Andresen, Kresten BREV FRA: Andresen, Kresten (1914-11-02)

Af Dagbogen.

2. 11. 1914.

Min Kammerat og Navne, Thøge Andresen, meldte sig frivilligt og er nu paa Vej til Jerusalem. Jeg har tænkt over, hvad der nu kunde bringe ham til dette Skridt. Han forsikrede mig, at det var hans faste Beslutning. Jeg har fundet, at han i Krigen vilde søge sin Manddoms Daab. Personligheden udvikles under Oplevelser, ved at se Døden færdes vilkaarligt om en og høre dens Le synge for ens Øren. Saa syntes han, han kunde være værdig at tale med Folk, og hans Ord maatte veje iblandt dem. Mig er denne Tanke saa tiltalende: Drage i Krigen, ikke for Gods og Guld, ikke for Fædreland og Ære, ej heller for Fjenders Død, men for at styrke sin Personlighed, styrke den i Kraft og i Vilje, i Sæd og Skik og Alvor. Jeg vil drage i Krigen derfor. Men frivillig drager jeg ikke i den Lære; thi jeg mener, Maalet kan naas ad anden Vej.

Dog kan det ikke det, saa Gud være med mig.