i Brevet omtalte Samtale med Zaren, og de øvrige Meddelelser er, vistnok i alt Fald delvis, ikke rigtige.

Side 372. 1) Goethes Abschied (Goethe-Jubiläumsausgabe (1902), I, 41).

Side 374. 1) Sml. S. 361.

Side 375. 1) Holbergs »Den Vægelsindede«, 3. Akt 5. Scene: »Er det ikke hun, som bestilte Musique i Dag?« — »Ja det var den gang, men —«.

s. 492 Side 376 1) Anton Pätges’ og hans Hustru Juliane (Jane) Marie, f. Rysslænder’s Datter var Clara Marie (1841-1920).

Side 377. 1) Pesten i Norge: sml. Note 1 til S. 356. — 2) Dorothea Elisabeth (Lise) Iürgensen (f. 1833), Datter af nedennævnte Stiftprovst Heiberg Iürgensen, døde 18/7 1855. — Sekondløjtnant Christian Theodor Nielsen (1829-1907), senere Oberst. — Solodanserinde Petrine Georgine Caroline Fredstrup (1827-81). — Bolette Petersens Datter Henriette: sml. S. 110 og 173. — Peter Andreas Heiberg Iiirgensen (1800-60), Stiftprovst for Lolland-Falsters Stift; Præstegaarden laa i Riserup; han var gift med en Søster til den S. 185 nævnte Hans Christopher Elers Koch.

Side 378. 1) Anthon Pätges kom 28/10 1855 til at optræde som Faaborg i »Dyveke«. Sml. Note 3 til S. 308. — Brylluppet: Elisabeth Hauchs Bryllup 29/6 1855 med C. Hostrup. — 2) Carsten Hauch blev Formand for den i Maj 1855 nedsatte Kommission, der skulde ordne Det kgl. Teaters indre Forhold. — Mathilde Hauch (1831-1910), g. 1859 m. senere Justitiarius i Højesteret P. F. Koch (1832-1907). — Marie Hauch (1834-1915), g. 1858 m. senere Biskop Th. Skat Rørdam (1832-1909). — Hauchs boede paa Frederiksberg Slot. — 3) Th. Overskou boede i Frederiksberg Allé Nr. 5. — Det franske Stykke se Note 1 til S. 361. — 4) Lange s Begyndelse, sml. Note 2 til S. 366. — 5) Fru Heibergs Søster Johanna Magdalena (1804-66) var 1835 blevet g. i 2. Ægteskab m. N. V. Matthiesen (1800-53), sml Note 1 til S. 45. — hendes Datter Lene: den ældste af flere Børn i dette 2. Ægteskab var Anna Marie Magdalene (Louise), f. 28/10 1835 i Fredericia. Hun blev 29/5 1857 g. m. Melhandler Peter Thomsen Welding (1820-1903), men døde allerede 1860 i Barselseng. (Medd. fra Hr. Direktør Hauch-Fausbøll, Frk. Clara Vemmentorp og Frk. O. M. Kett).

Side 379. 1) I Originalen staar Frk. Harbou eller maaske snarere Harboe; det maa være Frk. Arenthine Harboe. — 2) Madame Linnemann: antagelig gift med Christen Frederik Linnemann, som iflg. Folketællingslisten 1850 havde været Tjener hos J. T. Suhr og maa have ledsaget ham paa Udenlandsrejsen i Sommeren 1855. Sml. S. 387. — 3) Det drejer sig formentlig om Huset Kg. Nytorv Nr. 269 (efter Datidens Husnumre). Her havde iflg. Københavns Vejviser i 1820erne boet daværende Teaterchef Frederik Conrad v. Holstein (1771-1853), Kammerherre og Generalløjtnant, der fra 1811-40 var Chef for Det kgl. Teater. Iflg. Vejviseren fra 1856 boede da dér Grev Magnus Christian N. J. Moltke (1800-66), fhv. Postmester, g. 1842 m. Hansine Hippolyta Christine Charlotte v. Koss (1819-70). Hans Moder var Sophie Hedevig v. Levetzau (1780-1863). Hvis Moderens Dødsaar (anført i Adelsaarbogen 1921, S. 529) er rigtigt, kan Heibergs Oplysninger ikke være korrekte. — Højesteretsadvokat P. G. H. L. Salicath (1794-1864) boede Kg. Nytorv Nr. 270. — Gjethuset: Kanonstøberiet, der laa paa det nuværende kgl. Teaters Grund, men ffa 1830-66 var ombygget s. 493 til den militære Højskole. — Ministerpræsident og Generalkonsul for Hansestæderne A. W. Pauli (1781-1858), afskediget 1848, havde ogsaa boet i Ejendommen Kg. Nytorv Nr. 269. — Falsen: formentlig Kommandør Jørgen Conrad Falsen (1785-1849). — 4) Dronning Caroline Amalies Livlæge var fra 1845 Justitsraad Johan Peter Jacobsen (1805-61). Der sigtes formentlig til hans Behandling af Billedhuggeren Thorvaldsen i dennes sidste Leveaar; se herom bl. a. J. M. Thiele: Thorvaldsens Biographi IV (1856), Kap. XXIX og Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen (1912), 236 ff., 247, 253. — 5) Assurancemægler Eduard Julius Hvidt (1806-82), sml. S. 338. — 6) Sml. S. 277.

Side 380. 1) N. F. S. Grundtvigs 1. Hustru Elisabeth (Lise) C. M., f. Bücher, var død 14/1 1851. Han ægtede 24/10 1851 Ane Marie Elise Carlsen. Sml. Note 1 til S. 177. — 2) Runebergs Digt »Fänrik Ståls Sägnar« udkom 1848. — Kristian Mantzius. — Walløe: uvist hvem.

Side 381. 1) Den norske Landskabsmaler Johan C. Dahl (1788-1857) var fra 1821 bosat i Dresden.

Side 382. 1) I J. L. Heibergs Sang: »Den fattige Tjenestepiges Sang« (Poet. Skr. (1862), IX, 50) staar om den fangne Nattergal: »O hør! den Stakkel synger i sit Fængsel«.

Side 383. 1) hans Digte: d: Runebergs.

Side 385. 1) P. G. Bangs Datter: Anna (Nanny) Cathrine Sophie Bang, f. 1825; hun døde 8/8 1855; hun blev i 1851 gift med Præsten og Arkitekturhistorikeren Jacob Helms (1824-1906).

Side 387. 1) »Romeo og Julie«, 4. Akt 5. Scene: »Vel gift er ei den længe gifte Kone: bedst gift den Brud, som ung faaer Himlens Brude-Krone!« (Shakspeare: Tragiske Værker, overs, af Foersom (1811), II, 385).

Side 388. Originalen har Dateringen: Mandag Formiddag 29. Juli 1855, men Mandagen var jo. Juli 1855.

Side 389. 1) Sml. Note 2 til S. 212. Professor G. Bindesbøll besørgede Udvidelsen af Det kgl. Teaters Tilskuerplads og den dermed følgende Ombygning af Teatret.

Side 390. 1) Frk. Casse: Kan være enten Therese Casse (1833-96), senere Oberstinde Brummer, eller Camilla Casse, Døtre af Juristen, den senere Minister A. L. Casse (1803-86). — Marie Hauch: sml. Note 2 til S. 378. — Grosserer Bloch med en Datter: der fandtes flere Grosserere Bloch i København paa den Tid, der havde Døtre, men antagelig drejer det sig her om Manufakturhandler Christen L. G. Bloch (1799-1884), hvis Datter Laura (1837-91) 1858 ægtede Svend Grundtvig (1824-83). — 2) Fru Adler: sml. Note 2 til S. 203. Geheimeraadinde Adler havde ingen Tjener i 1855. Maaske drejer det sig om Ferdinand Holm, der iflg. Folketællingslisten havde været Familiens Tjener i 1850. Der har intet kunnet oplyses om de med Ugeløn lønnede Kontrollører.

Side 391. 1) Beretningen om Pindsvinet: Da ingen saadan findes i de bevarede Breve, maa den vel have staaet i det S. 364 (med Note 3) om s. 494 talte Brev fra Heiberg, som maa være gaaet tabt. — Fru Heibergs »Abekatten« (1849), 1. Akt, 1. Scene: »Dem æder den (en Libelle) ikke«. — »Ah, det ved jeg nok«.

Side 392. 1) Sml. Et Liv I, 238. — Dette Brev er antagelig skrevet inden Fru Heibergs Afrejse fra Hjemmet og lagt ved de omtalte Gaver.

Side 394. 1) Om Forholdet mellem Grosserer J. Th. Suhr og hans Hustru samt hans Fortrolighed derom overfor Fru Heiberg se Et Liv II, 96 og 102.

Side 396. 1) Goethes Digt »An Mignon« (Jubiläumsausgabe (1902), I, 60). Sml. Et Liv I, 70. — 2) I Originalen staar: Robaer. Det er rettet til Robert, da det formentlig gælder Meyerbeers Opera »Robert le Diable«.

Side 398. Vincent: Iflg. Vejviseren 1855 Restauration, Kongens Nytorv Nr. 5.

Side 399. 1) »De opdigtede Historier«, Lystspil i 1 Akt af Poul M. Møller, opførtes 1. Gang 29/9 1855. — »Fritz i sin Lejr«, Skuespil i 1 Akt af Rudolf Schmidt, opførtes 1. Gang 27/9 1855. Ved Teatrets første Forestilling 23/9 opførtes Cherubinis Syngestykke »De to Dage«. — 2) Af den tyske Violinvirtuos og Komponist Ludwig Spohrs (1784-1859) mest bekendte Opera »Jessonda« blev et Divertissement opført sammen med »De opdigtede Historier«, sml. Overskou, VI, 306. — 3) Frk. Jutil: Frk. Lauritze Th. M. L. Juel (d. 1902), senere g. m. Kantor Frederiksen, debuterede paa Det kgl. Teater 27/9 1855 som Marie i »Fritz i sin Lejr«. I »Elverhøi« kom hun ikke til at spille. — 4) Om Repertoiret ved Sæsonens Begyndelse se Overskou VI, 280-81.

Side 400. 1) Se Note 2 til S. 214. — 2) Aarstallet 1860 paa dette Brev er urigtigt, da Heiberg var død 21. August 1860. Da Billetten nu omtaler Fru Heibergs Optræden den 28. Oktober, maa man gaa ud fra, at der er Tale om et Aar, da hun har spillet den 28. Oktober, og, efter Brevets Indhold, paa et Tidspunkt, da der har været en »Hans« som Tjener i det Heibergske Hus. Nærmest ligger det da at tænke paa den i Brevvekslingen med Krieger ofte omtalte Tjener Hans Bøge (1834-95), der fra 1/4 1857-66 var Tjener i det Heibergske Hjem. I Tiden fra 1857 til Heibergs Død spillede Fru Heiberg en 28. Oktober, nemlig i Aaret 1859, i en af sine ypperste Roller, Lady Teazle i »Bagtalelsens Skole«. Billetten er da formentlig fra denne Dag, og, skønt Aarstallet 1860 er skrevet med samme Blæk som hele den øvrige Billet, og Skriften ikke viser mærkbar Forskel, er det vel ikke udelukket, at Fru Heiberg senere har sat Aarstallet til, og ved en Erindringsforskydning er det blevet forkert. — Hr. Robert Neiiendam har gjort opmærksom paa, at der til Heiberg fra 1849 en Tid lang var knyttet en anden Tjener »Hans«, nemlig Hans Broge, baade paa Teatret og i Hjemmet paa Søkvæsthuset, hvor han dog ikke boede.

Side 402. 1) Et Liv III, 250 ff. — 2) Et Liv IV, 5. — 3) Et Liv IV, 13.

Side 403. 1) Fru Heiberg til Bispinde Martensen i 1879 (Josepha Martensen, H. L. Martensen i sit Hjem (1918), 146).

s. 495 Side 409. 1) Iblandt Fru Heibergs efterladte Papirer i Rigsarkivet findes forskellige Optegnelser, hvori hun i sine senere Aar, i alt Fald efter 1872, rimeligvis omkring 1880, har forsøgt at karakterisere de Fremstillinger, der i Tidens Løb af Malere, Tegnere, Billedhuggere eller Fotografer er givet af hendes Personlighed, saaledes som disse Portrætter forekom hende at staa i Forhold til hendes Udvikling. I Tillæg til Et Liv (II, 359-61 og III, 315-16) har A. D. Jørgensen gengivet nogle Brudstykker. Optegnelserne gengives her i deres Helhed, idet de er sammenføjede, med Udeladelse af Gentagelser og Medtagelse af, hvad der i disse løse Udkast er overstreget, men naturligt hører ind i Helheden. — 2) Billeder af Charles Dickens (1812-70) som ung og som gammel findes paa Dansk bl. a. i J. Forster, Charles Dickens’s Levnet. (1872-74). I—111

Side 410. 1) Holberg: Barselstuen 2. Akt, 2. Scene, hvor første Dame siger: »Mener I, at den Koe har ikke ogsaa faaet Adrienne paa sig«. — 2) I Originalen staar Gisor, men det er ikke meget rimeligt, at Fru Heiberg har tænkt paa nogen Mand af dette Navn; Louis-Marie-Fouquet, Comte de Gisors (1732-58), en bekendt fransk Adelsmand, døde ung. Under Hensyn til Fru Heibergs usikre Stavemaade er det vel muligt, at hun har tænkt paa Historikeren og Statsmanden Guizot (1787-1874) og stavet hans Navn helt galt. — 3) Her er i Originalen udstreget: og hos os en Grundtvig, en Biskop Mynster.

Side 411. 1) Styrke: i Originalen har staaet, men er udstreget: sort Fortvivlelse.

Side 412. 1) Fru Elisabeth Jerichau-Baumanns (1819-81) Maleri, malet 1852 er gengivet foran S. 279 efter Original i Teatermuseet. — 2) Billedet af Fru Heiberg som Trine i »Aprilsnarrene« er her (foran S. 37) gengivet efter en Reproduktion i P. Hansen: Den danske Skueplads II (mellem S. 344 og 345). Originalen købtes, som oplyst nedenfor, af Heiberg, skænkedes efter hans Død til Samleren og Museumsmanden C. A. F. Strunk (1816-88), der senere gav det tilbage. Det ejedes endnu i 1898 af Fru Heibergs yngste Plejedatter, Fru Anna Westenholz, men det er senere solgt, og den nuværende Ejer har ikke kunnet oplyses.

Fru Heiberg omtaler dette Billede i en anden Redaktion, som skulde »indlægges i mit Levnet efter 1858« (sml. Et Liv II, 359-60): »Da jeg som en 13 Aars Pige havde gjort Opsigt som »Trine Rar«, kom en ung Maler, hans Navn mindes jeg ikke længer, og bad mine Forældre, om det maatte være ham tilladt at tage et Billede af mig i Trines Kostyme. Smigret ved denne Anmodning gav de strax deres Ja, og nu begyndte Seancerne. Det var bedrøvelige Timer; thi den stakkels Maler havde for det meste Koldfeber, medens han malte mig. Da mine Forældre ingen Fordring havde gjort om at eie Billedet, der var et Oliemaleri, saa beholdt Maleren uforstyrret Billedet, indtil Heiberg ved en Hændelse erfarede, at et saadant existerede, absolut vilde eie Billedet s. 496 og kjøbte det derfor af Maleren. Efter Heibergs Død skjænkede jeg Billedet til Samleren Strunk, hos hvem det nu findes.

Naar jeg i ældre Aar betragtede denne lille slanke, langarmede Pige med det mørke, tungsindige Blik, da stod hele min triste Barndom som ved et Trylleslag mig for Øie, saaledes som jeg i mit Levnet har skildret det. Saa ufuldkomment end dette Billede er, saa troer jeg, at en Betragter heraf med lidt Phantasie vil faa et Begreb om mig som Trine, til Trods for C. N. Rosenkildes Indignation over, som han sagde, at vove at fremstille mig saa afskyelig. Jeg selv har aldrig fundet det afskyeligt, tværtimod, jeg synes, at denne lille Pige seer god, uskyldig og forstandig ud.

Efter at en og anden Maler havde forsøgt deres Kræfter paa at levere Portraiter af mig, det ene værre end det andet, udbad Aumont, som nylig var hjemkommen fra sit flereaarige Ophold i Paris, sig Tilladelse at male mig; det maa have været 1832.«

Side 413. 1) A. D. Jørgensen meddeler (Et Liv II, 360), at dette Billede af Fru Heiberg »nu er ubekendt«. — 2) L. A. F. Aumonts (1805-79) Billede, gengivet foran S. 53, er malet 1831 og indleveredes 1833 til Kunstakademiet, hvor det blev forkastet som Medlemsstykke (Weilbach: Nyt dansk Kunstnerleksikon (1896-97), I, 44). Originalen er nu i ubekendt Privateje. — 3) Emilius Bærentzens (1799-1868) Maleri udstilledes 1842 (Reitzel: Fortegnelse over danske Kunstneres Arbejder (1883) , 75). Originalen findes i Thorvaldsens Museum, medens et andet Billede af Fru Heiberg malet af E. B. findes i Teatermuseet. Billedet gengivet foran S. 79. — 4) David Monies' (1812-94) Billede blev udstillet 1846 (Reitzel: anf. Skr., S. 452). Se foran S. 81.

Side 414. 1) Se Note 1 til S. 412. — 2) Om Wilhelm Marstrands (1810-72) Billede se Et Liv IV, 122-34. Det maledes ved Nytaarstid 1858-59, ophængtes i det kgl. Billedgalleri paa Kristiansborg Slot, reddedes under Slotsbranden 1884 og hænger nu paa Frederiksborg, en Kopi af Fr. Henningsen i Det kgl. Teaters Foyer. Billedet er gengivet foran S. 414. Fru Heibergs Udtalelser i Teksten maa jævnføres med, hvad hun skriver i Et Liv IV anf. St. — 3) Digteren Frederik Paludan- Miiller (1809-76).

Side 415. 1) Professor juris F. C. Bornemann (1810-61).

Side 416. 1) H. V. Bissens (1798-1868) Statue blev færdig 1860 og huggedes i Marmor. Den gik til Grunde ved Kristiansborg Slots Brand 1884 og blev gentaget i Marmor af Sønnen Vilhelm Bissen (1836-1913). Den findes siden 1892 i Det kgl. Teaters Foyer. — 2) Fotografiet er gengivet her efter S. 416.

Side 417. 1) Nogle af de mange Fotografier fra Fru Heibergs senere Aar er gengivet her efter S. 416.