Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Marie FRA: Andresen, Kresten (1914-08-13)

Flensborg Kaserne, 13. 8. 1914.

Kære Mor!

Tak for Dit Brev, det har glædet mig at høre lidt hjemmefra igen. Jeg er i Gaar bleven undersøgt af Lægen og erklæret for duelig, saa nu gaar det løs. Vi gaar forfærdelig hurtig frem med vore Øvelser. I Gaar sværmede vi allerede ud i Skyttekæde, og i Dag skal vi langs med Gevær. Det forlyder nu, at vi skal være her i fjorten Dage og saa afsted til Lockstedt for at øve os i Felttjeneste. Nu, efter de Beretninger at dømme, som vi her faar, gaar det jo godt for Tyskerne allevegne, og saa kan det være, at denne Verdenskrig snart faar en Ende. Jeg tror ikke, at ret mange af s. 13vore Folk har været i Ilden endnu; men det skal nok komme. —

Nu er jeg lige kommen hjem fra Øvelser i Skydestillinger. Det var en stram Tur; jeg var saa øm i Armene, at jeg næsten ikke kunde holde Geværet. Jeg er forberedt paa at faa nogle gode Ørefigener, naar jeg skal til at skyde, for jeg kan umulig holde det fast nok. -—- Der er enkelte Korporalskaber her, hvor der kun er dansktalende Folk. I mit er der slet ingen. Tilmed er de fleste nogle raa Fyre, som det slet ikke er hyggeligt at bo sammen med. — Naa, her lærer man jo et helt nyt Kulturbillede at kende, man har nok hørt en hel Del derom, men har i Grunden aldrig rigtig gjort sig nogen Forestilling derom. Og saa er det, jeg skal lære, jo ingen Ting imod, hvad almindelige Rekrutter maa til. Vi har det saamænd meget gemytligt, pudser ikke ret meget, og skal ikke løbe og trave saa meget. Men vi skal være fuldstændig stille paa Kasernen og maa ikke komme ud i Byen, fordi vi ikke kan hilse stramt nok. -— Det er næsten helt sjældent nu at træffe bekendte. De fleste er draget bort . . .

Man siger, der ligger forfærdelig meget Militær paa Angel, men man siger saa meget, og kan ikke tro Halvdelen af det. — Ja, her gaar Snakken, at vor Hær snart er i Paris; naar den først er der, saa er vi nok færdige for denne Gang.

I Formiddags var hele Kompagniet fire Gange marsj-marsj over hele Eksercerpladsen; Du kan tro, der er Forvirring ved en saadan Lejlighed med at finde sin Plads, og det skal ske i en Fart, kan Du nok forstaa. Det er haarrejsende, saa hurtigt det gaar fremad. Naar vi nu om Morgenen rykker udenfor Byen, sker det helt feltmæssigt. Fjenden rykker først ud og tager Opstilling derude. Saa rykker vor Forpost ud med Mellemled og Ordonnanser. Bagefler hele Kompagniet. Saa sværmer vi ud i Skyttekæder bagved Volde og Hegn og Græstotter, fladt ned paa Maven. Der ligger vi saa og plaffer lidt, saa op til Storm, en halv Snes Skridt frem, ned, op igen. Du kan forstaa, at Meningen er, vi skal i Felten. Men jeg melder mig til Sanitetskolonnen; der skal de bruge en Mængde Folk. I Morgen tidlig skal vi i Kirke for at aflægge Faneeden. Krigsartiklerne og Faneeden er bleven læst op for os mindst tredive Gange i de sidste Par Dage.

Her snakker man ikke om andet end Krig og Krig, og s. 14man bliver saa vænnet til den Tanke, at man i Grunden slet ikke regner det mere. Men jeg vilde da rigtignok helst være fri for det. I Gaar kom der en vældig Mængde »Ersatzer« igen; der var en hel Del, som jeg kendte; over Halvdelen af dem drog hjem igen som kasserede; det er jo lidt haardt at se paa det.