Danmarks Breve

SÆSONEN 1854-55 Paa den Styrkelse, s...

s. 302 SÆSONEN 1854-55

Paa den Styrkelse, som Rejsen og Badekuren i Sommeren 1854 vel i nogen Maade havde bragt Fru Heiberg, kom hun til at slide haardt i den følgende Sæson, der vistnok med Rette er blevet karakteriseret som den stormfuldeste, hvorom dansk Teaterhistorie har at berette. 1)

Angrebene paa Heibergs Ledelse af det kgl. Teater var, som omtalt i de ovenfor gengivne Breve, mellem Sæsonerne indledet ved Artikler i »Dagbladet« og blev fortsat i den københavnske Presse, hvor der nu ogsaa fremkom en hidtil ganske ukendt skarp Kritik mod Fru Heibergs Spil, hvilket gav Anledning til fornyet stormende Hyldest af hende. Den med Presseangrebene parallelt løbende Aktion ved Teatret fra Skuespilleroppositionen tog i Løbet af Sæsonen 1854-55 til i Voldsomhed, og Heibergs Stilling svækkedes, da C. C. Hall ved Ministeriet Ørsteds Afgang 12. December 1854 afløste Ørsted som Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Der havde siden 1842, da Heibergs stiftede Bekendtskab med Hall og hans Hustru, været megen venskabelig Omgang mellem dem, men særlig stor Tillid nærede Heibergerne dog ikke til disse Venner. 2) Faa Dage før Ministerskiftet havde Halls været i Selskab paa Søkvæsthuset, og da Hall, »med sit sædvanlige humoristiske Smil « spurgte Fru Heiberg, hvad hun vilde sige, saafremt det blev ham, der traadte i Ørsteds Sted, udbrød hun » paa sin for hendes Venner bekjendte ærlige Maade « : » Vorherre bevare os derfor ! « » Hall studsede uvilkaarligt,

s. 303 Johanne Luise Heiberg
Efter Maleri af Elisabeth Jerichau Baumann 1852 (Teatermuseet) s. 304

s. 305 saa det gav et Sæt i ham « og paa hans gentagne Spørgsmaal, om hun da virkelig mente dette, fastholdt Fru Heiberg sin Udtalelse og sagde, at hvis hans Udnævnelse indtraf, vilde hun blive meget bedrøvet. 1)

Fru Heiberg fik Anledning til Bedrøvelse, idet hun, som de følgende Breve vidner om, og som hun senere gav Udtryk i sine Livserindringer mente at have Grund til alvorlig Klage over Halls Forhold overfor hendes Mand under dennes Kamp i de følgende Aar. Ærgrelsen over Halls Optræden blev dog kun en liden Del af, hvad der tyngede Heibergerne i Vinterens Løb, thi da forberedtes, hvad først fuldbyrdedes ved Afslutningen af Teatersæsonen 1855-56, da Heiberg søgte sin Afsked og den 21. Juli 1856 opgav sin brydsomme Stilling.

Afgørende i Vinterens Løb blev en Konflikt mellem Heiberg og Høedt i Anledning af Opførelsen af Shakespeares » Hamlet « ; det førte ikke blot til, at Høedt blev afskediget i April Maaned, men Michael Wiehe, der var blevet direkte indblandet i Konflikten, forlod det kgl. Teater i Maj 1855, medens N. P. Nielsen, om hvis Tilbagetræden der ogsaa i Brevene fra 1854 har været Tale, efter Ansøgning havde faaet sin Afsked i Oktober 1854. 2) Den dybe Spaltning i Teaterverdenen, der daglig voldte Heibergerne Vanskeligheder og Pine, førte saa til den opsigtsvækkende Episode, da en Kreds af Skuespillere, i hvilken Høedt og Michael Wiehe var Hovedkræfterne, under Ledelse af den hidtidige Direktør for Casino, H. V. Lange, i Sæsonen 1855-56 i skarp Konkurrence med det kgl. Teater spillede paa Hofteatret, hvor ogsaa N. P. Nielsen fik en Afskedsbeneficeforestilling. Her skal ikke genfremstilles Enkeltheder af denne Konflikt, der i høj Grad optog Samtiden og ofte er blevet behandlet i den senere Litteratur. I Overskous Teaterhistorie er gjort rede for disse Begivenheder fra det Heibergske Synspunkt, medens bl. a. den daværende Kommitterede ved det kgl. Teater, H. Christensen, i sit Skrift s. 306 » Det kongelige Theater i Aarene 1852-59 « har givet en Beretning om Sagen, som Modparten saa den. Senere gjorde Fru Heiberg i Et Liv sin Mands og sit eget Mellemværende op med Modstanderne, en Fremstilling der naturligvis ikke kunde blive Historiens sidste Ord.

De Stemninger, der besjælede Heiberg under Krisen og efter Sæsonens Afslutning 1855, gav han efter sin Sædvane kun i ringe Grad tilkende udadtil. Men endnu stærkere end i det foregaaende Aar var Fru Heiberg medtaget. » En Eftermiddag midt i Februar 1855, da hun sad ene og grublede i Tusmørket i sin Dagligstue, stirrende ind i den livlige Lue fra Kakkelovnen, og i Tankerne gjennemgik sin Barndom, sin Ungdom og sin nuværende Stilling «, begyndte hun paa at gøre Optegnelser om sit Liv og nedskrev » med en utrolig Hurtighed « Skildringen af Barndomstiden og den første Ungdomsperiode. 1) Da hun gjorde sin Mand og Fru Gyllembourg bekendt med det nedskrevne, blev dette Indledningen til hendes store Erindringsværk.

Da hun 30 Aar senere gjorde Levnedsbogen færdig til Udgivelse, fortalte hun om den Virkning, som Oplevelserne i denne Sæson havde paa hende. 2) » Som efter en Storm i Skoven, hvor afrevne Grene og Blade ligge, kastede rundt imellem hverandre, saa uhyggeligt og forvirret saae Alt ud for mig efter denne afskyelige Saison. Gamle Venskabsforhold brudte, Heiberg mishandlet i en Stilling han med saa megen Kjærlighed havde overtaget, mishandlet af Pressen, af Publikum, der ikke vilde, ikke kunde faae Syn paa, hvem der her havde spillet den anmassende, fordærvelige Rolle, og hvem der var den Forurettede, hvem der her var Gjenstand for Forfølgelse.

Jeg selv var ødelagt paa Sjæl og Legeme, usigelig bedrøvet over, at den Skuespiller, med hvem min kunstneriske Virksomhed saa nøie var sammenvoxet, ikke mere skulde udøve sin Kunst ved min Side, men at baade jeg og han, den Vildledte, s. 307 hver paa sit Sted skulde virke i Omgivelser af ringe, umodne Talenter, hvilket ikke kunde andet end trykke og hæmme vore Evner. Borte var min Lyst og min Interesse for en Kunst, jeg med saa megen Glæde, Kraft og Begeistring tidligere havde udøvet, og mig syntes, at dette var mere end jeg kunde bære.

Anfangs wollt’ ich fast verzagen
Und ich glaubt’, ich trüg es nie;
Und ich hab’ es doch getragen, —
Aber fragt mich nur nicht : wie ? « 1)

Efter disse Oplevelser og i en Sindsstemning mørkere end nogensinde var Fru Heibergs Helbred paany blevet saa svækket, at den Gentagelse af Badekuren, der havde været paa Tale det foregaaende Aar, maatte iværksættes. Men heller ikke nu kunde Heiberg ledsage hende ; Forberedelsen af den nye Sæson, hvor saavel Erstatningen for Michael Wiehe og N. P. Nielsen som mange andre Vanskeligheder beslaglagde hans Kræfter, gjorde en Fraværelse umulig; hans Moder var endnu svagere end Aaret før. Paany maatte Anthon Pätges træde i Heibergs Sted og Torsdag den 7. Juni 1855 tiltraadte Fru Heiberg uden sin Mand den anden Baderejse. I Modsætning til den første Rejse nævner hun ikke i Et Liv den nye Fraværelse, men de følgende Breve taler et tilstrækkelig tydeligt Sprog.