Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Marie Vilhelmine; Andresen, Johan FRA: Andresen, Kresten (1914-09-13)

13. Septbr. 1914.

Kære Forældre!

Der er ikke meget Haab om Orlov. De følgende Dage vil blive meget stramme i Tjenesten. Inden næste Onsdag s. 17skal vi være vænnede til med fuld Oppakning at gaa mindst 25 km, og det højeste, vi hidtil har gaaet, er 6 km.

Nu lige fik jeg Parolen ind ad Døren; den lød paa Natmanøvre i Morgen. I Morgen Formiddag skal vi ud at skyde lidt skarpt; forresten har vi saa fri til Kl. 6 om Eftermiddagen. Saa gaar Turen foreløbig ad Han ved til.

Jeg faar nok Lov at blive her en Uges Tid længere. Der

Fig. 1. Kresten med Hestene.

blev spurgt, hvem der meldte sig frivilligt. Mange sprang frem; men jeg blev staaende paa min Plads. Underofficeren sa’ ikke noget, men laante mig et Par Øjne.

Han har i den sidste Tid altid ladet mig føre Korporalskabet til og fra Samlingsstedet; i Aften var jeg ikke værdig til denne Tillidspost. Naa, jeg synes ikke, man kan forlange mere af en, end at man gør sin Pligt. I de følgende Dage skal vi paa Marsjture til Lyksborg og tilbage, og saa helt over til Læk. Nede ved Oversø og Sankelmark skal vi lege 64 om igen ... I Morgen rejser alle de gamle Karle s. 18til Belgien. Naar de er væk, saa er Turen til os. Vort Regiment ligger nu vist foran Antwerpen og belejrer den. Hvem véd, hvor jeg lander. Der stod i Tabslisten, at en Nissen fra Sundsmark savnedes; han er nu kommet hertil. Han har faaet en Kugle gennem den ene Skulder. Der skal nok være faldet uhyre mange, for vore Tropper braser jo paa; der er ingen, der viger tilbage. Vi er lige bleven instruerede om, at naar vor Sidemand flygter under Slaget, skal vi skyde ham ned.

Far er vel endnu derude. Vil Du ikke, naar Du kommer derud, sige ham, hvordan jeg har det — jeg holder ikke af at skrive flere tyske Kort til ham.