Danmarks Breve

BREV TIL: Edward Tesdorpf FRA: Adolph Valdemar Tesdorpf (1886-03-08)

Hermupolis, d. 8/3 86.

Min elskede Papa!

For Øieblikket befinder jeg mig paa Reise til Constantinopel. Vi ligge siden igaar Middags stille ved Øen Syra for at lade; jeg formoder vi komme herfra henad Middag og arrivere til Constantinopel Onsdag Morgen tidlig. Det er en lang Reise 5 Døgn underveis. Vi ere om Bord i et russisk Skib og have hidtil været meget tilfredse med Forpleiningen. Fra Alexandria hertil have vi havt udmærket Veir, næsten ingen Søgang, idag desværre blæser det stærkt fra Nord, saa vi gaa maaske en haard Tour imøde. Mit sidste Brev fra Ægypten haaber jeg Du modtager forinden Dette, thi ellers ville I ikke kunne forstaa, hvorledes jeg paa en Gang befinder mig i Hermupolis. Vi vare igaar nogle Timer i Land. Byen ligger meget kjønt, bygget terrasseformet opad Klippeskraaningerne. Selve Øen er som alle de Andre, vi have set i det græske Archipelag, nøgne, tilsyneladende temmelig ufrugtbare Klippeøer. Det Sidste, jeg meddelte om Opholdet i Ægypten, var Touren om Lørdagen til Pyramiderne; de første Dage efter denne interessante Tour, kunde næsten Ingen af os gaa, saa stive og ømme vare vi blevne af Bestigningen. Søndag Formiddag tilbragte vi i det berømte Bulak-Museum. Museet indeholder Alt, hvad der staar i Forbindelse med Ægyptens Oldtid. Det er naturligvis den største og mest fuldendte Samling af den Slags, der findes i Verden. Smaa og store Gudefigurer, Mumier og Ligkister vare stærkest repræsenterede. Navnlig Mumierne vare interessante og udmærket vel bevarede; paa Flere saa man endnu Haaret og Tænderne vel bevarede. Om Eftermiddagen kjørte vi op og saa et af Khedivens Slotte, saa vidt jeg husker hed det Gezireh, men det var ikke Umagen værd. Haven var forfalden og daarlig holdt, overhovedet sporer man overalt, at den nuværende Khediv ikke raader over den samme Formue som hans Forgængere. Der gives maaske ingen By i Verden, som er saa rig paa Slotte som Kairo, nu blive mange benyttede til Kaserner, de Andre forfalde. Fra Slottet kjørte vi paa Supra, Kairos Korso, og saa en hel Del kjørende og ridende Personer, mest Europæere. Alle finere Folk havde deres Forløbere med sig. Vi traf ogsaa Khediven; han kjørte i en aaben Vogn med to Heste for, havde 6 Forløbere og et Følge af ca. 30 Beredne med sig; det saa meget imponerende og godt ud. Khediven selv er en yngre Mand, han havde et rart og tiltalende Ansigt. Hele Mandagen benyttede vi til en Udflugt til Saccara Pyramiderne. Først toge vi med Jernbanen til en Station, som hed Pederashen, og s. 27 derfra videre med Æsel ud til Mariettas Hus, som Jigger en halv Mils Vei inde i Ørkenen. Mariette er en Videnskabsmand, som levede i Begyndelsen af dette Aarhundrede og som har funden en Mængde Grave i denne Ego. Vi saa først Apisgravene. Paa begge Sider af en lang Gang, som er udhugget i Klippen, findes Nischer, hvori Tyrene ere blevne begravede. Der findes endnu 24 enorme Granitkister, som mere eller mindre ere forsynede med Hieroglypher. Hele Kisten bestaar kun af 2 Sten, Laaget og Fodstykket. Disse Kister have en Størrelse, som man slet intet Begreb gjør sig om, og det er aldeles ufatteligt, hvorledes de have kunnet transportere en saadan Stenmasse. Derefter saa vi et stort Gravkammer, hvis Vægge vare forsynede med udmærket vel bevarede Hieroglypher. Naar jeg kommer hjem, skal Du se Afbildninger af disse, man kan fuldstændig studere de gamle Ægypteres Levemaade paa dem. Selve Pyramiderne ved Saccara ere langtfra saa interessante som ved Gizeh, derimod er Touren derud nok saa morsom, navnlig morede det mig meget at ride den lange Vei fra Jernbanestationen paa Æsel, igjennem Palmeskove, dyrkede Marker og tilsidst et lille Stykke i Ørkenen. Vi kom atter tilbage til Kairo med et Godstog; det tager man ikke saa nøje dernede, vi vare et helt stort Selskab, der blev puttet ind i en lille Bremsevogn; de Fleste af os stode ude paa et lille Galleri. Tirsdag Formiddag kjørte vi ud og saa en stor Obelisk, den eneste Levning af den i Oldtiden berømte By Heliopolis. Desuden viste man os et stort, gammelt Sycomoretræ, under hvis Grene Josef og Maria have hvilet sig paa deres Flugt fra Palæstina. Fra Obelisken toge vi hen og besaa en stor Strudsehønsegaard, som er anlagt af et fransk Selskab. De holde Strudsene for Fjedrenes Skyld, det skal være et brillant Foretagende. De havde for Øjeblikket ialt 400 Strudse, men vilde forøge Antallet. Vi saa Strudsene i meget forskjellige Aldere, fra 1 Dag til 7 Aar. En gammel Struds paa en 6 à 7 Aar gav efter Førerens Udsagn en Netto-Indtægt af en 6 à 700 Frs. aarlig. Udrugningen foregik med Varmeapparater; det hele Anlæg var meget morsomt at se. Om Eftermiddagen besøgte vi Bazaren. I Førstningen man bliver lidt skuffet; man har hørt saa Meget om de orientalske Bazarer, men naar man først begynder at handle lidt med Folkene, fa.ar man deilige Ting at se, og det er ofte meget vanskeligt, at begrændse sine smaa Indkjøb. Desuden er det naturligvis meget interessant at se alle disse Kjøbmænd, som komme mange Gange langveis fra og fra mange forskjellige Lande. Om Onsdagen besøgte vi atter Bazaren og senere hen paa Dagen vare vi til Væddeløb, som var meget interessant. Det er Væddeløb, som blive afholdte under Khedivens Forsæde, navnlig for de engelske Officerers Skyld, som vare stærkt repræsenterede, desuden var der ogsaa nogle indfodte Ægyptere, der red. Hestene vare ikke Væddeløbere af Profession, til daglig- s. 28 dags tjente de til Ridebrug, men ikke desto mindre saa man ualmindeligt smukke Heste. Deres Forhindringsløb har jeg ingen Steder set smukkere; det var langt vanskeligere Forhindringer end dem, vi kjende i Danmark. De fleste Heste vare engelske, dog saa man ogsaa orientalske. Efter Løbenes Slutning foregik der et lille Extravæddeløb til Æsels De fleste Tilskuere og navnlig alle Soldater rede hjem paa Æsel. Det var et brillant Syn at se flere Hundrede Æsler i fuld Galop jage hen over Marken, efterfulgte af skrigende Gadedrenge og Æseldrivere. Ellis’s Æsel styrtede en Gang til stor Glæde og Jubel for dem, der vare i Nærheden.

Onsdag Aften pakkede vi vor Kuffert og Torsdag Morgen Kl. 8 forlode v Kairo med tunge Hjærter. De Dage, vi tilbragte i Ægypten, have uden Tvivl været de interessanteste og behageligste Dage, vi have tilbragt paa hele vor Reise, vi beklagede meget ej at kunne blive der lidt længere.

Jeg vil ikke slutte dette Brev før jeg er kommen til Constantinopel for at jeg kan meddele Slutningen af Søreisen og hvorlænge vi blive i Constantinopel. Af Hr. Ussing i Alexandria modtoge vi en Mængde gamle Dagblade, som vi studere med megen Glæde.

Constantinopel, d. 12/3 86.

Kjære Papa! Vi kom til Constantinopel i Onsdags og idag (Fredag Aften) forlade vi den igjen. Vi kunne ikke blive her længere, da Skibene kun gaa en Gang om Ugen og desuden er her saa forfærdeligt koldt; det fryser og sner; man kan slet ikke nære sig. Constantinopel er en væmmelig By, men et kort Ophold er meget interessant; nærmere Beskrivelse fra Athen er man saa kort paa et Sted, er der ingen Tid til at skrive.

Eders næste Brev maa sendes poste restante Venedig og bedes Hanne endnu en Gang kort meddele mig din Plan om min Reise i Tyskland; ifald Brevene til Athen gaa galt, faar jeg Intet at vide. I Athen blive vi 5 à 6 Dage. Med mange Hilsener din

Adolph.

(Stor Hast.)