Danmarks Breve

BREV TIL: Edward Tesdorpf FRA: Adolph Valdemar Tesdorpf (1886-04-17)

Kjøbenhavn, d. 17/4 86.

Min elskede Papa!

Du vil ved at læse Kjøbenhavn blive meget forbauset over, at jeg allerede er kommen til Danmark, men Sagen er den, at Hr. Wrede desværre ikke var hjemme. Jeg skrev til ham fra Berlin, om jeg maatte komme sidste Onsdag, men fik Expres-Svar fra ham, at han havde nødvendige Forretninger i Berlin og rimeligvis først kom hjem Torsdag Aften, saa han først kunde modtage mig Fredag. Derfor opgav jeg Touren; for det Første skulde jeg gaa og drive i Berlin i 3 Dage til, og dernæst for det Andet skulde jeg reise helt tilbage til Magdeburg og endnu længere for at besøge ham. Hans Gods ligger nemlig ikke saa lidt sydligere end Hildesheim. Jeg haaber ikke, Du tager mig det ilde op, kjære Papa, at jeg, da Sagerne stode saaledes, opgav Touren. Til Hr. Rimpau kunde jeg jo heller ikke tage, da der altid vilde medgaa flere Dage inden jeg kunde faa Svar.

I Lübeek iraf jeg Priens raske, de vare henrykte ved at se mig. Igaar Aftes tog jeg fra Lübeek, havde forfærdeligt Veir og kom først til Kjøbenhavn idag Kl. 121/2 istedetfor 7; var meget syg. Hovedgrunden med dette Brev er imidlertid Buus’s Dødsfald, som jeg Iæste igaar Aftes ombord og som berørte mig meget smerteligt. Det er i alle Henseender et meget sørgeligt Dødsfald; Buus var jo i sin bedste Alder; hvilket Tab for Kone og Børn og for den danske Landbostand! Jeg spurgte mig naturligvis strax: skal Du følge, men Lysten er naturligvis ikke saa stor; at farte helt op til Thy, men paa den anden Side reiser jeg strax, dersom Du ønsker det eller muligen selv havde tænkt paa at tage derop. Det kan der naturligvis slet ikke være Tale om, nu da jeg er kommen tilbage, og derfor vil jeg bede Dig omgaaende telegrafere mig til Hotel Kongen af Danmark, om Du mener jeg skal reise eller ikke. Reiser jeg ikke, kommer jeg til Nykjøbing Mandag Middag. Min Udnævnelse til Lieutenant har jo staaet i Avisen, og som Følge deraf maa jeg bestille min Uniform; det er Hovedgrunden, hvorfor jeg er taget over Kjøbenhavn. Med venligst Hilsen, min elskede Papa,

din Søn

Adolph.

Det er deiligt atter at være i gamle Danmark. (Stor Hast)