Danmarks Breve

BREV TIL: Edward Tesdorpf FRA: Adolph Valdemar Tesdorpf (1886-03-29)

Hotel Volta, Como, d. 29/3 86.

Min elskede Papa!

For to Timer siden kom jeg til Como, hvor jeg modtog et af Hannes Breve, som var sendt til Athen; hendes Brev til Florentz og dit til Venedig har jeg ligeledes modtaget, hvorfor I bedes modtage min bedste Tak.

Du gjør Dig intet Begreb om, kjære Papa, hvor glad jeg blev ved at modtage Eders Breve i Venedig, thi jeg længtes naturligvis meget efter at vide, hvorledes det stod til hjemme. Jeg havde ingen Breve faaet siden den 25. eller 26. Februar, altsaa i 4 Uger havde jeg Intet hørt. Postforbindelsen overalt i de Lande, jeg har været, er meget langsom og i Forveien aldeles uberegnelig; som oftest gaar der kun en Gang Skib om Ugen, s. 32 saa det er ikke saa mærkværdigt, at vi gjensidigt have savnet Underretning. I maa jo have havt en ualmindelig stræng Vinter iaar; jeg formoder Isforholdene have ogsaa bidraget en Del til, at Brevene have været saa længe underveis. Dit lange Brev har jeg ikke modtaget endnu fra Athen, men faar jeg det ikke, medens jeg er i Como, gaar det til Magdeburg. Jeg venter at være i Magdeburg Lørdag eller Søndag; vi reise herfra Torsdag Morgen og følges ad til Mainz.

En Dag vil jeg være i Wiesbaden for at besøge Hofjægermester Lindegaard , som af Helbredshensyn tilbringer Vinteren dernede. Vor Reise i Schweitz have vi opgivet, for det Første har Ellis ikke flere Penge og dernæst er det altfor tidligt paa Aaret; alle Hotelier ere vistnok lukkede, og der maa være meget koldt endnu. I Italien have de ogsaa i Forhold til andre Aar havt en meget stræng Vinter; det er først i de allersidste Dage man har gaaet uden Vinterfrakke i Nord-ltalien.

Amtmand Unsgaards Død fik jeg først at vide idag; det var desværre kun en kort Glæde for ham at være bleven forflyttet til Falster; jeg haaber, vi faa en elskværdig Mand istedetfor; Overretsassessor Linde kjender jeg, men jeg veed ikke, om jeg tør glæde mig til at faa ham til Falster. Sæddingegaards Forøgelse med 100 Tdr. Land god Jord er jo meget glædelig og til stor Fordel for Gaarden.

Mit Brevkort fra Brindisi har Du naturligvis faaet; siden den Tid har jeg tilbragt nogle brillante Dage i Florentz og Venedig. Jeg var i Førstningen ikke rigtig glad ved at skulle til Florentz og besoge vor Familie, men nu, da det er overstaaet, er jeg meget glad ved Touren. Den gamle Admiral er en ualmindelig elskværdig og prægtig gammel Mand; han er ikke nogen kjøn Mand, men den hjertelige og ligefremme Maade, han modtog mig paa, gjorde, at jeg strax kom til at holde af ham; han talte lidt tysk og ret godt engelsk. Cousineme syntes jeg ogsaa meget godt om, de have vistnok i deres unge Dage været kjønne, nu ere de allerede stærkt paa Retour. De vare meget glade ved at se mig og faa lidt Underretning om hele deres nærmeste Familie, som bor saa langt borte, og som de aldrig have set og som de mene aldrig at faa at se. Jeg opfordrede dem naturligvis paa det Kraftigste til at komme til Danmark, men hvorvidt det sker, er vel et Spørgsmaal, men derom Mere, naar jeg kommer hjem. Jeg spiste til Middag hos dem hver Dag, om Formiddagen gik jeg paa Museer og saa mange deilige Ting. Florentz er ubetinget den smukkeste og venligste By i hele Italien, jeg blev aldeles forbauset, efter at have væeret i Rom og Neapel, over at træffe saadanne store brede Gader i Florentz. Museerne ere meget store og indeholde deilige Malerier af Middelalderens største Kunstnere; men det s. 33 kan Du maaske endnu huske fra dit Ophold i Florentz. Cousinerne kunne huske at have set Dig og lille Mama i Italien. Buckia’s bo meget smukt; de have ingen stor Leilighed, men den er nydelig og meget smagfuldt indrettet; den Ældste, Mary, har en særdeles god Smag. De kunde ikke noksom rose den gamle Admiral, saa elskværdig han var imod dem. Det var ganske eiendommeligt at besøge saa nære Slægtninge i Italien; jeg havde alligevel lidt ondt af Pigebørnene; naar den gamle Mand en Gang dør, staa de meget alene i Verden. Jeg blev i Florentz fra Lørdag Aften til Onsdag Morgen. Da jeg Tirsdag Aften sent forlod Familien, sagde den gamle Admiral: »give my a kiss«, hvorpaa der fulgte en almindelig Omfavnelse.

Fra Florentz til Venedig reiste jeg sammen med en ualmindelig net Englænder, som jeg allerede nogle Dage i Forveien havde truffen i en Cafe. Vi boede i samme Hotel begge Steder og i Venedig var jeg altid sammen med ham; vi læerte desuden nogle Amerikanere at kjende, saa vi havde det meget gemytlig Englænderne ere nogle ualmindelig fixe Folk, livlige og behagelige at reise med. Venedig er en deilig By, ualmindelig interessant og behagelig at bo i. Hvor man gaar og staar, ser man Minder fra dens store Fortid; de enorme, rigt udstyrede Kirker, Markuspladsen med Markuskirken, Dogepaladset og de utallige store og pragtfulde Paladser langs Canal Grande ere brillante og storslaaede. Dertil kommer hele den eiendommelige Beliggenhed, Vand paa alle Sider. Husene, som ere byggede i Vandet, de utallige Kanaler, som gjennemskjære Byen, de smalle Gader og de mange Broer, ja Alt er mærkværdigt og fængsler Øiet. Jeg saa ingen Vogn, ingen Hest i Venedig, efter Solnedgang hersker der den deiligste Ro; Stilheden afbrydes kun af og til af Aarernes Pladsken, naar en Gondol kom forbi Hotellet. Den første Aften foretoge vi en lang Tour i Gondol igjennem Kanalerne; Veiret var deiligt; det er en meget behagelig Befordrihgsmaade; man sidder i en magelig blød Lænestol og er fri for Støjen af Vognenes Raslen. Dogepaladset er glimrende; de store pragtfulde Sale, hvis Vægge ere prydede med, som oftest gode, Malerier af store Kunstnere, som Paolo Veronese og Tintoretto, skal man vistnok søge Mage til. Desværre har Napoleon den Store plyndret Venedig for mange Kunstskatte, saa flere Loftmalerier kun ere Copier, men mange Originaler findes der dog endnu og Meget er ogsaa kommen tilbage igjen fra Paris efter Freden 1815. En Eftermiddag besøgte jeg en Søster til Admiral Buckia, Fru v. Zannini, en smuk elskværdig gammel Dame, som talte lidt engelsk; hun havde en Søn, som forstod tysk, han var saa elskværdig at løbe hele Byen igjennem med mig i nogle Timer. Jeg saa et Museum, men der fandtes faa gode Billeder, naar undtages Tizians Maria Himmelfart, som er meget berømt.

s. 34 Til Mailand kom jeg igaar Middags, hvor jeg traf Ellis, han havde set Pisa og Genua, været 5 Dage i Mailand uden at træffe Reiseselskab og havde, som Følge deraf, alt Andet end moret sig. Igaar Aftes vare vi i det store Scala-Theater fra 71/2 til 1 og saa først en Opera af Bizot og dernæst en glimrende Ballet, hvori 800 Mennesker medvirkede. Pladserne i 2. Parquet kostede 20 Fr. I Formiddags saa jeg Museet og nogle Kirker; Domkirken kjendte jeg i Forveien. Eders næste Breve bedes sendte til Magdeburg poste restante, hvorfra jeg skriver paa Lørdag, naar jeg har talt med Fritsche. Med tusinde Hilsener, min kjære Papa, altid din Dig

elskende Søn

Adolph.